Frueskoen viser, at orkideer ikke altid har forbindelse med troperne og subtropeme, for de kan faktisk dyrkes i vore haver, og der findes også nogle stykker i den vilde natur. Men for at have succes med fruesko i haven, må man sætte sig nøje ind i dens livskrav.

Det botaniske slægtsnavn Cypripedium, betyder "Venus sko". Det kommer af de græske ord Krypris (kyprierinden) , der var et af kærlighedsgudindens tilnavne, og pedilon, der betyder "sko". Navnet hentyder til, at blomstens læbe med lidt fantasi kan minde om en sko, eller en lidt klodset tøffel.

Hos os er der desværre ikke så mange jordorkideer. Men man kan også finde dem i de kølige områder i både Amerika, Indien, Asien og Europa.

Disse jordorkideers udbredelsesområde ligger mest i tempererede områder og kun sjældent på de tropiske breddegrader. Plantens overjordiske dele dør bort om vinteren, mens den underjordiske rodstok, rhizomet, har en hvileperiode om foråret.

Der bliver stadig færre områder, hvor fruesko vokser vildt og uberørt af den menneskelige civilisations indflydelse. Vi har på mange forskellige måder forstyrret orkideernes voksesteder og grundvandsstanden. Derfor hører orkidèerne til de strengt fredede planter, som vi skal afholde os fra at plukke eller indsamle i naturen. I øvrigt er orkidèer meget sarte over for flytning. Rodspidserne tager ofte skade, når de graves op og plantes igen, så man alligevel ikke får glæde af planterne. Heldigvis er det muligt at købe orkideplanter i planteskoler, så vi kan dyrke dem i haverne, hvis vi har lyst. Pottekultiverede planter gror fint videre i vore haver.

De indkøbte orkideer kan både dyrkes i haven eller i et uopvarmet drivhus. Dyrkes de i haven, skal rodstokken dækkes med 3-5 cm jord, for at undgå at den fryser væk om vinteren. Hvis man ikke råder over den rigtige jordblanding i havebedet, kan planterne evt. blive i urtepotten, som nedgraves i bedet. Husk, at frueskoen ikke på nogen måde må tørre helt ud, fordi den ikke kan opbevare forrådsvæde i knoldene. Især i hvileperioden skal man sørge for at planten ikke tørrer ud.

Dronningsko (Cypripedium reginae) har hvide blomster med en karminrosafarvet læbe. Den holder mest af kalkfattig jord. I Cypripedium parviflorum (Syn. C. pubescens) finder man en meget have-venlig sort med brun blomst og gullæbe. Cypripedium macranthon stammer fra Østasien og har cremehvide blomster med dybrøde til violette årer.

(Cypripedium calceolus), der visse steder kaldes Marie-fruesko, kan findes flere steder i lyse løvskove (men husk den er fredet) både i Skandinavien og i Europa. I maj skyder den sine tre- til fembladede skud i vejret med to eller tre rødbrune blomster med gul læbe. Den elsker kalkrig jord. Hvor der ikke er kalk i jorden, kan jorden forbedres med en blanding af spagnum og megen kalk.

Det er Cypripedium acaule. Denne art har en sko med en grønlig-rosa grundfarve med fremtrædende årer. Den er ikke svær at dyrke, fordi den normalt tilpasser sig omgivelserne. Den danner, ved hjælp af sin krybende rodstok, store grupper af blomster, der står og nikker på op til 80 cm høje stilke. Den største hindring for at holde denne dejlige vildorkide i haven er, at den ofte blot forsvinder efter nogle år, og så bryder den sig i øvrigt ikke om kalk i jorden.

Opdateret d. 20.5.2001