Akeleje
(Aquilegia caerulea)

billede  

Spændende blomster

Akelejerne hører med deres lette og elegante, men meget specielle blomster til de interessanteste prydblomster i haven. Frem for alt er de kulørte og langsporede hybrider populære, både i haven og til husets vaser.

Den almindelige vilde akeleje (Aquilegia vulgaris) findes selv i dag visse steder i naturen. Denne midt- og sydeuropæiske plante danner karakteristiske, interessant formede blomster, der mest spiller i de violette farver. Desværre er den vilde akeleje ved at være sjælden i naturen, så den er mange steder fredet, f.eks. i Tyskland, Østrig og Schweiz.

Allerede i middelalderen var planten kendt under navnet akeleje. Man anvendte den som helbredende plante til mange sygdomme, og det sagdes endda, at dens blomster kunne bruges som krydderi i madlavningen, hvilket faktisk kunnevære livsfarligt. Akeleje hører til de lettere giftige planter, og man kan faktisk udvinde blåsyre af frøene. I den farmaceutiske industri anvendes akeleje den dag i dag.

VÆrd at vide

Akelejerne er ikke blot smukke blikfang i blomsterbedet. De graciøse, dejlige blomster er også utrolig fine som snitblomster.



Brogede blomstervarianter

Haveformerne af almindelig akeleje har en lang række smukke farver. Ud over de normale blå blomster er der også hvide, røde og violette sorter, der har højder mellem 40 og 80 cm. En særlig smuk hybrid er "Biedermeier" , der har relativt korte sporer og fyldte blomster og derfor gør et mere kompakt indtryk end de øvrige. Den bliver ca 60 cm høj.

Akelejes normale voksesteder er løvskove og lysninger. Den trives derfor bedst i haven på let skyggede steder med muldrig bladjord, skovjord eller let havejord, der er relativ fugtig. De lader sig let formere via den rigelige frødannelse, som man blot udstrør, hvor man ønsker blomsterne.

 

Lys: Halvskygge
Blomstring: Maj - juli.
Højde: 40 - 80 cm.
Jord:Jord med godt dræn
 

Elegante hybrider

Mens sorterne af den almindelige akeleje egner sig til alle former for "natur-haver", er de moderne hybrider attraktive blikfang i staudebedet. Særlig virkningsfulde er de langsporede Aquilegia caerulea-hybrider, der tilbydes i forskellige farvevarianter. Særlig populær er de storblomstrede "McKana"-hybrider og "Mrs. scottElliott"-hybriderne, hvis farveskala går fra hvid over cremefarvet, gul, rosa og rød til blå og nærmest purpur. De blomstrer midt på sommeren og bliver op til 80 cm høje.

Særlig kønne er også de nordamerikanske "Olympia"-sorter, som bliver ca 70 cm høje. Nogle af dem er endda flerfarvede. F.eks. den blå/hvide sort, som har hvide blomsterklokker inderst og blå blade yderst, og den rød-gule "Olympia"-sort, som har skarlagenrøde ydre blomsterblade og lysende, guldgule indre klokker.

Plantedoktoren

På indelukkede voksesteder kan akelejer angribes af meldug, som helt kan dække bladene. Den kan bekæmpes med pudring med svovl. Minerlarver kan danne bugtede gange i bladkødet og akeleje-galmyg kan lægge orangefarvede larver i blomsten, som så ikke åbner sig. Naturlig pyrethrum kan hjælpe.

Andre populære krydsninger af Aquilegia caerulea

"Blue Star" bliver ca. 60 cm høj og har lyseblå blomster. "Crimson Star" er ligeledes 60 cm og kortsporet, rød med hvide klokker. "Dragon Fly" har et rigt farvespil og bliver kun 40 cm høj, mens "Kristall" har helt hvide, langsporede blomster og bliver ca. 70 cm høj.

"Musik"-sorterne er også meget smukke. De hører til de lavere former, specielt den helt hvide og den rød/hvide.

Blå/hvid "Musik".

Passende ledsagere for de højere sorter af akeleje er f.eks. klokkeblomster (Campanula), løjtnantshjerte (Dicentra spectabilis), fingerbøl (Digitalis), alrunrod (Heuchera), nellikerod (Geum) og Primula.

Rød/hvid "Musik".

Korte råd
Voksted -
Voksested

Akeleje holder af en plads i let skygge, men tåler også fuld sol, blot det ikke er i et alt for varmt klima.

jord -

Jord

Almindelig akeleje kan lide kalkholdig jord, Aquilegia caerulea-sorterne og Alpe-akeleje har brug for kalkfri jord med godt dræn.

pasning -

Pasning

Akelejerne er yderst fordringsløse. Da de kun holder få år, skal de langsporede hybrider deles i god tid.

billede

Helt hvid "Musik".

Del hybriderne

De lange sporer bestøves først og fremmest af humlebier, der ved hjælp af deres lange sugerør kan suge nektar fra de inderste honninggemmer i de lange sporer. Der er dog også mange mere kort-tungede insekter, som finder vej til de nektarfyldte sporer ved ganske enkelt at prikke hul i sporerne. I modsætning til de selvsående sorter af almindelige akeleje, skal de storblomstrede Aquilegia caerulea-sorter altid efterplantes, da de ellers mister det fine farvespil. Man formerer dem ved deling eller bestiller de ønskede sorter på et staude-gartneri.

 

Gul "Musik".

tips

Da akelejens blomstringstid allerede er forbi i juli, må man plante erstatning til resten af sommeren. Bedst er naturligvis planter med en kraftig vækst,som kan skjule de afblomstrede akelejer. Phlox er f.eks. meget velegnet, og det samme er Aconitum, sølvlys (Cimicifuga) og senblomstrende Astilbe.

Skønne alpeplanter

Alpeakeleje (Aquilegia alpina) stråler medsærlig store blå blomster. Den findes på stenede afsatser, buskads og enge i alperne. Vildformen findes først og fremmest mellem 1600 og 2000 meters højde. I lavere områder træffes den næsten ikke og kan derfor kun dyrkes i bjergrige egne. En kultiveret form "Superba", der blomstrer i maj og juni med 5-8 cm store blomster, er dog meget velegnet til stenbede overalt. Den fordrer let skygge og er heldigvis ret beskeden i sine livskrav. Den bliver kun ca 40 cm høj og passer godt til f.eks. hvide eller rosa Primula (f.eks. kugleprimula).

 

Almindelig akeleje (Aquilegia vulgaris)

 

ÅRSKALENDER

Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

Forårsblomster som tulipaner og narcisser kan pynte på akelejernes vokseplads, inden de talrige elegante blomster dukker op.

Sommer

Maj: De graciøse og meget specielle blomster kommer nu og giver staudebedet lethed og farver. Når blomstringen er slut i juli, kan man plante andre senere blomstrende planter.

Efterår

Efter blomstringen kan planterne forsigtigt deles. "McKana"-sorterne skal dog ikke deles. Det er bedre at så nye. Almindelig akeleje sår sig selv.

Vinter

De underjordiske dele skades ikke om vinteren. Akelejerne vokser normalt op til 2000 meters højde i Mellemeuropa og er derfor helt vinterhårdføre.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Opdateret d. 20.5.2001
kommentarer ?

FastCounter by bCentral