Siden de første Fl-hybrider af kinesernellike kom i handelen, er denne sommerblomst blevet endnu mere populær. Fremfor alt bemærker man, at der findes et utroligt rigt udvalg af farver, mønstre og størrelser. Kinesernelliken savner i virkeligheden sin ligemand.

Kinesernellikens grågrønne, lancetformede blade sidder modsat på knoldede, oprette stængler. Øverst på de 20-40 cm høje stængler, som hurtigt forgrener sig, sidder blomsterne enkelte eller parvis. Blomsterfarverne omfatter nuancer fra rosa og flere forskellige røde farvetoner til violet og hvid,

Forældrearterne til denne sortsgruppe med mange facetter stammer fra Kina og Korea. I Europa er den dyrket igennem lang tid. Selv plantenavnenes fader, Carl von Linne, kendte til den.

Kinesernelliken anses for at være robust og blomstervillig. Takket være de store og tidlige blomster kompenserer kinesernelliken mere end rigeligt for dens eneste ulempe, den mangler duft. Til gengæld kan man hos de op tilotte cm store blomster finde næsten alle nellikernes egenskaber.

Kinesernelliken har alt: Takkede eller dybt indskårne kronblade, som hos fjernelliken, ensfarvede eller plettede kronblade, og alt dette i ufyldte eller fyldte blomster.

Eftersom kinesernelliken ikke er vinterhårdfør på vore breddegrader, dyrkes den som enårig, til trods for, at den egentlig er toårig.

I visse dele af England dyrkes den som toårig, hvorved den bliver særligt rigtblomstrende og smuk.

Almindeligvis formeres kinesernelliken ved frø. Der er to muligheder. Fra maj måned kan man så direkte på friland. Efterhånden udtyndes bestanden til en afstand på 20 cm.

Formering under glas er mere almindelig. I februar eller marts sås frøene i drivbænk eller i vindueskarmen i tørvesubstrat eller såkasser. Kultiveringen gennemføres frostfrit og luftigt, og man omplanter en gang. Efter de sene frostnætter sættes frøplanterne på friland på en afstand af 20 til 25 cm, og blomstrer snart.

På gunstige steder kan kinesernelliken såes direkte på voksestedet, men som regel bør man tiltrække planterne indendørs. Forkultiverede planter når lettere at udvikle tilfredsstillende flor. Hvis man skærer frøkapslerne af efter hovedblomstringen, kommer der en ny blomstring senere. Naturligvis kan man også købe færdige planter i maj og sætte dem direkte ud på voksestedet.

Blandt de mange forskellige sorter findes der særlige grupper. "Heddewigiis"-nellikerne har særlig store blomster og bliver op til 30 cm høje. De er populære som snitblomster. De lave sorter med en højde på 20 cm egner sig som kantplanter.

En anden udmærket sortsgruppe er Fl-hybrideme "Charms" .De har en megct kraftig og kompakt vækstform, vokser meget regelmæssigt og er udmærkede og rigtblomstrende altanplanter. Sortsgruppen "Snowflake" har hvide og enkle blomster.

Grundet den relativt lave højde egner kinesernelliken sig fremfor alt som kantplante til haveindgangen eller i stenbedet. Ofte ser man dem som kantplanter omkring beplantninger og bede. Men kinesernelliken egner sig også til altankassen. Man kan benytte sig af plantens intensive blomsterfarver og skabe smukke kontraster i kombination med andre blomster. Eksempelvis kan man plante de større, hængende pudenelliker yderst, og senere supplere med kinesernelliker.

Opdateret d. 21.5.2001