Pudeasters
(Aster dumosus)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Pudeasters har omkring 500 slægtninge i Europa, Asien, Amerika og Sydafrika. Mange arter er lette at krydse med hinanden, så derfor er der nu flydende overgange mellem mange af arterne. Den rene vildform af pudeasters stammer fra Nordamerika og blev først forædlet for omkring 50 år siden. De sorter, vi anvender i dag, er ofte hybridformer. Med tiden er der også opstået sorter med hvide, rosa og ligefrem lyserøde blomster ved siden af de traditionelle farver blå og violet.
To blomsterformer
Asters hører til de kurvblomstrendes familie. Og det er typisk for gruppen, at de har kurvelignende blomsterstande med to forskellige slags blomster. Rørblomsterne i kurvebundens underste del er næsten altid gule og ikke særlig iøjnefaldende. Ved første blik kan man let tage dem for at være de gule støvdragere, der i øvrigt sidder nede i rørene. De yderste randblomster, danner de stjerneformet, sammensatte kronblade, som har farver efter sorten. Hos pudeasters sidder blomsterkurvene tæt ved siden af hinanden på stænglerne, der har mørkegrønne, lancetformede blade og bliver 20-50 cm høje.
Kun lidt pasning
Selvom pudeasters hvert efterår fortryller os med et vidunderligt blomsterflor, er det egentlig meget beskedne blomster. Et par pasningsanvisninger er dog gode at overholde, så planterne kan leve længe og glæde os i mange år med deres blomster. Pudeasters holder af en næringsrig jordbund. En forårsgødning med 30-50 gram fuldgødning pr. m2 er absolut anbefalelsesværdigt. I de tørre somre lider planterne ofte unde vandmangel. Det forhøjer modtageligheden for meldug, som planterne i forvejen har let ved at få. Derfor er det en god ide at vande grundigt på varme sensommerdage. Hos gamle og tætte grupper, eller ved næringsmangel, kan der også opstå stængelråd og visnesyge. Begge sygdomme er svære at bekæmpe. Den bedste forebyggelse er en regelmæssig foryngelseskur ved deling af de ældre asterspuder og plantning i ny jord.
|
Giv ofte en foryngelseskur
Det karakteristiske ved pudeasters er deres lave, pudeagtige vækst med talrige udløbere. I løbet af kort tid danner planterne yppige bevoksninger, der med tiden bliver bare i midten og med tiltagende alder også bliver mere modtagelige for sygdomme. Nu kommer man ikke længere udenom en foryngelseskur. Derfor tager man forsigtigt stauden op af jorden om foråret, ryster jorden af og deler blokken i flere stykker med hænderne eller med en skarp spade. Den gamle midterste del af blokken anvendes ikke mere. Gør nu jorden på plantestederne bedre ved at fjerne ukrudtsrødder og store sten og blande jorden med kompost, før de nye pudeasters sættes i jorden.
Ideel ledsage-plante
Asters er ikke solitærplanter. De smukkeste asters virker kun halvt så attraktive, når de mangler passende partnere. Fine sammen med asters er først og fremmest græsser. Til de blåt blomstrende arter passer også lave buske og træer med rødfarvet løv eller planter der får høstfarver. F.eks. passer parykbusk og ildløn vældig godt. Blandt stauderne er især de gule farver meget fine, som f.eks. staudesolsikke, Solhat og gyldenris.
"Kassel, der her står sammen med Rudbeckia, er en tidligt blomstrende sort
|
Opdateret d. 20.5.2001
|
FastCounter by bCentral |