Fordi denne smukke forårsblomst vågner så tidligt fra sin vinterdvale og desuden er villigt blomstrende og yderst beskeden i sine livskrav, ser man den rigtig tit i haverne. Sammen med primula og løgblomster skaber den farveglade forårstoner i haven. Gemserod er udbredt i Europa og Asien. Hjemstedet for den oprindelige kaukasiske gemserod er Sydeuropa, men dens udbredelse strækker sig til både Kaukasus og Lilleasien, hvorfor den også kaldes Doronicum orientale.

Der findes omkring 30 forskellige gemserodarter, men det er kun ret få af arterne, vi dyrker i vore haver. Vi vælger fortrinsvis gemserodsorter med ret store blomster, som sammen med de friskgrønne blade lyser op i forårsbedet. Blomsterne kan have en diameter på helt op til 6 cm.

Kendetegnet for gemseroden er de gule margerit-lignende blomster, og derfor kaldes den også ind imellem gul forårsmargerit. Men der er mange gule nuancer. Alene af den kaukasiske gemserod findes der talrige forskellige sorter med mange forskellige nuancer. "Goldzweg" bliver kun 25 cm høj. Det er en staude med kraftig busket vækst og lysegule blomster. "Riedels Goldkrantz" bliver heller ikke højere. Den har guldgule, halvfyldte blomster, der er meget velegnet til snit. "Riedels Lichtspiegel" bliver henved 10 cm højere og blomstrer lidt senere, men ligner ellers den foregående. "Mme Mason" er nok den mest dyrkede sort. Den blomstrer først i maj og bliver ca. 60 cm høj. "Frühlingspracht" bliver lige så høj. "Finesse" har fintstrålede gule blomster og er ligesom stamformen meget modstandsdygtig overfor dårligt vejr. Blomsterne holder formen selv i hårdt regnvejr. Anbefalelsesværdig er også varieteten magnificum, som bliver noget højere og større end den oprindelige form.

Til de sirlige gule margeritblomster passer kaukasisk forglem-mig-ej lige så godt som blå perlehyacinter eller lysende røde tulipaner. Den intensive gule farve råber på stærke kontraster og en underbeplantning af primula giver en meget fin virkning. De lave sorter af gemserod egner sig fint til stenbed og blomsterrabatter, hvor jorden ikke bliver for stærkt udtørret. Plant dog ikke gemserod alt for meget i forgrunden.

Om sommeren har planten en hvileperiode, hvor bladene bliver gullige og ikke værd at se på. Så skal man helst kunne skjule gemseroden bag sommerblomster eller stauder. Man kan plante og dele gemserod hele foråret. Selv når de står i fuld blomst, kan man gøre det, blot man vander klumpen godt igennem.

Den bedste tid at dele de knoldede rodstokke er imidlertid lige efter blomstringen. Plant hver del for sig i godt gravet jord, opblandet med rigelig kompost.

Gemseroden kommer bedst til sin ret, hvis man planter den i grupper. Man regner med 9-12 planter pr. kvadratmeter. Året efter plantningen, i april, gives en håndfuld fuldgødning, men ikke for meget kvælstof. Det vil give for mange grønne blade og for få blomster. Planten takker for tilpas gødning med en flot udvikling og ved at brede sig via udløbere.

Opdateret d. 20.5.2001