Stokrose (Alcea rosea) Pastelfarvede blomster som skyder i højden Stokroser forskønner ethvert staudebed og enhver husfacade med deres fantastiske blomsterstængler. Siden man genopdagede dem i bondehaven er deres popularitet tiltaget støt.

Denne pragtfulde blomst holdt allerede sit indtog i rokokohaven. Siden da er den blevet udbredt overalt og er endda forvildet mange steder. Tidligere var den enhver bondehaves stolthed, så gik den lidt i glemmebogen, og nu er stokrosen igen så populær som nogensinde. Blomsterne kendetegner stokrosen som en typisk plante fra katostfamilien (Malvaceae). Den blev tidligere regnet til slægten Althaea, som også tæller den berømte lægestokrose (Althaea officinalis). Nu hører den til sin egen slægt Alcea, som omfatter ca. 25 arter. Katostfamilien er stor og omfatter ud over planter som Hibiscus og katost også nytteplanter som bomuld. Eftertragtet farvestof Tidligere udvandt man farvestoffet Althaein af de røde blomster. Det blev brugt til at farve vin med og som trykfarve. Af denne grund var den sortblomstrende (egentligt meget mørkerøde) stokrose meget eftertragtet. Lys: Solrigt Blomstring: Juni - september Højde: 150 - 250 cm. Jord: Normal havejord Mange farvetoner Bladene hos stokrose er fem til syvlappede og sidder forskudt op af den lådne stængel, som er besat med ru hår. Stokrosestænglen kan blive op til 250 cm høj. De store blomster, der kan have en diameter på 6 cm og sid-der i tætte stande i blad-hjørnerne, danner en lang, klaselignende top. Blomsterne har normalt forskellige rosa og røde nuancer. Mange er dog så mørke, at de næsten er sorte. De sælges under betegnelsen "Nigra". I det righoldige sortiment er der også gule og hvide blomster, foruden flerfarvede og et stort antal halvfyldte og fyldte sorter. PLANTE- DOKTOREN Kun hvis stokroserne står for tørt eller for vådt kan der optræde stokroserust, Puccinia malvacearum. Denne svampesygdom forår-sager små brune hævninger på bladene, og løvet visner til sidst. Angrebne blade fjernes om efteråret. I stedet for at sprøjte med kemiske midler kan man prøve en beskyttelsesplantning af Dahlia, som er modstandskraftig overfor denne svamp. Skønne snitblomster På kølige dage kan man skære stokroser så snart de nederste knopper har åbnet sig. De er holdbare og meget dekorative snitblomster. Før de stilles i vase, skal stænglen spaltes med en kniv, så vandoptagelsen lettes. VIGTIGE SORTER Navn Blomster "Fimbriata Florepleno" (Allegheny Malven") Halv- eller helfyldt med frynsede kronblade "Majorette-blanding" dværgformer alle i pastelnuancer "Nigra" sort-purpur, enkelte blomster "Pleniflora" fyldte blomster i hvid, gul, rosa, laks, rød, violet og mørk-purpur "Powder Puff (skotske typer)" fyldte, særlig kraftige og rigt blomstrende "Rasse Chaters" (Chaters hybrider) den mest plantede sort Alcea rosea "Nigra"

Korte Råd Voksested Stokrose sætter pris på en solrig plads og er meget dekorativ sammen med andre planter. Jord Normal havejord, næringsrig, indeholder tilstrækkelig humus og har godt dræn. Pasning Vand regelmæssigt og grundigt. Skær tilbage i det tidlige efterår, før frødannelsen. De enkelte hvide blomster minder om sommerfugle Flerårige slægtninge Den flerårige Alcea ficifolia er en nær slægtning fra Sibirien. Den har figenlignende, lappede blade. Den bliver ca. 200 cm høj og har enkelte blomster og en mere spinkel opbygning end stokrosen. Den tilbydes ofte i frøblandinger som frem for alt indeholder gule toner. Den trives også ved træer og buske og er væsentlig mere robust end stokrose. Man skal binde planterne op, for de har desværre let ved at vælte. TIPS Tilbageskæring virker foryngende Da livskraften ved denne toårgie art øges, når den ikke danner frø, tilrådes det af skære den tilbage lige efter blomstringen. Så skyder planten nye skud og blomstrer igen det følgende år, selvom det ikke er helt så flot som første år. Dyrkning Normalt sår man stokroser i mistbænk eller drivhus i det sene forår mellem april og juni, og planter dem ud på friland i september, hvor planterne overvintrer og kommer i blomst det følgende år. De kan dog også sættes i potter sent på sommeren og først udplantes næste forår, men det er ikke helt så gunstigt for væksten. Der er også nogle sorter som, hvis de sås noget tidligere, kan blomstre samme år. Til dem hører bl.a. den præmierede sort "Summer Carnival". De meget høje sorter skal beskyttes mod at vælte. Enten støtter man hele bedet med stokke og snore, eller giver den enkelte plante en stok. Stokroser virker især smukke sammen med høje staudefloks og bonderoser, såvel som solbrud (Helenium-arter). Gule blomsterkvaster hos Alcea rosea "pleniflora Gelb"

ÅRSKALENDER

Forår Febr: - marts: Frø sås i såkasser. Når småplanterne har udviklet to blade plantes de om i potter. Vand med måde, udluft og opbevares køligt. Udplantning i slutningen af maj begyndelsen af juni. Sommer Juni - aug.: Tidligt såede planter blomstrer i slutningen af juni. Sørg omhyggeligt for at jorden holder en jævn fugtighed. Vand rigeligt ved tørke. Flydende gødning giver rigere blomstring. Efterår September: Der findes remonterende sorter, der blomstrer en gang mere et stykke hen på efteråret. Vinter Dec. - Febr.: I haven dyrkes levkøj kun som etårige sommerblomster. Der findes også grupper af sorter, der dyrkes i gartnerier til salg som snitblomster.