Bakkestjerne
(Erigeron)
|
||||||||||||||
Bakkestjerner er urteagtige planter, som minder meget om Asters. Ligheden er tydelig, når man ser på blomsterne. Ligesom så mange andre af vore sommerblomster hører bakkestjernen til de kurveblomstrende (Compositae). Blomsterne har gule skiveblomster og talrige smalle, næsten trådformede randblomster i to til flere kranse, Kurvsvøbet består af en række ca. 1 mm brede grønne blade. Blomsterstanden er en mangegrenet top.
Navnene fortæller en hel del
Bakkestjernens videnskabelige navn, Erigeron, er dannet af de græske ord eri, som betyder tidlig og geron, som betyder gammel. Det henviser til, at blomsterne meget hurtigt kommer til at se gamle ud, når først de er afblomstret. Frøene udvikles nemlig hurtigt og frøfnuggene får planten til at se grå ud. Man fjerner derfor normalt blomsterstandene, når de er afblomstrede. Selve nedskæringen af planten kan ske på samme tid, det kan fremme en 2. blomstring i september, men man kan også vente til det følgende forår. Det danske navn, Bakkestjerne, fortæller hvor planten helst vokser i naturen. Den kan lide tør, sandet jord, men holder også meget af god havemuld, blot der er godt dræn. Derfor kan man have stort held med Erigeron på næsten alle havejorde.
Væksten er kraftig
Bakkestjerne har en kraftig vækst. Den breder sig og danner tykke buskede beplantninger. De fleste sorter bliver omkring 60 cm høje og de smukke blomster, der lyser i rødligt, hvidt, lys- og mørkviolet, står i fin kontrast til det grønne løv. Erigeron-hybriderne egner sig til både det store staudebed og til randplantning af stauderabatter (de laveste sorter). De er i stand til helt at undertrykke ukrudt fordi de breder sig ved korte udløbere. Udenfor blomstringstiden har planterne ikke nogen større prydværdi. De bør derfor anbringes, så senere blomstrende stauder, som f.eks. Aster amellus, Rudbeckia, Helenium og Coreopsis, kan afløse dem og skjule deres grønne bladklumper.
Plant om foråret
Man kan teoretisk plante både forår og efterår. Under vore klimaforhold er forårsplantningen dog at foretrække, da planterne ellers ikke rigtigt når at sætte nye rødder før vinteren. Man planter højst syv planter pr. kvadratmeter. Står planterne for tæt, bliver de modtagelige for sygdomme. Frem for alt bliver de sarte overfor meldug. Giv kun den foreskrevne gødningsmængde og kun om foråret. For meget gødning (eller for næringsrig jord) gør stænglerne bløde, så det er nødvendigt at opbinde blomsterne.
"Strahlenmeer"
|
Fine arter og krydsninger
Der findes forskellige arter af Erigeron som især egner sig til stenpartier. F.eks. Erigeron alpinus som kun bliver 10-20 cm høj og Erigeron leiomerus der bliver 10-15 cm høj. De øvrige Bakkestjerner til rabatter er ofte krydsninger af højere voksende arter.
Deles hvert 3.-5. år
For at holde planterne i god blomstring er det vigtigt at vande i tørre perioder og omplante og dele dem med års melemrum. Delingen bør ske i det tidlige forår eller lige efter blomstringen. Det er klogt at gøre hvert 3.-5. år, fordi planterne har en tendens til at gå ud i midten. Ved deling og omplantning kasseres midten og kanten deles i passende stykker. De forskellige arter af Bakkestjerne kan formeres ved frø, men sorterne må formeres ved deling.
Bakkestjerner danner kraftige grupper.
|
Opdateret d. 20.5.2001
|
FastCounter by bCentral |