Allerede i gamle dage prydede man både hus og have med gyldenlak. Selv i vor tid er blomsten med sin farverige blomstring og sin dejlige duft meget populær. Farveudvalget varierer mellem gyldengule og orange blomster til brunlige og brunviolette. Selv højden varierer meget mellem de forskellige sorter.

Elsket i hundredvis af år

Det botaniske navn Cheiranthus cheiri stammer fra det arabiske ord kheyri, der betyder velduftende. På dansk kaldes den for gyldenlak. Denne statelige korsblomstrede plante, med sit oprindelige hjemsted i Middelhavs egnene, kom allerede i 1100-tallet til Mellemeuropa. Her blev den meget populær, ikke bare på grund af sin duft og den store blomstring, men også da den kunne bruges som naturmedicin, hvor den virkede mod hjerte- og mavebesvær.

Lys: Sol- halvskygge Blomstring:April - juni, september Højde: 20 - 70 cm. afhængig af sort Jord: Sandet lerjord

Stort udvalg

Vore dages store udvalg af forskellige sorter lader næppe noget ønske stå tilbage. Der findes langstilkede gyldenlak med både enkle og fyldte blomster. Disse sorter kan blive op til 70 cm høje, og egner sig glimrende som snitblomster. "Cloth of Gold" bliver 60 cm høj og har en ren gul farve. "Goliat" bliver 60 cm høj og er mørkebrun. Foran en kraftig beplantning egner gyldenlak, med en højde på 50 cm, sig glimrende. De fyldte blomsters farve er gyldengule til orangerøde i mange nuancer. I små bede og som kantplante kan man anvende de små dværgformer, som også har dobbelte blomster, men de bliver ikke højere end 20-30 cm.

En typisk plante til bedet

Gyldenlak er en udpræget sommerblomst, der kan udfylde tiden mellem forårs- og andre sommerblomster. Kun at betragte gyldenlak som en udfyldningsplante er at gøre den smukke blomst uret. Den enestående farveskala, der strækker sig fra gyldengul til brunorange og violet, samt de spæde blomster og det fint forgrenede bladløv gør gyldenlakken til en af de bedste planter i et hvilket som helst bed overhovedet. I selskab med gule tulipaner og forglemmigej gør gyldenlakken sig særdeles godt. I altankasser vil den pryde vinduer og altaner. En anden smuk kombination med grupper af gyldenlak er at sætte dem sammen med mange stedmoderblomster, eller at placere gyldenlakgrupperne i en blomstereng.

PLANTE - DOKTOREN Af og til angribes gyldenlakken af jordlopper, der om foråret æder løs af bladene. Ved sådan et angreb beskyttes planterne bedst ved at bruge et pyrethrummiddel. Andre skadedyr kan være harer, der gerne æder de velduftende blomster

Gyldenlak prydes af spæde, fløjlsagtige kronblade

Korte Råd Voksested Plant forårsblomsterne i bede med meget sol. Også egnet til altaner, i krukker og potter. Jord Dyb sandet lerjord som bør være rig på næring og kalk. Sørg for en jævn fugtighed. Pasning Der sås i maj, dyrkning og frostbeskyttelse under glas. Om vinteren beskyt tes planterne mod direkte sol Luft ud regelmæssigt. Dæk med granris. Her ses kontrasten med forglemmigej

Dyrkning

Gyldenlak tilhører de toårige urter. Der går altså 2 år fra frø til blomstring. Det at så frøene kan volde en del besvær, derfor skal det gøres med omhu. Men hvis man holder sig til nogle enkelte grundregler, så lykkes det. Så frøene i maj i såkasser eller drivbænk. Jorden skal være fugtig og kalkholdig. Da frøene kun spirer i totalt mørke, skal der dækkes med papir, pap eller andet materiale.
Når frøplanterne er kommet frem, fjernes dæk materialet, så lyset kan komme til. Når planterne er 5 cm høje, plantes de ud på friland med en afstand på 25-30 cm. Husk at vande rigeligt. Sørg for at jorden er jævn fugtig i hele vækstsæsonen

TIPS Efterårsblomstring Hvis man ønsker, at gyldenlakken skal blomstre om efteråret, bør man vælge de et årige sorter. Så i marts under glas og udplant på friland i april. I september samme år kommer blomstringen.

Vinterdækning og overvintring

I september eller oktober sætter man planterne i 12 eller 14 cm store potter. Derefter kan de sættes i drivbænk, hvor de vil være tilstrækkeligt beskyttet mod vinterkulden. I de koldeste måneder bør man nu og da tilse planterne. Hvis det er meget koldt, bør man dække med måtter eller lignende. Oftest er det tilstrækkeligt at tildække planterne med granris som beskyttelse mod vinterkulden. Hvis man ikke vil løbe nogen risiko, anbefales det dog at lade dem overvintre under glas.
Overvintringen er et følsomt kapitel. Hvis planterne står for tæt på hinanden, kan bladene visne. En jævn, ikke for høj, luftfugtighed hører også til nødvendighederne. Når risikoen for frost er væk, kan planterne sættes ud, hvor de skal blive