Skadedyr / bærbuske
|
En af havens gode sider er at der om sommeren altid findes noget spiseligt. End ikke de mest eksotiske frugter kan hamle op med hjemmedyrkede bær, da de fleste taber deres aroma under den lange transport. Frugter fra egen have er giftfrie og smager allerbedst som nyplukkede. I særdeleshed gælder dette for bærfrugter som jordbær, stikkelsbær, ribs, brombær og hindbær.
Hindbær angribes af snudebiller.
Den forstyrrede biologiske ligevægt
Når den biologiske ligevægt mellem nytte- og skadedyr i vor haver bringes i ubalance, angribes planterne oftest af skadedyr. I visse tilfælde kan dette forebygges ved valg af egnede voksesteder og robuste sorter. Kun undtagelsesvis bør man ty til kemiske bekæmpelsesmidler, da man jo gerne vil spise sine frugter så rene som muligt. Biologisk plantebeskyttelse kan anbefales. Dette er ikke altid ensbetydende med mere arbejde, og det lønner sig på lang sigt.
Skræm ikke fuglene bort
Lige så gerne som vi iagtager småfuglene opfostrer deres unger eller lytter til sommerens syngende solsorte, lige så lidt vil vi dele vore bærfrugter med dem. For øvrigt æder fuglene en uhørt stor mængde af skadedyr om sommeren og er uundværlige hjælpere i haven. Af erfaring ved vi at traditionelle fugleskræmsler næppe bærer navnet med rette. I stedet bør man dække buskene med et fintmasket net, som småfuglene ikke risikerer at sidde fast i. Sådanne net findes i handlen.
Jordbær- og stængelnematoder
Når jordbærblomsterne forbliver grønne, stængler og bladstilke svulmer op, bladene bliver blomkålsagtige og grålige og frugterne misdannes, er man i starten rådvild. Ved første øjekast kan man nemlig ikke se nogen skadedyr som kan forårsage symptomerne. Nematoderne er så små at de kun kan ses i mikroskop. De lever hovedsaglig i jorden, hvor de har en vigtig rolle i humusdannelsen. Nogle få arter er skadelige for planterne.
Solbær blive hovedsageligt angrebet af solbærknopgalmider.
Kemiske bekæmpelsesmidler savnes
Man har endnu ikke kunnet fremstille nogle kemiske midler til bekæmpelse af jordbær- og stængelnematoder. Bekæmpelse ved hjælp af kemiske midler er altså umuligt. Angrebne planter skal øjeblikkelig graves op og brændes. De må aldrig lægges på kompostbunken. Til rensning af jorden kan man i en sæson anvende tagetes (Tagetes patula). De kemiske stoffer der afsondres fra rødderne udgør en dødelig gift for nematoderne.
Rødt spind
Frugttræsspindemider der også kaldes "rødt spind" efter vinteræggenes farve - selve spindemiden der er grøngul, angriber en lang række forskellige værtsplanter.
I lange tørre perioder er det ikke kun ærter, kartofler og æbler det bliver et problem for, men også bærbuske. Bladene hænger slapt ned og får hvide pletter, og på undersiden sidder uhyrerne. Netop i tørre perioder skades planterne af de sugende mider, ved at fordampningen forøges og bliver uregelmæssig. I næste fase gulner bladene og falder af.
tips
Fælder til tusindben
Tusindben er nyttige insekter, der dog i fugtigt vejr formerer sig hurtigt og æder sig ind på jordbærbeplantninger. På angrebne bær kan man se spor efter dem (dog efterlader de ingen slimspor, som snegle). Ca. tre uger før høsten kan man lægge savsmuld ind under frugterne, eller lokkemad i form af kartoffelskiver.
|
Bekæmpelse
Da det ikke er nemt at bekæmpe rødt spind, er det bedre at foretage forebyggende foranstaltninger Buskene kan sprøjtes regelmæssigt med hvidløgsvand, gerne med et tilskud af regnfang eller med mineralolie-emulsion.
I solskin hjælper det også at sprøjte med vand regelmæssigt, da insekterne er følsomme overfor vand.
Ved kraftige angreb skal der sprøjtes med et pyrethrummiddel.
Hindbærglassværmeren forårsager store skader: Skuddene visner
Hindbærglassværmere
Når hindbærbuskenes årsskud visner og blade og frugter tørrer ud er det oftest hindbærglassværmerens larver der er årsagen. Hvis man gennemskærer skuddene på langs finder man gange i marven, der forårsages af en gulhvid larve. Inden sværmerne klækkes i juli, bør de angrebne skud skæres langt ned.
Angreb af ribsbladlus.
