Kantlobelia er en klokkeblomst-plante, som vi næsten regner som hjemlig, så vant er vi til at bruge den sammen med de andre sommerblomster. Imidlertid blev den via Kap det Gode Håb indført til Mellemeuropa for ca. 300 år siden. Ud fra den oprindelige vildform er der fremelsket stadig mere rigtblomstrende sorter. Kantlobelia har karakteristiske blomster, som næsten kan minde lidt om violer. Vi kender bedst de blå sorter, der kan have nuancer fra himmelblåt over enzianblå til mørkeblå. Men der findes også violette, røde, rosa og hvide sorter. Blomsterne har ofte et hvidt øje, hvilket får farven til at lyse kraftigere. De små skud med de tynde stængler er forgrenede og bærer tandede, æggerunde til lancetformede blade.
Lys: Sol-halvskygge
Blomstring: Maj - oktober
Højde: 10 - 15 cm.
Jord: Luftig, humusrig, ikke sandjord
|
Sorts og anvendelsoversigt
|
Sorter
|
Højde
|
Blomsterfarve
|
Buskede, kompakte sorter, op til 25 cm. højde, til sommerbede, rabatter eller blomsterpuder
|
"Alba"
|
25 cm.
|
Hvid
|
"Atrocoerulea Oculata"
|
20 cm.
|
blå med hvidt øje
|
"Coerulea"
|
20 cm.
|
Himmelblå
|
"Speciosa"
|
25 cm.
|
mørkeblå
|
Kompakte sorter med lav vækst til tæppeplantning og indramning
|
"Kaiser Wilhelm"
|
12 cm.
|
enzianblå
|
"Kristallpalast"
|
12 cm.
|
dybblå med mørk løv
|
"Pumilla splendens"
|
10 cm.
|
dybblå med hvidt øje
|
"Schwäbenmadchen"
|
10 cm.
|
dybblå med hvidt øje
|
"Cambridge blue"
|
12 cm.
|
lyseblå
|
"Schneeball"
|
10 cm.
|
Hvid
|
"Rosamunde"
|
10 cm.
|
rosa med hvidt øje
|
Hængende sorter, kendt som "pendula-sorter", med ranker på indtil 50 cm. til blomsterkasser og altankasser.
|
"Hamburgia"
|
30 cm.
|
kornblomst-blå
|
"Saphir"
|
50 cm.
|
dybblå med hvidt øje
|
"Minerva"
|
50 cm.
|
vinrød
|
"Neptun"
|
50 cm.
|
lyseblå
|
"Cascade"
|
40 cm.
|
i forskellige farver
|
Egentlig flerårig
Botanisk set hører lobelierne til de flerårige planter. Men i vort klima dyrker vi dem som etårige planter. Om efteråret kan man imidlertid sætte nogle planter i potter og opbevare dem som stueplanter i vintertiden.
PLANTE -
DOKTOREN
Småplanterne skal beskyttes mod rodhalsråd ved ikke at stå ved for stor fugtighed. Men jorden må ikke tørre ud. Udvoksede planter lider normalt ikke af sygdommen. Kun vedblivende overvanding og stående vand om rødderne, kan få rødderne til at rådne. Kraftig udtørring er døden for planterne.
|
Kantlobelia danner tykke blomsterpuder
Ja tak til sol
En solrig til halvskygget plads og regelmæssig vanding er absolut nødvendig. Lobelia trives slet ikke i jord, som hurtigt tøner ud. Jorden må heller ikke være alt for næringsrig og man skal ikke gøde planterne mere end en gang om måneden. For megen gødning giver færre blomster og planten mister sin kompakte vækst.
|
Korte Råd
Voksested
Solrig til halvskygget plads. Den kan plantes Som kantplante i større blomsterbede eller omkring større Sommerblomster i plantekummer og altankasser
Jord
Jorden skal være varm, luftig humusjord, der ikke er alt for næringsrig. Sandjord som let tørrer ud er ikke egnet.
Pasning
Så i febr/marts. Plant ud sidst i maj og hold altid planterne jævnt fugtige- Gød ca. en gang om måneden og beskær efter hovedblomstring.
Sorterne "Saphir og "Kaiser Wilhelm".
|
Sås allerede i februar
Direkte såning er ikke at anbefale, for det varer mindst et par måneder før planterne er klar. Hvis man starter kulturen inde eller under glas, har planterne så stort et forspring, at de er blomsterklare, når vi starter undendørssæsonen. Derfor sår man fra sidst i februar til begyndelsen af marts indendøre. De meget små frø strøs ud over såjord og skal ikke afdækkes. De har brug for lys for at spire. Så snart planterne er godt igang, skal de prikles over i små potter. I slutningen af maj, når der ikke mere er fare for nattefrost, kan man plante lobelia ud i haven eller altankasserne med en afstand på 10-15 cm. Hvis man synes denne fremgangsmåde er for besværlig, er det hvert år muligt at købe færdige planter.
TIPS
Beskæring giver flere blomster
Når det første yppige blomsterflor hos kantlobelia er forbi kan man skære planterne ca. en trediedel tilbage Så blomstrer lobelierne igen til den første nattefrost kommer i oktober.
|
Gode at kombinere
Man vil ofte blande sommerblomsteroe i altankasser og baljer, så der er samlet en række flotte farver. Kantlobelias lysende blå farve er altid en fantastisk kontrast til røde pelargonier, lyserøde begonier, hvide margeritter og gule tøffelblomster og andre farverige sommerblomster. Den som ikke kan lide en sådan farve-eksplosion, kan i stedet anvende lobelieroe med andre blå blomster, eller sætte forskellige lobeliasorter sammen. De mørkeblå lobeliatyper passer f.e'ks. meget fint tillyseblå eller hvide blomster.
|