|
I jordens biologiske barndom var de første beboere bakterielignende organismer. Fra disse er alt levende opstået, dyr, mennesker og planter. Efterhånden som evolutionen skred frem udvikledes der så mange forskellige og specialiserede arter af bakterier, at de nu forekommer over hele verden, fra det isdækkede Antarktisk til ørkenernes ugæstfrie saltsøer. Nogle bakteriegrupper har gennem millioner af år udviklet sig til sygdomsfremkaldende bakterier. De angriber andre levende organismer, formerer sig i disse og skader oftest deres levedygtighed. Lykkeligvis er bakteriesygdomme hos planter mere sjældne end f.eks. svampesygdomme. Derimod er bakteriesygdomme svære at bekæmpe.
|
vÆrd at vide
Ikke alle bakterier, der befinder sig på planternes rødder er skadelige. Bakterierne i rodknoldene hos ærteplanter forsyner sin værtsplante med værdifuldt kvælstof. Til gengæld får de næringsstoffer af planten. Disse bakterier lever i symbiose.
|
Plantedele med store skader bør fjernes hurtigt.
Hele tiden nye bakterier
Opdagelsen af bakterier som sygdomsfremkaldere blev gjort i slutningen af forrige århundrede. I år 1879 identificeredes årsagen til den frygtede ildsot, som en bakterie. Nogle år senere opdagede man også hyacintbakteriose. Siden dette er der knapt gået et år uden, at man har opdaget nye bakteriestammer og bakteriearter, som årsag til sygdomme. Bakteriernes uhyre hurtige formering og de til stadighed nye mutationer forårsager hele tiden nye sygdomme.
Visse bakterier tilstopper planternes ledningsstrenge. Resultatet blive, at blade, grene eller hele planten visner.
Bladpletsyge
Bakteriesygdomme giver ophav til en række typiske symptomer, hvor af sygdommen kan bestemmes. Oftest inficeres bladene først. På bladene opstår de lysere eller mørkere pletter, der indeholder vand og derfor virker gennemsigtige. Man taler her om bladpletsyge. Årsagen til de ejendommelige vandpletter er, at plantecellerne er forstyrret af infektionen. Bakterierne afsondrer vand- og slimholdige stoffer, der udfylder mellemrummet mellem cellerne. Bakterieslimet overføres senere via regndråber eller insekter til andre blade eller andre planter. Inden for kort tid kan sygdommen være spredt over et stort område.
Oftest genkender man bakteriose på de sorte pletter.
|
Visnesyge
Forskellige bakteriearter kan medvirke til at blade og hele planter gulner hurtigt, uden at der optræder lokale symptomer i form af bladpletter eller kloroser. Disse bakterier slår sig ned i ledningsstrengene og tilstopper plantens næringssystem, så både vand- og næringsstofforsyningen afbrydes. Flere af dem producerer særlige gifte, der påvirker planternes stofskifte, hvilket resulterer i, at enkelte plantedele eller måske hele planten dør.
Lysegrønne, vandige pletter på havebønner tyder på bakteriose.
tips
Desinficer redskaberne
Ved beskæring af frugttræer overføres bakterierne oftest med sakse og save. Ved alt beskæringsarbejde bør man derfor rengøre redskaberne under rindende vand, eller endnu bedre med en opløsning af denatureret sprit (syv dele sprit, tre dele vand).
|
Rodbakterioser
Bakterieinfektioner i stængler og rødder forårsager rodskader. Også i dette tilfælde forstyrres plantens vævsdele, hvilket kan resultere i, at stængler og rødder rådner bort. Rødder respektive rodhals kan også angribes af tumorfremkaldende bakterier. På rodhalsen dannes kraftlignende svulster. På urter er svulsterne kødfulde og på buske og træer vedagtige. Rodhalsgalle, som sygdommen kaldes, opstår hovedsagelig på bløde og tunge jorde.
Hvad kan man gøre ved det?
Til forskel fra mennesker og dyr, hos hvilke bakteriesygdomme bekæmpes med antibiotika, findes der intet tilsvarende middel til planter. Derfor er den eneste mulighed at forhindre sygdommene i at få rodfæste og forhindre dem i at spredes. Først og fremmest bør man sørge for at anvende sundt plantemateriale. Syge planter bør fjernes ved det første tegn på sygdom. Visse bakteriesygdomme, som f. eks. "fire blight", spreder sig hurtigt til planter i nærheden. Hvis man tøver for længe er det således ikke kun et træ eller en plante, der er i farezonen, men hele bestanden. Adskillige bakterier kan kun overvinde plantens modstandskraft, hvis den er blevet svækket pga. ugunstige forhold på voksestedet. Kolde og tunge jorde fremmer forekomsten og spredningen af bakterioser i lige så høj grad, som overgødskning med kvælstof eller mangel på kalium og kalk. Angrebne planter må aldrig lægges på komposten. Her formerer bakterierne sig yderligere og vender senere tilbage i haven med kompostjorden.
Bakterierne, der forårsager de gennemsigtige bladpletter, spredes med regndråber og insekter.
|
