Levkøj
(matthiola incana)

Levkøj 033

Velduftende eksamensblomst

Levkøjens blomster og blade ser ud som om de er fint pudrede. Selv de mættede purpurnuancer er matte og alt andet end prangende. Og den behagelige duft er dog kraftig.

I dens hjemegne i landene omkring Middelhavet er levkøj en lille, flerårig busk der forveddes med alderen. Selv den bagende sol påvirker ikke levkøjen, hvis grene er dækket af en filtagtig behåring til beskyttelse mod udtørring. Den robuste vildart trives også på mager og tør jord.

Sorter med store krav

Levkøjens velkendte haveformer har ikke så meget tilfælles med vildarten. Ved forskellige krydsninger er der fremkommet både større, mere brogede og mere dekorative former, men disse stiller også betydeligt større krav. De holder af sol og kan ikke vokse i skygge. For at kunne udvikle sig optimalt kræver havesorterne en porøs og næringsrig havejord af høj kvalitet, der også kan holde på fugtigheden.


Lys: Sol
Blomstring: Juni - september
Højde: 25 - 100 cm.
Jord: Lerholdig havejord

Prægtige blomster

Haveformerne har adskillige fordele. Foruden den kraftige, næsten bedøvende duft de har arvet fra vildarten, er de forædlede udrustet med mange forskellige farvenuancer og fyldte blomster. De fyldte sorter er meget populære, ikke mindst fordi blomsterne er mere holdbare end de enkle. Farveskalaen omfatter nuancerne fra hvid, råhvid og lysegul til rosa, violet og purpur.

Stort udvalg

M. bicornis - græsk levkøj - forgrener sig hurtigt og bliver lav og buskagtig, omkring 40 cm. Høj. Den passer bedst til rabatter og brogede beplantninger. De op til 60 cm. Høje sommerlevkøjer er uforgrenede og anvendes derfor mest som snitblomster

PLANTE-

DOKTOREN

Levkøj er smuk, men også sart. Ungplanterne bør vandes forsigtigt og stå køligt. Larver og snegle kan godt lide levkøj, så de skal regelmæssigt fjernes. I fugtige varme somre kan planterne angribes af falsk meldug. Angrebne eksemplarer der er dækket af gråhvide belægninger skal brændes.

Sortsgrupper

I handelen findes levkøj hovedsalig i farveblandinger. Planterne i gruppen "Large Flowered Ten Week" bliver 30 til 80 cm. Høje og har tre til fem cm. store, fyldte blomster i flere farver. Også "Giant Perfection" og "Giant Imperial" er kønne blandinger med fyldte blomster. "Dresdner Sommerlevkøj" blomstrer længe. De nye sorter i gruppen "Trysomic" er meget varmeelskende. Blomsterne er fyldte og bliver mellem 30 og 80 cm høje.

INDKØBSTIPS


Græsk levkøj (Matthiola bicornis) dufter kraftigere end havelevkøj. Den bliver op til 30 vm. Høj og har små enkle, violette blomster der sidder i klaser. Blomsterne åbner sig om aftenen og afgiver en herlig. De relativt uanseelige blomster kan med fordel plantes mellem farverige sommerblomster.


Levkøj 0333

Tidligere var levkøj en meget populær eksamensblomst.

Korte Råd
Voksted -
Voksested

Solrigt sammen med andre sommerblomster eller stauder.

Jord -
Jord

Nærings- og humusrig, fugtig og kalkholdig lerjord.

pasning -
Pasning

Forkultiveres februar - marts. Udplantes maj - juni efter hærdning. Kræver rigeligt med vand og næring.

Levkøj 0332

Levkøj holder sig ca. to uger i vase. Selv store rum fyldes hurtigt af den behagelige duft.



Meget fugtighed

Havelevkøjens tætte blomsterklaser kommer bedst til rette i større grupper. En plantning i grupper forstærker også den kraftige duft. Levkøj trives bedst i næringsrig jord i fuld sol. For at få en god vækst er det nødvendigt med tilstrækkelig fugtighed. Ved tørke bør man vande rigeligt, helst om morgenen, så kommer planterne ikke til at soppe i vand. Værdsætter man frodige eksemplarer med store blomster kan man desuden af og til give flydende gødning. Levkøj tåler ikke stående vand. For at opnå tidlig blomstring bør man så frøene indendørs allerede i februar, i såkasser eller potter. Ved en temperatur på mellem 18 og 20° C spirer frøene efter ca. fire dage. Herefter kommer der en kritisk fase. De små frøplanter må ikke stå for varmt og skal have tilstrækkelig fugtighed, da de er yderst modtagelige for svampeangreb. Af den grund er det tilrådeligt at bruge speciel, steril såjord. Temperatur omkring 10° C., lys og regelmæssig udluftning giver ideelle vækstforhold.

Kun med jordklump

Levkøjer danner pælerødder og kan derfor kun omplantes uden problemer med en veludviklet jordklump, der dannes i potten. Så snart planterne er blevet så store, at de kan håndteres, plantes de forsigtigt om i større potter. I slutningen af maj eller i begyndelsen af juni sættes de ud på friland med en afstand på 20 til 25 cm. Har man småt med plads i haven er det bedre at vælge nemme sommerblomster i stedet for at købe levkøj færdig producerede i planteskolen.

TIPS


Blandt de fyldte levkøjers frø er der altid en vis andel frø af enkle blomster. Allerede på frøplanterne kan man genkende disse på deres mørkere grønne blade. Planterne med fyldte blomster har lysegrønne blade. Vil man kun have fyldte blomster, er det let at fjerne planterne med mørkegrønne blade.


dot_clear.gif - .043 K
dot_clear.gif - .043 K
ÅRSKALENDER
Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

Febr: - marts: Frø sås i såkasser. Når småplanterne har udviklet to blade plantes de om i potter. Vand med måde, udluft og opbevares køligt. Udplantning i slutningen af maj begyndelsen af juni.

Sommer

Juni - aug.: Tidligt såede planter blomstrer i slutningen af juni. Sørg omhyggeligt for at jorden holder en jævn fugtighed. Vand rigeligt ved tørke. Flydende gødning giver rigere blomstring.

Efterår

September: Der findes remonterende sorter, der blomstrer en gang mere et stykke hen på efteråret.



Vinter

Dec. - Febr.: I haven dyrkes levkøj kun som etårige sommerblomster. Der findes også grupper af sorter, der dyrkes i gartnerier til salg som snitblomster.

Kommentarer?
Opdateret d. 31.3.2000