|
Anlæggelse og vedligeholdelse af en græsplæne kan beskrives som både en kunst og en ophøjet videnskab. Allerede ved forarbejdet og såningen kræves der en stor portion nøjagtighed og eftertanke, for at anæggelsen af plænen ikke skal mislykkes. For at få en køn, grøn græsplæne skal den - i følge en gammel regel - vandes hver dag, klippes hver uge og gødes hver måned. Og til trods for omsorgsfuld pasning og hårdt arbejde, opstår der med forudsigelig regelmæssighed næsten altid samme problem: Mosset invaderer græsplænen, græspartier misfarves og ukrudtet spreder sig.
|
vÆrd at vide
Mos i græsplænen skyldes økologiske årsager, der bør forhindres. Kemiske midler mod mos, der oftest tilsættes græsgødningen, er ikke til nogen hjælp. Det belaster miljøet og virker kun på kort sigt, uden at fjerne de grundlæggende årsager. Siden kan mosset igen invadere græsplænen.
|
Luft jorden
På tætte jorde får græsrødderne ikke tilstrækkeligt med luft og mosserne har her frit spillerum. Dybtgående fortætninger, der oftest findes i nyetablerede områder, hvor der har været tunge byggemaskiner, kan kun reetableres ved dybdegående tekniske indgreb. Højtliggende fortætninger kan afhjælpes ved hjælp af en luftningsmaskine. Maskinens knivlignende plader perforerer græsplænen, og samtidigt med at græsrødderne luftes, afskæres de, hvilket fremmer græssets tilvækst. Desuden kommer den løst siddende mos op fra jorden, så græsset får en chance for at restituere sig. Et gammelt trick for at komme mosset i græsplænen til livs, er at tilføre kalk. Desværre har dette ingen endegyldig virkning, eftersom der ofte er flere forskellige mosarter indblandet, og en del mosser er kalkelskende. På golfbaner, hvor kravene til kvaliteten er meget høj - lufter man også græsset. Det gælder først og fremmest greenene, hvor kravene er særligt høje, for ikke at sige ekstreme. Ved hjælp af en såkaldt lufter, laver man ca. 7-8 cm dybe huller for at give rødderne ilt. Efter luftningen topdresser man greenene med sand, for ikke, at hullerne skal fyldes op igen med ler.
Solsveden græsplæne
Græsplænen er også følsom overfor uregelmæssig klipning. Græsset bør være kort, hvis plænen skal ligne et tæppe. I perioden med den kraftigste tilvækst (forsommeren) bør den klippes med fem til syv dages mellemrum, og senere på sommeren med syv til ti dages mellemrum. De, der kommer hjem fra en lang ferie og straks går i gang med at klippe den langhårede plæne har sikkert oplevet en overraskende brunfarvning nogle steder. Her er det solen der har været fremme og forårsaget misfarvningerne.
Luftningsmaskinen gør, at jorden løsnes og luftes i dybden. "Hovedrengøringen" efter vinteren bør efterfølges af flere luftninger i hovedvækstperioden fra april til juni. Fra juli til august bør der ikke foretages nogen luftning pga. risikoen for udtørring.
Ved luftning laves omkring otte cm. dybe huller i græsplænen for at forbedre porøsiteten. Derefter fyldes en blanding af næringsrig, sandholdigjord ned i hullerne.
|
For lang græsplæne
En græsplæne der er blevet for lang må aldrig klippes kort på en gang. Det bedste er at klippe græsset i to omgange, først halvkort og efter nogle dage kort. De beskadigede steder er naturligvis ikke kønne at se på, men oftest reparerer græsplænen sig selv. Sværere skader kan afhjælpes ved nysåning.
tips
Hvis græsplænen ikke vil vokse
På visse steder i haven, f. eks. på stærkt solbelyste steder, og hvor græsset ligger i blivende skygge af et hus, vil græsset ikke vokse uanset, hvor meget omsorg den får. På disse steder planter man med fordel jorddækkende planter i stedet for græs. Nogle egnede arter er Sedum-arter, tuedannende firling (Sagina x hortensis), velduftende vinterglans (Pachysandra terminalis) og flere andre.
|
Mos - en plageånd
For meget mos i plænen tyder på ugunstige faktorer i jorden og på voksestedet. Mosset vokser på steder, hvor græssets tilvækst er forstyrret, og hvor der findes bare pletter i plænen. I starten dukker mosset op på de skyggefulde, oftest fugtige steder, hvor jorden mangler kvælstof. Her må de følsomme græsarter vige for de fordringsløse mosser, der hurtigt finder sig tilrette og bliver til en plage.
Hekseringe dannes af ringformet voksende svampe.
Vilde planter - en pryd eller en skamplet?
I lighed med mosser forekommer der også vilde planter i plænen, et tegn på at ydre omstændigheder ikke er gode. Oftest er det tusindfryd, mælkebøtte eller ærenpris, der smykker plænen med deres smukke blomster. Naturligvis er der mennesker, der regner blomsterne for ukrudt.
Overgødning forårsager svidningsskader i plænen.
Græsafklip
Spørgsmålet om græsset skal blive liggende efter klipningen eller ej er tilbagevendende. Som regel kan man sige, at hvis plænen slås regelmæssigt og vejret er tørt kan det nyafklippede græs roligt blive liggende. Det indeholder nemlig en hel del næringsstoffer, der kommer jorden tilgode ved formuldningen. Er græsset blevet for langt er det bedst at opsamle afklippet. I fugtigt vejr er der risiko for, at der opstår lyse pletter i plænen eller at afklippet begynder at rådne og bliver ophavssted for sygdomsfremkaldere.
|
