Små skurvpletter og lignende betyder ikke noget, når det drejer sig om frugt i haven. Men for at der ikke skal opstå mere omfattende skader bør man holde træet under opsyn, foretage forebyggende foranstaltninger og bekæmpe sygdomme effektivt.

En almindelig og iøjnefaldende svampesygdom er pærerust. På de angrebne blade ses orangerøde pletter, der bliver større hen på efteråret, og som nu er blevet lysende og store.

Tværs over de orangefarvede pletter på bladenes underside dannes der rustfarvede fortykkelser, der åbner sig på sensommeren og slipper sine sporer ud.

Om efteråret angriber sporerne buske af slægten Juniperus, til hvilken også sevenbom hører, og overvintrer på disse. Næste forår inficeres pæretræets blade påny. Den vigtigste mellemvært er sevenbom (Juniperus sabina)

Den såkaldte priksyge, der også angriber æbler, kan af og til forekomme. Symptomerne er de mørke pletter ("fluemøg"), der ses tydeligt på de modne frugter hen på sommeren. Denne sygdom er ikke farlig for træet og kan ikke sprede sig ved en regelmæssig bekæmpelse af skurv.

Sodskimmel er en relativ harmløs sygdom. svampene angriber kun bladenes oversider, uden at trænge ned i vævet. Bladlusangreb fremmer angrebet, da bladlusenes honningdug tilbyder rigelig med næring. Både pære og æbler kan angribes af monilia, visnesyge eller frugtskimmel, som det også kaldes. Frugten rådner og kranse af opsvulmede, gullige sporehuse opstår. De må under ingen omstændigheder lægges på kompostbunken!

Selv grenene angribes af pæreskurv. Barken revner, kvistene dør og grenene bliver skurvede. Hist og her overvintrer skurvsvampene på det nedfaldne løv. Om foråret dannes sporer, der senere angriber træet.

Gennem den nye infektion kommer den største fare fra de skurvangrebne grene. Disse skal derfor fjernes ved vinterbeskæringen. Infektionen via det nedfaldne løv hænger sammen med vejret.

Fugtigt vejr og moderat temperatur forstærker angrebet, mens risikoen er mindre i tørt og varmt vejr.

De vigtigste beskyttelsesforanstaltninger til havebrug er en regelmæssig udtynding af skud, der giver en luftig og hurtigtørrende krone. Ved at fremme dyrelivet i jorden (regnorme) nedbrydes det nedfaldne løv hurtigt.

Er træet stærkt angrebet bør man rive det nedfaldne løv sammen og fjerne det om efteråret. yderligere kan man opnå en god effekt ved at sprøjte med kobber- og svovlholdige præparater.

Betydelig farligere er pæreskurv. Denne sygdom angriber grene, blade, blomster og frugter og er ikke altid lige let at bekæmpe. De første tegn på infektion er olivengrønne pletter på bladene, disse bliver senere gråsorte.De angrebne dele tørrer ud, bladene gulner og falder af.

Frugterne forstyrres i deres udvikling, når de er angrebet af pæreskurv. Her opstår de typiske små, mørke skurvpletter, frugterne sprækker og får dybe sår. Andre sporer kan derefter let trænge ind og fuldende værket.

Pærerust kræver altså to forskellige arter for at kunne formere sig. Derfor er forebyggelse meget enkel. Undgå sevenbom i nærheden af pæretræer. Det er den bedste beskyttelse.

Pærerust kan angribe frugterne, der herved bliver vredne og misdannede. Når bladene bliver angrebet får de nedsat deres funktion (assimilation). Ved et meget kraftigt angreb kan det angrebne løv falde af.

Opdateret d. 5.5.2001