Kalkkarse
(Arabis)
|
||||||
Den smukke kalkkarse bør med sine hvide blomster ikke mangle i noget blomstrende stenparti. Sammen med blåpude, den gule krognål, Alyssum, og den røde lyngfloks, Phlox subulata, kan man frembringe dejlige farvekombinationer. Særligt smukke er kulturformene med sine fyldte hvide eller rosafarvede blomster.
Slægten Arabis hører til de korsblomstrede, Brassicaceae/Cruciferae, der omfatter ca.l00 arter. De findes vildtvoksende på den nordlige halvkugles tørre bjergegne. Deres karakteristika er deres grågrønne behåredeblade med deres symmetriske fire tallige blomster, d. v.s. fire bægerblade og fire kronblade. I vore haver er kalkkarsen den almindeligste art. Arten hører hjemme i Kaukasus, Sydøsteuropa og Lille Asien. Her vokser den på tørre voksesteder i bjergene.
Smukke sorter
De forskellige forædlede sorter er med deres fyld- teblomster mere iøjnefal- dende end den oprinde- lige stamform med sine små uanselige blomster. "Praecox" er lavtvok- sende og har enkelte tid- lige blomster. "5chnee- haube" danner tætte, 15 cm høje puder, med lange blomsterklaser. Sorten "Plena" har fyldte hvide blomster der sidder tæt. Den egner sig glimrende som kantplante, ligesom "Variegata" med sine hvidgullige brogede blade.
Rosafarvede blomster
Kalkkarsen byder ikke kun på hvide blomster. Men også de rosafarvede sorter er tiltrækkende. De er hovedsagelig fremkommet ved krydsninger mellem A. caucasia og A. aubrietioides og benævnes Arabis X Arendsii. Nogle af de bedste sorter er "Altrorosea" og "Rosabella", der beholder sin rosa farve under hele blomstringen. Derimod blegner den purpurrosa "Coccineal" så snart blomsterne er sprunget ud. Der findes også en mørk-rosafarvet sort ved navn "Monte Rosa". Samtlige af disse krydsninger er lavere end stamformen. Nogle egnede selskabsplanter er stenbræk, primulaer, slægten draba, og andre lavtvoksende, svagtvoksende alpine planter.
Stiller små krav
Kalkkarse vokser i al slags jord, men trives bedst i kalkholdig jord. Her bliver den også mindre modtagelig overfor sygdomme. En meget sandet jord med lav pH værdi bør kalkes. Gødning foretages med forsigtighed. Hvis der gødes for meget vokser planterne sig alt for store og mister herved deres alpine særpræg.
Af og til ses Arabis caucasica, også benævnt som A. alpina. Det er dog let at skelne disse 2 arter fra hinanden: A. alpina dufter.
Kalkkarsen, Arabis procurrens, sammen med perlehyacinten "Blue Spike"
|
Rigtige solelskere
Det er vigtigt med et solrigt voksested. I skygge bliver der kun en svag blomstring. Det gælder specielt de fyldte sorter. De tæppedannende sorter tåler at tørre ud, men skal selvfølgelig vandes ved nyplantning og eventuel deling. Planterne er gode at plante på stensætninger, men kan også anvendes som udfyldningsplanter i baljer og krukker.
Let at formere
Da kalkkarsen vokser hurtigt, skal den ofte deles, når man kan se, at blomstringen aftager inde i midten af tæppet. Man tager hele planten op og deler den med en skarp spade. Da langskuddene ikke danner rødder, er det vigtigt, at man ved delingen kun deler den midterste roddannende del af planten. Vil man have en hurtigere formering kan man skære stiklinger i maj-juni, og lade dem slå rod i en blanding af tørvemuld og sand. Tildækning med plast fremmer tilvæksten. Kalkkarse kan også frøsåes. Dette gøres i februar-marts.
Blomsterne hos "La Fracheur" er dybt rosafarvede.
|
Opdateret d. 20.5.2001
|
FastCounter by bCentral |