|
Fysiologiske skader opstår på grund af de livløse omgivelsers indflydelse og står over de sygdomme og skadedyr, der opstår på grund af levende væsener som f. eks. bakterier, svampe eller skadedyr. Træer er hele året igennem udsat for de omgivende klimafaktorer. Naturligvis er vejret ikke ens hvert år. Alle hjemlige arter finder alligevel år efter år ud af at leve relativt problemløst. Først når vejret er ekstremt, f.eks. når der opstår en flere måneders tørkeperiode, eller en fimbulvinter, skades den hjemlige vegetation. I mange tilfælde står man hjælpeløs overfor sådanne skader.
|
vÆrd at vide
Sol- og hedeskader optræder langt oftere hos nåletræer end hos løvtræer. Sorter med hvidbrogede eller gulbrogede nåle er særlig sarte. De skades let af solen og brunfarves. Sarte træer skal derfor vandes omhyggeligt, overbruses regelmæssigt og om nødvendigt skygges.
|
Unge træer skal støttes med en solid pæl for at undgå stormskader.
Eksotiske træer og buske
Det stiller sig straks helt anderledes med eksotiske planter, der er dårligere tilpasset til vore klimaforhold og derfor er sartere. De har kun optimale vækstbetingelser nogle måneder af året og skades derfor lettere, når vejret bliver ekstremt på den ene eller den anden måde. Hos disse planter spiller voksepladsen og jordbundsforholdene en ganske særlig rolle. Desuden behøver de også i normale år omhyggelig beskyttelse og pasning.
Blæst
Skader på grund af blæst opstår især på unge træer, der endnu ikke er rigtigt forankret af et stærkt rodnet. Mange får aldrig rigtigt fodfæste, fordi deres rødder bestandigt løsnes på grund af de overjordiske deles konstante bevægelse. Det gælder især for nåletræer, hvis rodnet er særlig sart. Derfor skal man sørge for god støtte eller læ allerede ved plantningen. Alle nåletræer og løvtræer skal i de første år bindes fast til en solid pæl. Buske klarer normalt sig selv. Også ældre træer kan få svære skader i en stærk storm. Grene knækker som tændstikker, i mange tilfælde går hele træet tabt. Hvis kun enkelte grene rammes, saves de omhyggeligt af. Sårene files helt glatte og lukkes med sårpasta.
Fra solskin til skoldning
Uden sol var der intet liv. Al vækst og trivsel afhænger af solen. Og dog kan solen også forvolde store skader, først og fremmest når der mangler vand. Alle planter fordamper vand for at holde bladenes temperatur på et passende niveau. Hvis dette ikke er muligt på grund af vandmangel, når temperaturen i en trækone let 60 °C eller mere, og bliver ligeså varm som en vejbane i solen. Temperaturreguleringen lader sig lettest sammenligne med det at koge vand. For at opvarme vandet, må der tilføres energi. I stærkt solskin er denne energi i overmål til stede. For at bladene ikke skal overophede sig, sørger de for at fordampe en vis mængde vand. Et enkelt bøgetræ kan f. eks. fordampe henved 500 ltr. vand på en varm dag. Er der vandmangel, kan bladene ikke køles ned og bliver i stedet skoldede.
Grene, der skurrer mod hinanden, giver barkskader.
|
Skader fra omverdenen
Ved siden af de skader som naturen bevirker, er der også nogle som vi mennesker er skyld i: skader fra udstødningsgas, forurening, anvendelse af for mange plantebeskyttelsesmidler og overgødskning. Det stigende antal biler bærer storer skader med sig. Vejsaltning og anvendelse af blyholdig benzin forbydes derfor af miljøhensyn mange steder. Alligevel er der stadig mange skadelige stoffer, som kultveilte og kvælstof, der er en betragtelig belastning for omverdenen. Antallet af arter der kan trives ved stærkt befærdede gader og veje er for nedadgående og kan tælles på en hånd. Størstedelen af vore træer kan ikke vokse i den forurenede luft i vore storbyer. Ved alle forbrændingsprocesser, uanset om de sker i en motor eller i et varmeanlæg, afgives skadelige gasser, der har en direkte virkning på planterne. Alt hvad vi lukker ud i luften kommer senere ned igen i form af sur regn. I sidste ende handler det derfor ikke om fysiologiske skader, men skader bevirket af dyrelivet, nemlig det dyr der hedder mennesket.
Stormen skader allerede svækkede træer mest.
tips
Fjern den tunge sne
Grenbrud, der opstår på grund af for tungt snedække, skal behandles, som når grene er knækket af blæsten. Også her er forbyggelse bedre end udbedring, når skaden er sket. Fej forsigtigt grenene fri for sne efter et kraftigt snefald. Jo friskere sneen er, jo lettere er den at fjerne fra grenene.
|
Efte mekaniske skader i træbarken kan skadedyr og svampe let komme til. Her ses en svamp.
Undgå skader i tide
Skellet mellem fysiologiske og biologiske skader er ikke kun svært at finde, når det drejer sig om mennesket. Forkerte vækstbetingelser eller frostskader, kan betyde at et træ eller en busk lettere angribes af sygdomme og skadedyr. Skader der forårsages af hagl eller sne følges op af bakterier og svampe. Senere bliver træer, der er angrebet af svamp eller råd, lettere ofre for efterårsstormene. Enhver primærskade kan medføre følgeskader, der er endnu sværere af afværge. Enhver skade skal derfor så hurtigt som muligt udbedres. Det allerbedste er at forebygge og undgå skader overhovedet, når det kan lade sig gøre. Nogle prydbuske dør også af for meget naturlig gødnig, når f. eks. hunde urinerer på dem. Især hanhunde kan udvælge sig specielle afmærkningsbuske, hvor de hver dag letter ben. Sådan en busk begynder at mistrives i løbet af et halvt års tid og går senere ud, med mindre man sprayer busken med f.eks. citronellaQlie eller "gå-væk-hund". Derefter finder hunden et nyt træ.
For tætte snøringer hindrer saftstrømmen og skader barken.
|
