Liljekonval
(Convallaria majalis)
|
||||||
Liljekonvaller hører til liljefamilien, Liliaceae. Deres latinske navn er dannet af Lillium convallium, dalens lilje, og det latinske "majalis", der betyder "blomster i maj". Denne smukke, kraftigt bredende staude, er i slægt med talrige prydplanter som funkie, tulipan og kejserkrone.
Kan findes vild
I skoven, der er liljekonvallens naturlige voksested, sørger trækroneme for det bedste mikroklima og tilpas skygge. Luften er fugtig, og løvet som hvert år falder, forvandles til et tykt humuslag. Sådan en plads kan man som regel også finde i sin have, under løvtræer eller ved buske. Hvert år kan man så sørge for at berige jorden med kompost eller forrådnede plantedele, så der er næring nok til liljekonvallerne. Det løv, træer og buske taber, skal endelig blive liggende. Hvis blot jorden er tilstrækkelig fugtig, kan liljekonvaller også trives i sol.
Trives i skygge
Hvis De har ærgret Dem over, at Deres have er for skygget til at mange af de store pragtstauder rigtigt kan trives, er det værd at se på liljekonvaller og andre skovstauder. De giver ikke det store arbejde og byder på smukt blikfang året rundt. Forudsætningen er imidlertid, at der findes høje træer og buske og en tilpas jordbund. Når man planter disse stauder, skal jorden ikke graves, den skal blot løsnes forsigtigt og uønskede planter skal fjernes. Ud over liljekonvaller er det vintergækker (Galanthus nivalis), nyserod (Helleborus viridis), violer, anemoner, døvnælde (Lamin Album), skovsyre (Oxalis acetocella) samt alle skyggetålende stauder og bunddækkere, der kan købes i potter i planteskolerne og plantes hele året, blot jorden ikke er frossen.
Fortryller i maj
Liljekonvallerne dukker op i maj og fortryller os med deres herlige duft. Deres blomstring fortsættes af bla. Salomons segl (Polygonatum multiflorum), fingerbøl (Digitalis), astilbe og akeleje. Bregner og græsser kan sørge for et helårsgrønt islæt. Ofte kommer liljekonvallerne i handelen som små etårige planter i små bakker. Første år kommer der normalt kun tynde, spidse skud. Andet til tredje år begynder blomstringen. Planten er robust, længelevende og breder sig villigt. Blomsterrigdommen bliver større jo ældre planterne bliver.
Liljekonvaller og Salomons segl passer utrolig fint sammen.
Kultursorter
Mens vildplanterne har fem til syv hvide, nikkende klokkeblomster, har haveformerne ni til seksten blomster pr. klase. Efter blomstringen står vildformen med smukke skarlagenrøde bær med flere frø i hvert bær. "Grandiflora" har større blomster og en kraftigere stilk. "Plena " har fyldte, rosa blomster. Hos sorterne "Lineata" og "Variegata" er bladene stribede. "Fortin" skyder senere og blomstrer også senere.
|
I vase og potte
Liljekonvaller er højt elskede snitblomster. De er bedårende alene eller sammen med lyserøde roser. Gerbera, bregner og slørasparges i vaser og dekorationer.
De egner sig godt til drivning og kan stort set hele året drives i blomst. Opgrav om efteråret tykke drivspirer, der rummer begyndelsen til en blomsterstand. De plantes i en dyb potte og potterne sættes ned i jorden på et beskyttet sted i haven. Spirerne må godt stikke op af jorden, men skal helst dækkes med løst sand eller mos, så de ikke tørrer ud. Hvis de skal drives i blomst til jul, skal de nedsænkes i 35 °C varmt vand natten over, før man potter dem. Når man har taget dem ind, skal de i begyndelsen stå mørkt, men de må ikke tørre ud og skal også have gødning. Når blomsterne er ved at være fri af bladene, stilles potterne frem i lyset. Efter afblomstring kan de igen komme i haven.
Sorten "Fortin" skyder senere end de øvrige sorter.
|
Opdateret d. 20.5.2001
|
FastCounter by bCentral |