Pacific- Riddersporer
(Delphinium
-hybrider)
|
||||||||||||
Skønt der i dag er over 4000 sorter af have-riddersporer, har det varet længe før forædlerne fandt så store blomster og blomsterstande, som hos Pacific-hybrideroe. Et af hovedproblemerne har hele tiden været at finde tilstrækkelig robuste planter og de problemer er først begyndt at blive løst i de senere år.
Riddersporer med fyldte blomster blev allerede dyrket i det 17. århundrede, men det egentlige forædlingsarbejde begyndte først i 1860. Fagfolk i Frankrig og England havde først og fremmest ambitioner om at fremstille storblomstrende sorter og nye farver, frem for alt røde toner. Det viste sig at være meget svært. Først meget senere opdagede man, at røde og orange blomsterfarver er recessive, dvs. har vigende egenskaber, så man derfor skal have dobbelte kombinationer hos begge forældre for at få de rette farver.
Store blomster fra Amerika
Først i 1983 kom de første rent røde, høje og velblomstrende riddersporer på markedet. De fleste sorter kan vi takke de amerikanske forædlere for, først og fremmest forædleren Frank Reinelt. Han fandt ved hårdt arbejde frem til sorter med kæmpestore blomster, som forblev ens ved frøformeringen, og som under navnet Pacific-hybrider gjorde deres indtog i haver verden over. Disse hybrider er kendetegnet ved strålende farver og meget store, af og til halvfyldte, blomster i store blomsterstande på tykke stængler.
Mange farver
Riddersporen er en klassisk staude til højtvoksende rabatter og farveglade staudebede. Den vigtigste farve er stadig den blå, der virker særlig smuk sammen med sommermargeritter, soløje og staudesolsikker, og med levkøjer, iris og dagliljer.
"Astolat" her en varm dybrosa farve.
|
Kulturkrav
Riddersporer kan plantes i enhver normal havejord. De storblomstrende sorter har dog temmelig store krav til jordens næringsindhold. De har brug for megen næring til den kraftige vækst og skal derfor have rigelig gødning med en del kvælstof og kali om foråret. De skal gødes igen efter tilbageskæringen. Vælg helst en plads med fuld sol. Desværre er Pacific-hybriderne ikke altid så længevarende. Nogle af dem er kun toårige. Derefter aftager blomstringen betydeligt. De tåler normalt udtørring og glæder ofte haveejeren med en anden blomstring i efteråret. Denne anden blomstring udebliver normalt kun i koldt og fugtigt vejr. Hvis riddersporerne skal blomstre igen, er det vigtigt, at man skærer de afblomstrede planter tilbage til ca. 10 cm over jorden og derefter gøder.
Dyrkning fra egne frø
Pacific-hybriderne har den store fordel, at de kan dyrkes fra egne frø, fordi sorterne normalt er meget farvefaste. Allerbedst er det, hvis man straks efter indsamlingen af frø om sommeren sår dem, og stiller potter eller kasser koldt og overvintrer dem under glas, f. eks. i drivhus eller uopvarmet udestue. Så spirer næsten alle frø. Selv sent på vinteren kan man så riddersporerne i drivhuset. De tidligt såede frø blomstrer allerede sommeren efter, og selv vintersåede frø kan man være heldig at få i blomst samme år. Man kan også dele stauden forår og efterår, men man gør det sjældent fordi de er så nemme.
"Camelliard" i fuld blomsterpragt.
|
Opdateret d. 20.5.2001
|
FastCounter by bCentral |