Virginia-asters
(Aster novi-belgii)

Virginia-asters st010  

Høstens farverige blomst

Noget af det bedste ved efteråret er de mange farvestrålende asters med sine glatte blade, som både kan nydes i haven og i husets vaser.

En dejlig 'indvandrer' fra Nordamerika. De glatbladede asters' latinske tilnavn betyder direkte oversat Ny-Belgien, som ligger på den nordamerikanske østkyst (novi-belgii = Ny Belgien). Efter blomsternes form blev de kaldt asters, og på latin betyder det stjerne.

Hele planten er uden behåring, derfor kaldes disse asters også for glatbladede asters. I modsætning til de rubladede asters (Aster novaeangliae) er blomsterne også åbne i dårligt vejr og om natten. Bladene er aflange og sidder næsten vinkelret ud fra de oftest rigt forgrenede stængler.

I de senere år har potteplante-gartnerne fundet ud af at væksthæmme disse asters og bruge dem som potteplanter i efteråret. De trives fint i stuen og er da også gode vaseblomster. Alle asters hører til kurveblomstfamilien (Compositae), De smukke blomsterblade er blå, røde, rosa eller hvide, mens selve blomsterbunden enten er gylden eller brun.

Vigtigt

Hvis man vil forhindre, at jordstænglerne skyder op over jordoverfladen, bør de kraftige, vandret liggende rødder ved plantningen dækkes med mindst 10 cm jord.



Livlige kombinationer

De glatbladede asters har en stærk evne til at brede sig, og det bør man tænke på, når man planter dem, for de kan let udkonkurrere andre planter i nærheden.

En dejlig kombination får man ved at blande rubladede asters og Aster novi-belgii og gyldenris (Solidago). Men også solhat (Rudbeckia) og sommerfloks (Phlox drummondii) kan sammen med Virginia-asters danne vidunderlige plantekompositioner.

Prøv også en gang at sætte Aster novi-belgii sammen med ridderpore (Delphinium) og soløje (Heliopsis). Man vil begejstres over farverne.

 

Lys: Solrigt
Blomstring: sept - okt.
Højde: 100 - 140 cm.
Jord:Næringsrig og porøs
Omfang:Giv god plads
 

Plantning og pasning

Man planter bedst Virginia-asters efterår eller forår. Asters har brug for en næringsrig jord og en solrig plads. Hvert år i maj er det nødvendigt at gøde godt. Ca. 50 g allround gødning pr. plante giver kraft til en yppig blomstring.

Inden man planter betaler det sig at kalke jorden. En strøget spiseskefuld kalk pr. kvadratmeter er passende.

Plantedoktoren

Mange af de nye planter er meristemformerede for at undgå visnesyge og meldug, der spredes med stiklinger fra syge planter. Netop disse to sygdomme angriber let asters, næsten uanset jordfugtighed. Ved særligt slemme tilfælde af visnesyge må jorden ryddes og planterne brændes, og der bør ikke plantes asters på stedet de første fem år. Meldug ses som hvidt pudder på bladene. Man modvirker meldug ved at holde afstand mellem planterne.

 

Sorter
Der er mange sorter i handelen, og de nye er langt mere robuste og sunde end tidligere, hvor der kunne være store problemer med visnesyge og meldug. Med Virginia-asters kan man have hele farvespektret fra sart rosa over rødt til dybblåt. Det er endda muligt med det nuværende sortsudvalg at afstemme højderne og blomstringstiderne efter hinanden

Sortsnavne
Farve
Højde
'Ada Ballard'
'Rosenquartz'
'Ernest Ballard'
'Jenny'
'Marie Ballard'
'Octobers dawn'
'Royal blue'
'Snowsprite'
'Arctic'
'Weisses Wunder'
'Winston Churchill'
'Crimson Hrocade'

blålig
sartrosa
karminrosa
rød
lysblå
mørkblå
dybblå
hvid
hvid
hvid
rubinrød
vinrød

100
100
120-140
30-40
100
100
100
40-50
120
100
100
100

Korte råd
Voksted -
Voksested

Som alle asters foretrækker de glatbladede en solrig vokseplads. De klarer dog også let skygge uden at det går ud over vækst og blomstring.

jord -

Jord

Jorden skal være næringsrig og porøs. Det virker gunstigt på jordstrukturen, hvis man kalker jorden let inden plantningen.

pasning -

Pasning

Hvert forår skal Virginia-asters gødes grundigt. I god tid om sommeren skal de støttes af snore, for ikke at knække i blæsevejr. Hen på efteråret dækkes bedet med kompost.

"Fellowship" med sin overvældende blomstring.

Stort pladsbehov

Mere end fem planter pr. kvadratmeter skal man ikke plante, hvis hver enkelt plante skal komme til sin ret. Står planterne tættere, vokser de i højden og kommer til at se kedelige ud, og der er også større fare for at de angribes af meldug.

Vokser planterne efter nogle år for tæt, får man dog hurtigt igen et smukt og rigtblomstrende astersbed ved at grave planterne op og dele dem og derefter plante de enkelte dele igen med bedre afstand.

tips

Man kan undgå at opbinde planterne hen på sommeren, hvis man i begyndelsen af juli skærer dem tilbage til ca. halv højde. Denne forholdsregel har desværre den bagdel, at blomstringstiden derved bliver forhalet, men man slipper for at se på asters opbundet med stokke og snore,

Noget at læne sig til

Tidligt på sommeren må man sørge for, at astersplanterne får noget at længe sig til, så man forhindrer, at stænglerne knækker i stormvejr og regn. Når den første frost har meldt vinterens ankomst, kan man skære dem tilbage og dække dem med spagnum eller kompost. I mange tilfælde er det dog bedst at vente med at fjerne de visne dele til tidligt forår, lige før nyvæksten sker.

Med årene bliver rødderne i midten træagtige. Det råder man bod på ved sent på høsten at grave planten op og dele den. Hver del plantes på et nyt sted, og allerede næste år har man en kraftig og veludviklet plante med yppige blomster. Man kan også dele planterne i det meget tidlige forår.

billede

Her ses "Harrison´s Blue" pryde en mur.

ÅRSKALENDER

Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

Asters begynder deres vækstsæson relativt sent og kan derfor godt plantes i forgrunden ved tidligt blomstrende buske og træer.

Sommer

Planterne skyder nu kraftigt og bliver ofte mere end en meter høje. Nu skal man være opmærksom på skadedyr og svampesygdomme

Efterår

I september begynder blomstringen. Da tørt sensommervejr ikke er godt for asters, må man huske at vande.

Vinter

De visne plantedele fortæller, at planten er i sin hviletid og ikke behøver nogen pasning. Ved første forårstegn kan man skære de visne plantedele væk.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Opdateret d. 20.5.2001
kommentarer ?

FastCounter by bCentral