|
|||||
Allerede i gamle dage prydede man både hus og have med gyldenlak. Selv i vor tid er blomsten med sin farverige blomstring og sin dejlige duft meget populær. Farveudvalget varierer mellem gyldengule og orange blomster til brunlige og brunviolette. Selv højden varierer meget mellem de forskellige sorter.
Stort udvalg
Vore dages store udvalg af forskellige sorter lader næppe noget ønske stå tilbage. Der findes langstilkede gyldenlak med både enkle og fyldte blomster. Disse sorter kan blive op til 70 cm høje, og egner sig glimrende som snitblomster.
"Cloth of Gold" bliver 60 cm høj og har en ren gul farve. "Goliat" bliver 60 cm høj og er mørkebrun. Foran en kraftig beplantning egner gyldenlak, med en højde på 50 cm, sig glimrende. De fyldte blomsters farve er gyldengule til orangerøde i mange nuancer. I små bede og som kantplante kan man anvende de små dværgformer, som også har dobbelte blomster, men de bliver ikke højere end 20-30 cm.
Gyldenlak er en udpræget sommerblomst, der kan udfylde tiden mellem forårs- og andre sommerblomster. Kun at betragte gyldenlak som en udfyldningsplante er at gøre den smukke blomst uret. Den enestående farveskala, der strækker sig fra gyldengul til brunorange og violet, samt de spæde blomster og det fint forgrenede bladløv gør gyldenlakken til en af de bedste planter i et hvilket som helst bed overhovedet. I selskab med gule tulipaner og forglemmigej gør gyldenlakken sig særdeles godt. I altankasser vil den pryde vinduer og altaner. En anden smuk kombination med grupper af gyldenlak er at sætte dem sammen med mange stedmoderblomster, eller at placere gyldenlakgrupperne i en blomstereng.
Gyldenlak prydes af spæde, fløjlsagtige kronblade Voksested og jord Gyldenlak trives bedst i fuld sol og på sandet lerjord, hvor den kan finde tilstrækkelig med næring. Hvis jorden er meget sandet, bør den forbedres med kompost i en god kvalitet. For at gyldenlakken skal kunne trives rigtig godt, kræver den en kalkholdig jord. |
Dyrkning
Gyldenlak tilhører de toårige urter. Der går altså 2 år fra frø til blomstring. Det at så frøene kan volde en del besvær, derfor skal det gøres med omhu. Men hvis man holder sig til nogle enkelte grundregler, så lykkes det. Så frøene i maj i såkasser eller drivbænk. Jorden skal være fugtig og kalkholdig. Da frøene kun spirer i totalt mørke, skal der dækkes med papir, pap eller andet materiale.
Vinterdækning og overvintring
I september eller oktober sætter man planterne i 12 eller 14 cm store potter. Derefter kan de sættes i drivbænk, hvor de vil være tilstrækkeligt beskyttet mod vinterkulden. I de koldeste måneder bør man nu og da tilse planterne. Hvis det er meget koldt, bør man dække med måtter eller lignende. Oftest er det tilstrækkeligt at tildække planterne med granris som beskyttelse mod vinterkulden. Hvis man ikke vil løbe nogen risiko, anbefales det dog at lade dem overvintre under glas.
|