Fruesko
(Cypripedium)

Fruesko st015  

Orkideer i haven

Sjældne jordorkidéer som frueskoen findes også i vores hjemlige flora. Desværre er der ikke mange af dem tilbage, og derfor er de fredede. Man kan dog købe dejlige og velegnede arter til haven i planteskoler.

Frueskoen viser, at orkideer ikke altid har forbindelse med troperne og subtropeme, for de kan faktisk dyrkes i vore haver, og der findes også nogle stykker i den vilde natur. Men for at have succes med fruesko i haven, må man sætte sig nøje ind i dens livskrav.

Det botaniske slægtsnavn Cypripedium, betyder "Venus sko". Det kommer af de græske ord Krypris (kyprierinden) , der var et af kærlighedsgudindens tilnavne, og pedilon, der betyder "sko". Navnet hentyder til, at blomstens læbe med lidt fantasi kan minde om en sko, eller en lidt klodset tøffel.

Hos os er der desværre ikke så mange jordorkideer. Men man kan også finde dem i de kølige områder i både Amerika, Indien, Asien og Europa.

Disse jordorkideers udbredelsesområde ligger mest i tempererede områder og kun sjældent på de tropiske breddegrader. Plantens overjordiske dele dør bort om vinteren, mens den underjordiske rodstok, rhizomet, har en hvileperiode om foråret.

Vigtigt

Alle fruesko-arter afskyr omplantning og går normalt til, når de flyttes. Det bør huskes, når man vælger orkideens voksested.

En fredet plante!

Der bliver stadig færre områder, hvor fruesko vokser vildt og uberørt af den menneskelige civilisations indflydelse. Vi har på mange forskellige måder forstyrret orkideernes voksesteder og grundvandsstanden. Derfor hører orkidèerne til de strengt fredede planter, som vi skal afholde os fra at plukke eller indsamle i naturen. I øvrigt er orkidèer meget sarte over for flytning. Rodspidserne tager ofte skade, når de graves op og plantes igen, så man alligevel ikke får glæde af planterne. Heldigvis er det muligt at købe orkideplanter i planteskoler, så vi kan dyrke dem i haverne, hvis vi har lyst. Pottekultiverede planter gror fint videre i vore haver.

billede

På gode voksesteder danner fruesko her (Cypripedium calceolus) store grupper.

De indkøbte orkideer kan både dyrkes i haven eller i et uopvarmet drivhus. Dyrkes de i haven, skal rodstokken dækkes med 3-5 cm jord, for at undgå at den fryser væk om vinteren. Hvis man ikke råder over den rigtige jordblanding i havebedet, kan planterne evt. blive i urtepotten, som nedgraves i bedet. Husk, at frueskoen ikke på nogen måde må tørre helt ud, fordi den ikke kan opbevare forrådsvæde i knoldene. Især i hvileperioden skal man sørge for at planten ikke tørrer ud.

 

Lys: Halvskygge
Blomstring: Maj - juni.
Højde: 20 - 50 cm.
Jord: Kalkrig og fugtig (løvskovs)jordbund
 

Dronningsko

Dronningsko (Cypripedium reginae) har hvide blomster med en karminrosafarvet læbe. Den holder mest af kalkfattig jord. I Cypripedium parviflorum (Syn. C. pubescens) finder man en meget have-venlig sort med brun blomst og gullæbe. Cypripedium macranthon stammer fra Østasien og har cremehvide blomster med dybrøde til violette årer.

Plantedoktoren

Fruesko beskytter sig selv. Snegle er dog et problem. De spiser de nye skud og de forrådnende, overjordiske plantedele om efteråret. Herved kan rodstokken beskadiges. Se ofte til planten og fjern snegle.

Cypripedium formosanum er en sjælden art fra Fjernøsten.

Korte råd

Voksted -
Voksested

Fruesko har brug for let- til halvskygget plads med megen læ. Forsøg at givede samme vilkår som på de naturlige voksepladser.

jord -

Jord

Den hjemlige fruesko trives i en ler- og kalkholdig, ikke for tør, humusrig skovbundsjord.

pasning -

Pasning

Orkideens rodstok (rhizomet) skal plantes ca. 5 cm. under jordoverfladen. Ellers er planterne utroligt beskedne i deres pasningskrav.

Dronningsko (Cypripedium reginae).

Vores hjemlige fruesko

(Cypripedium calceolus), der visse steder kaldes Marie-fruesko, kan findes flere steder i lyse løvskove (men husk den er fredet) både i Skandinavien og i Europa. I maj skyder den sine tre- til fembladede skud i vejret med to eller tre rødbrune blomster med gul læbe. Den elsker kalkrig jord. Hvor der ikke er kalk i jorden, kan jorden forbedres med en blanding af spagnum og megen kalk.

tips

Køb dem i potter

Da fruesko i vild form er fredet, kan man absolut ikke grave den op i naturen. Heldigvis kan man finde virkelig velegnede og endnu smukkere arter i planteskoler og staudegartnerier. De sælges som regel i potter og vokser ubesværet videre på de rigtige voksepladser.

 

Normalt trives fruesko-arterne i lys skygge ve løvtræer og buske, sammen med stauder med nogenlunde de samme livskrav. Her er det Cypripedium calceolus, alm. fruesko.

 

indkøbstips

Når man har bestemt sig for en bestemt fruesko, skal man bestille den med dens latinske navn, for det er den eneste sikkerhed man har for at få den rigtige plante. Det er langt fra altid de nordiske navne stemmer overens med de latinske.

En art af fruesko kan findes næsten overalt i USA.

Det er Cypripedium acaule. Denne art har en sko med en grønlig-rosa grundfarve med fremtrædende årer. Den er ikke svær at dyrke, fordi den normalt tilpasser sig omgivelserne. Den danner, ved hjælp af sin krybende rodstok, store grupper af blomster, der står og nikker på op til 80 cm høje stilke. Den største hindring for at holde denne dejlige vildorkide i haven er, at den ofte blot forsvinder efter nogle år, og så bryder den sig i øvrigt ikke om kalk i jorden.

ÅRSKALENDER

Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

Blomstringen starter som regel i maj. Især på denne årstid har planten brug for stor jordfugtighed. Står planterne under glas, skal man huske at vande regelmæssigt.

Sommer

Frueskoen har ikke mulighed for at oplagre vand i rodstokken, så man skal være omhyggelig med at se efter, at den ikke tørrer ud i denne tid.

Efterår

I nogen tid efter blomstringen kan rhizomet deles. Rodstokken tages op af jorden og skæres igennem med en skarp kniv, hvorefter den igen plantes.

Vinter

I vort klima visner frueskoens jordiske dele væk om vinteren. Rodstokken (rhizomet) overvintrer under jorden og sætter nye skud om foråret.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Opdateret d. 20.5.2001
kommentarer ?

FastCounter by bCentral