Stofskiftet hos et frugttræ er, som hos alle andre planter, afhængig af den omgivende natur. Lys, temperatur, fugt, vind og hagl, samt jordens beskaffenhed og næringsindhold, er de vigtigste faktorer, der har indflydelse på udviklingen. Hvor stor faktorernes virkning er, bemærker man især i ugunstige år på en uegnet vokseplads.

De vigtigste faktorer som bestemmer størrelsen og kvaliteten af udbyttet er uden tvivl de klimatiske betingelser. Ethvert frugttræ gennemløber i et år forskellige udviklingsstadier, der er afhængig af de ydre lys- og temperaturforhold.

Når dagene om efteråret bliver kortere, og temperaturen falder, indstiller træet sig på den kommende vinter og frost. Først om foråret vågner det igen fra vinterdvalen, knopperne åbner sig og udvikler sig til blade og blomster. Temperaturfølsomheden tiltager derved måned for måned.

Mens æbletræer endnu i januar, i hvileperioden, kan klare temperaturer ned til minus 25 °C, er O °C nok til at udløse frostskader i blomstringstiden og i tiden hvor frugten dannes. Skader på frugt sker derfor yderst sjældent på grund af vinterfrost. I de fleste tilfælde er det senfrosten i maj, der forårsager de største skader.

Ved svage kuldepåvirkninger danner der sig såkaldte frostpletter og frostringe på skrællen, men det har ikke særlig stor indflydelse på den senere frugtudvikling. Stærk beskadigelse kan medføre at frugten slet ikke udvikles, så man overhovedet ingen høst får.

Ekstrem vinterfrost kan derimod skade selve træet, hvilket kan medføre at træet ligefrem dør. Skaden forekommer først og fremmest hos frugttræer, der står i klimatiske grænseområder. Sarte pæresorter, valnød eller ferskentræer er de mest ramte.

I februar er lufttempe.aturen stadig lav, trods solens tiltagende kraft- Derfor varmes træets sydside kraftigt op. En temperaturforskel på 10 °c mellem træets sydside og nordside er ingen sjældenhed. Det giver spæn- dinger i træet, som til sid- st brister. Der danner sig grimme sår, ser dog kan forebygges ved at male stammen hvid. Den hvide farve reflekterer sollyset, så overfladen opvarmes mindre.

Mange forventninger om en rig høst brister allerede i august eller september, når grenene brækker under deres alt for tunge vægt, før frugten er helt moden. Sådanne skader er særlig ærgerlige, fordi de let kan forebygges.

Allerførst skal man kontrollere sit træ, når frugten er ansat, for at se om den evt. skal udtyndes. For en stor frugtansats lover ikke ubetinget stor høst. Både for frugtens kvalitet og for træets stofskifte er det bedre at træet kun skal ernære så meget frugt som det nu kan! Frugten bliver mere holdbar og desuden bevarer træet kraft nok til at danne blomsterknopper året efter. Hvis grene og kviste alligevel bøjer sig bedrøveligt nedad om efteråret, må de støttes med stiger eller stænger.

Grenbrud, der skyldes storm, kan næppe helt undgås. De skal hurtigst muligt afhjælpes og behandles. Men meget oftere end grenbrud optræder der rodskader, især på ungtræer, der ikke er ordentligt rodfæstede.

Alle frugttræer har brug for støtte i de første år, især de som er podede på et svagtvoksende underlag, og som ofte plantes i dag. Hos dem er rødderne ganske små i starten. De tjener kun til at ernære træet og kan ikke rigtig holde træet fast i jorden.

Kronens bevægelse løsner rødderne i jorden, de fine rødder beskadiges og til sidst kan træet ikke mere ernære sig ordentligt, hvorfor det begynder at skrante. Alle ungtræer, og især alle podede, behøver en støttepæl i de første år.

Også overvældende varme på et ugunstigt tidspunkt er skadelig. Varmen forårsager at frugten tabes, som juni - frugtfald hos æbler og pærer eller tvangsmodning hos kirsebær, der kan fremstå på denne årstid af alt for stærk varme.

Om sommeren stiger temperaturen endnu mere. På vindstille dage kan alt for stærk sol give forbrændingsskader. Frugten ophedes og der kommer celle- og vævsskader på solsiden.

Pletter, der sidder som brune plamager under æblernes skræl, nedsætter holdbarheden. Disse pletter skyldes næringsmangel og sammensætningen af næringselementer i jorden. De kan som regel forhindres ved at give træet tilstrækkelig kalk. Nogle sorter, som "Boskoop", "Cox Orange" og "James Grieve" er særlig modtagelige, mens andre ("Jonathan") kun sjældent får den slags skader.

Derfor er det særlig vigtigt at disse æbler lagres omhyggeligt. Læg æblerne forsigtigt i kasser lagvist, gerne med et lag tykke aviser eller træuld i mellem hvert lag og sørg for at kassen ikke er for fyldt, hvis den skal stables med andre kasser.

De bedste kasser til æbler, der skal lagres, er solide trækasser, der kan stables. Trækasserne skal ikke være tor tætte, for der skal kunne cirkulere luft mellem æblerne.

Opdateret d. 5.5.2001