Bladgrøntsagerne hører til havens mest almindelige produkter. Sprød hovedsalat, forfriskende endivie og den nyttige grønkål, delikat asparges samt vitaminrig spinat og escariol er nogle af dem. Det er altid trist, når skadedyrene viser sig at værdsætte grøntsagerne lige så meget som mennesker, og når sygdommene spreder sig.

Ganske vist er bladlus besværlige plageånder, men for den miljøbevidste dyrker, findes der et stort udvalg af naturlige midler, med hvilke angrebene kan holdes indenfor rimelige grænser.

Hvis salaten behandles med sæbe eller alun, bliver man en ubehagelig erfaring rigere. Disse midler efterlader nemlig en tynd hinde, der ganske vist er giftfri, men som er alt andet end velsmagende. Selvefter en kraftig skylning har bladene en bitter eftersmag. Undgå derfor alun og sæbe ved bekæmpelse af bladlus på bladgrøntsager og vælg et andet middel. Den letteste måde er at lave en ekstrakt af brændenælder.Et kilo brændenælder lægges i en beholder med ti liter vand og skal stå natten over. Næste dag sprøjtes planterne med brændenældevandet. Ved kraftige angreb kan man anvende et pyrethrum-middel.

Snegle hører til de skadedyr, der kan drive dyrkeren på fortviveIsens rand. De er tilsyneladende forelsket i alle typer af salat. I tidernes løb er der skrevet adskillige hyldemeter bøger om, hvordan man bliver sneglene kvit, og praktisk taget dukker der hvert år et nyt middel til bekæmpelse af snegle op i planteskolerne. Givetvis altid mere virkningsfuldt end forgængerne.

Det var sikkert muligt at skrive en afhandling over det overdådige antal af gamle og nye metoder der står til dyrkernes rådighed. Der er kemiske midler, ølfælder, duftbeholdere, læsket kalk, stenmel, glasskår, el-fælder osv,

Hvis der bare var et enkelt middel der virkelig virkede, så kunne opfinderne af alle disse metoder og midler satse på andre ting.

Bekæmpelse af snegle kræver en stor portion tålmodighed. I fugtige, regnfulde år står dyrkeren oftest helt magtesløs overfor skadedyrenes fremfærd. Ofte glemmer man, at det er en kombination af forskellige metoder, der har den største virkning.

Man kan forhindre snegle i at komme frem til planterne, og man kan plukke dem af. Men den allerbedste måde er at begunstige deres naturlige fjender, nyttedyrene. Hos småfugle, egern, pindsvin, næbmus og padder står snegle øverst på spisesedlen.

Nyttedyrene er et uundværligt redskab ved bekæmpelsen og laver en stor del af arbejdet. Dette er yderligere et eksempel på de naturlige plantebeskyttelsesmetoders fordele.

Fluelarver parasiterer på salat og spinat, men også på selleri, løg, kål og bønner. Hunfluerne lægger deres æg ved planternes basis. Fra æggene klækkes små larver, der senere æder sig ind i planternes indre.

I planteskolerne findes dyrkningsvæv, der kan anvendes og som er meget effektive. Vævene, der hindrer fluerne i at lægge æg, placeres over området efter såningen respektivt plantningen. Vævet består af ekstremt små masker, men slipper lys, luft og vand igennem. Vævet behøver ikke at blive fjernet før to uger inden høst, da det kan udvides.

Intet andet insektmiddel har i de senere år oplevet en sådan popularitet som pyrethrum. Efterspørgelsen efter et miljøvenligt og uskadeligt middel har ført til et kraftigt stigende, salg. Pyrethrum fremstilles af en Chrysanthemum-art, og i dag fremstilles også syntetiske pyrethrumpræperater.

En ulempe er det dog, at midlet skader bier og fisk. Derfor bør midlet ikke anvendes i nærheden af vandløb og det bør kun anvendes om aftenen. Pyrethrum er meget effektivt og nedbrydes desuden i løbet af nogle få timer eller dage.

Opdateret d. 13.4.2001