Thrips
Frugttræer kontrolleres regelmæssigt.
|
Thripsen, eller Thysanoptera, har sin egen gruppe under insekterne. Man kender ca. 4300 arter af disse små insekter. De har taget hele jorden i besiddelse, men deres foretrukne områder er dog troperne. Her kan de blive ganske store, over 1 cm lange. I Mellemeuropa er der kun thrips på længder mellem 0,5 - højst 5 mm.
|
øvrigt
Stueplanter, specielt gummitræer, palmer, drageblodstræer, appelsintræer, begonier og nilgræs angribes ret ofte af væksthusthrips. Dyrene formerer sig rask i stueklimaet og flyver fra den ene vært til den næste. Det hjælper ofte at stille planterne udenfor.
|
Ikke at forveksle
Når først man får insektet under lup, er ingen misforståelse mulig. Så forstår man hvorfor de også går under navnet frynsevinger. De fire smalle vinger har nemlig frynser på begge sider af midten eller kun bagpå. Farven på det slanke, lidt fladtrykte insekt varierer mellem gulligt, rødligt, brunligt, sort eller hos væksthusthrips også sort/hvid stribet. Ved fødderne har insekterne blæreagtige hæfteorganer, der også har givet dem navnet blærefødder. Når insektet er i kontakt med et planteblad eller en blomst, svulmerdisse blærer voldsomt op og insektet holder sig fast ved hjælp af et særligt fastholdelsessekret der udskilles.
Isop virker beskyttende mod thrips.
Formerer sig raskt
Thrips kan hurtigt formere sig kønnet og ukønnet. En hun-thrips lægger mellem 20 og 200 langstrakte, tyndhudede æg, der hæftes frit på planten eller sænkes ned i en plantedel ved hjælp af en læggebrod.
Efter ca. en uge kommer der gulgrønne larver, der ikke har vinger, men de ernærer sig også med plantesaft. Man finder dem især på bladundersiderne.
Efter ca. en uge kommer der gulgrønne larver, der ikke har vinger, men de ernærer sig også med plantesaft. Man finder dem især på bladundersiderne.
Larven gennemlever forskellige stadier, vokser til og forpupper sig normalt i jorden. Under gunstige forhold (fugtigvarmt vejr) er udviklingen slut efter en måned.
Livslængden hos voksne dyr svinger mellem dage og måneder. Hvert år kommer der flere generationer. Voksne thrips - hos mange arter også larverne - overvintrer i jorden mellem døde planterester, i græs og mos.
Næringsplanter
Mange thrips-arter spiser af alle former for planter (som f. eks. drivhusthrips), men de fleste har alligevel foretrukne planteslægter eller familier. Særligt elskede ofre blandt grøntsagerne er agurkeplanter og løg (angribes af løgblærefødder), kål, bønner, tomater, spinat, korn og frugttræer. Ærter besøges af løgblærefødder, ærte-blærefødder og af forårs-agerblærefødder. Ved voldsomme skadedyrsangreb bliver bælgene kun små, forkrøblede og fulde af lyse pletter.
tips
Sympatisk slægtskab
Ikke alle thrips-arter er skadedyr. Medlemmer af familien Aelothripidae er meget almindelige hos os. De er næsten alle rovdyr og jager ud over bladlus også deres egne plantesaftsugende slægtninge. Andre arter gør sig nyttige ved at spise meldugsvampe. Derfor bekæmper man kun thrips når de anretter store, akutte skader.
|
Overvintrer i jorden
Da de nævnte thrips-arter overvintrer i jorden og først dukker op hen mod slutningen af maj, kan ærtehøsten beskyttes ved tidlig såning. Det er ekstremt vigtigt at planlægge følgekulturer. Det er f.eks. ikke godt næste år at plante ærter, bønner eller andre ærteblomstrende på samme sted. Vælg følgeplanterne fra en anden plantefamilie. Det er også sundere for jorden.
Hvis bønnerne bliver angrebet af thrips, skal man ikke plante ærteplanter på samme sted.
Typisk skadebillede
Skadebilledet på planten er tydeligt. Ved hjælp af sine ru munddele rasper thripsen hul på de øverste celler i plantevævet og suger plantesaften ud. Derefter trænger der luft ind i de tømte celler og hele det udsugede område får et gråhvidt, til tider sølvskinnede udseende. Det udsugede område kan også være ru og skurvet. Stærke angreb fører til at bladene forkrøbles, bliver gule, visner og tabes. Små glinsende mørke snavspletter tyder under alle omstændigheder på trips.
Et gammelt husråd
Når det gælder stueplanter kan et gammelt husråd være nyttigt. Thrips kan nemlig ikke lide hvidløg. Stik små hvidløgsfed i jorden under den thripsangrebne plante. Men hold god afstand til andre planter, så de ikke i stedet går til dem. Også i haven virker dette gamle husråd. Der skal ganske mange hvidløgsfed til, men fremgangsmåden er den samme.
