Udfor den afrikanske kyst, nærmere bestem De Canariske Øer, findes margerittens hjemsted.
Selv hos os trives planten godt, udedørs om sommeren og indendørs i frostfrit rum om vinteren

Frostfølsom halvbusk

Selv om halvbusken med sine forveddede buskagtige grene ser relativ hårdfør ud, så er den ikke vinterhårdfør. Så snart nætterne bliver kolde i september måned mindskes den ellers så flittige blomstring. Da er det på høje tid at flytte planten indendørs, inden frostnætterne gør kål på den.<
Margeritten er en af vore mest taknemmelige og fordringsløse planter. Den blomstrer utrolig flot hele sommeren. Den tilhører ligesom okseøje, gul okseøje og gåseurt de kurveblomstredes familie asteracae.
Margerit betyder nærmest perle, og det klare elegante blomsterflor har en perlelignende glans. Den tætte karakteristisk, fligede bladmasse, der lyser i grågrønt, er bogstaveligt talt oversået med hvide eller smørgule blomster. De lave sorter, der sjældent bliver over 50 cm., hører til de mest tætte. De højere sorter bliver op til en meter høje.

Lys: Solrigt Blomstring: Hele sommeren Højde: 40 - 80 cm. Jord: Næringsrig jord

Fordringsløs

Om sommeren kræver margeritten et varmt og solrigt voksested. Foriøvrigt stiller den ingen specielle krav til jorden og miljøet, bortset fra at den som andre rigtblomstrende planter har behov for meget næring. Den letteste måde at hive næring på er at vande med nældevand eller kunstgødning

Fjern de visne blomster

Vi ønsker alle, at vore planter giver så mange blomster som muligt. Da er det vigtigt ikke bare at give gødning, men også sørge for regelmæssigt at fjerne afblomstrede blomster.
Klip med jævne mellemrum alle de visne blomster af med stilk. Husk den vigtigste årsag til at planten blomstrer er at den skal formere sig, så ved at fjerne blomsterne før den egentlige frødannelse, tvinger vi blomsten til artter at sætte blomst. Desuden vil sygdomme og skadedyr få sværere ved at brede sig.

PLANTE - DOKTOREN Af og til dræbes planterne af bladpletsyge. Det viser sig ved små sorte pletter på bladene. Den bedste måde at forhindre angrebet fra svampen Septoria er at udvælge sunde stiklinger tilformeringen. En anden svamp forårsager visnesyge; her skal de angrebne planter fjernes og brændes.

Værd at vide Det er let at så margeritter. Frøene sås i februar måned i kasser. Når planterne er kommet frem knibes de og pottes om i krukker præcis som stiklingerne. De skal vokse frostfrit og kan udplantes, når den sidste nattefros er væk.

Sorten "Maja Boringer"

Korte Råd Voksested Varmt og solrigt. Fordringsløs. Egnet til bede eller terrasser gerne med andre sommerblomster. Jord Små krav. Vokser i almindelig humusrig og næringsrig havejord. Pasning Der sås under glas. Formeres ved stiklinger om foråret eller om efteråret. Fjern visne blomster. Skal overvintre køligt. Margeritten virker godt sammen med andre sommerblomster.

Sådan gør man

I februar - marts måned skæres friske, kraftige skud med mindst 2 bladpar af planten. De stikkes i en egnet kasse fyldt med tørv og sand. Man kan også anvende indkøbt prikle- eller såjord. Vand forsigtigt og tildæk kassen med glas eller folie.
Kassen placeres på et lyst sted ved temperatur på ca. 15° C: Efter nogle uger har stiklingerne dannet rødder nu sættes de i krukker med en diameter på 10 - 12 cm. Her skal de vokse videre. Temperaturen bør nu ligge på ca. 10° C. Vand kun så rødderne ikke tørrer ud. Check fugtigheden ved at stikke en finger i jorden.
På den måde får man nye kraftige planter tidligere end hvis man havde sået frø i det tidlige forår. Fra og med slutningen af maj måned kan de små planter i krukker stilles ud på den ønskede plads.

TIPS Opstammet margerit. Ligesom Fuchsia og visse pelargonier kan margeritten opstammes opstammes. Et sådant lille træ kan blive adskillige år gammelt. Det skal stå køligt og holdes lidt fugtigt om vinteren. Om sommeren stilles træet udendørs. Husk at bruge plantepinde til at støtte træet med.

Stiklinge formering

Har man mulighed for at overvintre margeritten indendørs, kan kan den ikke betragtes som en etårig plante længere.
Følgende forår stiller man ikke den gamle plante ud, men derimod de nye planter, man har fået fra stiklinger, der er taget om vinteren. På den måde får man om foråret unge og velforgrenede nye planter at stille ud.