Virginia-asters
(Aster novi-belgii)
|
|||||||||||||||
En dejlig 'indvandrer' fra Nordamerika. De glatbladede asters' latinske tilnavn betyder direkte oversat Ny-Belgien, som ligger på den nordamerikanske østkyst (novi-belgii = Ny Belgien). Efter blomsternes form blev de kaldt asters, og på latin betyder det stjerne.
Hele planten er uden behåring, derfor kaldes disse asters også for glatbladede asters. I modsætning til de rubladede asters (Aster novaeangliae) er blomsterne også åbne i dårligt vejr og om natten. Bladene er aflange og sidder næsten vinkelret ud fra de oftest rigt forgrenede stængler. I de senere år har potteplante-gartnerne fundet ud af at væksthæmme disse asters og bruge dem som potteplanter i efteråret. De trives fint i stuen og er da også gode vaseblomster. Alle asters hører til kurveblomstfamilien (Compositae), De smukke blomsterblade er blå, røde, rosa eller hvide, mens selve blomsterbunden enten er gylden eller brun.
Livlige kombinationer
De glatbladede asters har en stærk evne til at brede sig, og det bør man tænke på, når man planter dem, for de kan let udkonkurrere andre planter i nærheden. En dejlig kombination får man ved at blande rubladede asters og Aster novi-belgii og gyldenris (Solidago). Men også solhat (Rudbeckia) og sommerfloks (Phlox drummondii) kan sammen med Virginia-asters danne vidunderlige plantekompositioner. Prøv også en gang at sætte Aster novi-belgii sammen med ridderpore (Delphinium) og soløje (Heliopsis). Man vil begejstres over farverne.
Plantning og pasning
Man planter bedst Virginia-asters efterår eller forår. Asters har brug for en næringsrig jord og en solrig plads. Hvert år i maj er det nødvendigt at gøde godt. Ca. 50 g allround gødning pr. plante giver kraft til en yppig blomstring. Inden man planter betaler det sig at kalke jorden. En strøget spiseskefuld kalk pr. kvadratmeter er passende.
|
Stort pladsbehov
Mere end fem planter pr. kvadratmeter skal man ikke plante, hvis hver enkelt plante skal komme til sin ret. Står planterne tættere, vokser de i højden og kommer til at se kedelige ud, og der er også større fare for at de angribes af meldug.
Vokser planterne efter nogle år for tæt, får man dog hurtigt igen et smukt og rigtblomstrende astersbed ved at grave planterne op og dele dem og derefter plante de enkelte dele igen med bedre afstand.
Noget at læne sig til
Tidligt på sommeren må man sørge for, at astersplanterne får noget at længe sig til, så man forhindrer, at stænglerne knækker i stormvejr og regn. Når den første frost har meldt vinterens ankomst, kan man skære dem tilbage og dække dem med spagnum eller kompost. I mange tilfælde er det dog bedst at vente med at fjerne de visne dele til tidligt forår, lige før nyvæksten sker.
Med årene bliver rødderne i midten træagtige. Det råder man bod på ved sent på høsten at grave planten op og dele den. Hver del plantes på et nyt sted, og allerede næste år har man en kraftig og veludviklet plante med yppige blomster. Man kan også dele planterne i det meget tidlige forår.
Her ses "Harrison´s Blue" pryde en mur.
|
Opdateret d. 20.5.2001
|
FastCounter by bCentral |