Studenternellike
(Dianthus barbatus)
|
||||||
Studenternelliken er medlem af den vidtforgrenede familie, caryophyllaceae. Slægten omfatter næsten 300 forskellige arter, de fleste hjemmehørende i Middelhavsegnene. Studenternelliken er udbredt fra Sydeuropa i vest til det sydlige Rusland i øst. Allerede i 1500 tallet dyrkedes den i europæriske haver, og den tilhørte den tids basisplanter i haven.
En plads i solen
Til forskel fra de fleste andre nelliker, hvor de smalle blade er overtrukket med et blåligt vokslag, har studentemelliken bredemørkegrønne blade siddende i roset. Ligesom alle andre nelliker elsker den et voksested i fuld sol på en kalkholdig, sandet eller sandholdig lerjord, der ikke er for hård. Planten trives dårligt på et sted med megen fugt.
Smuk både i vase og bed
Studenternelliken hører hjemme i staudebedet. Studenternelliken gør sig godt i bede sammen med andre planter i farverne hvid, gul eller blå. Smukke farvekombinationer fremkommer f.eks. sammen med Lysimachia punctata, prikbladet fredløs og Campanula glamerata, nøgleklokke eller måske sammen ved veronika-arter. I et bed sammen med sommerblomster med kort levetid f.eks. Jomfru i det grønne, Nigella damascena eller sommerflox, Phlox drummondii kan studenternelliken placeres efterhånden, som der opstår huller. Det følgende år er studenternelliken der med sine farverige blomster. De lave sorter passer glimrende som indramning til en blomstereng eller et bed, men egner sig også til krukker og baljer på terrasser og altaner. De høje sorter egner sig til snitblomster. De holder længe i vasen.
Der sås i juni
Hos os dyrkes studenternelliken mest som 2-årig, men den er hårdfør og kan derfor dyrkes som flerårig. De sås i maj-juni måned i drivbænk eller på friland i en god forberedt porøs jord.
Når planterne har 4 karakterblade, prikles de i potter. De udplantes i august-september eller det følgende forår med 25 cm's afstand. Inden vinterens komme skal planterne have ordentligt fat med rødderne. I kolde vintre anbefales det at tildække planterne med granris.
Studenternelliker i forskellige højder klæder hinanden.
Visit Dirk Visser's Holland Bulbs Online Catalog
|
Duftende blomster
Den første sommer danner planten kun såkaldte basisblade. Året efter dannes knopper på de 25 cm lange stængler. De velduftende blomster sidder i kvast og blomstrer i juni-juli.
Frø fra studenternelliken findes i rene farver og i blandede toner. Specielt er sorter med enkle blomster meget smukke f.eks. "Albus" (hvid), "Lachskonigin" (lakse-rød), "Heimatland" (mørkerød med hvid midte) og" Atrosanguineus" (mørk purpur). Af og til ses også varianter med fyldte blomster som f.eks. "Plena Albus" eller "Plena Atrosanguineus". Imellem frøplanter af sorter med fyldte blomster dukker der altid nogle planter op med enkle blomster.
Farverigdom
Hvis man kan lide et farverigt syn, vælges nogle af blandingerne. Man kan f.eks. vælge "Super Duplex" , der er en blanding af fyldte sorter. Der er også blandinger med enkle, tidlige sorter.
Man kan også anskaffe sig en stor spredning i variationen ved at lade nogle blomsterstilke hos de smukkeste planter stå, så de kan danne frø. Disse frø høstes og bruges til. såning. På grund af nye genkombinationer opstår der nye og måske overraskende smukke former og farver. På gunstige steder er planten selvsående. Hvis der bliver for mange studenternelliker på et sted, kan man grave dem op og sætte dem et andet sted.
Studenternellikerne kan placeres ind imellem andre stauder.
|
Opdateret d. 21.5.2001
|
FastCounter by bCentral |