Mange gange kan man finde utallige skadedyr på roserne, men nyttedyrene kommer ikke. Hvad gør man så? Når man ser rosenknopperne dækket af bladlus opstår der et spontant ønske om at spule dem væk med en kraftig stråle fra haveslangen. Hvilket er lige netop hvad man skal gøre. Nyttedyrene indfinder sig ofte noget senere og de skades af evt. sprøjtegifte. Dem skal man helst undgå, så længe det er muligt. I mange tilfælde er det bedre at skære roserne helt ned, hvis man ikke kan overkomme at spule dem. Når de igen vokser frem, er der balance mellem skadedyr og nyttedyr.
Naturlige midler
Man forebygger angreb ved at holde roserne sundest muligt. Når angreb forekommer alligevel kan man styrke planterne ved f. eks. at sprøjte med brændenældeudtræk eller padderokkeudtræk, som skyller bladlusene af og tilmed virker som en let gødning. Sprøjtningen kan gentages så ofte det er nødvendigt.
En bladlus kommer sjældent alene
Rosernes værste fjender er bladlusene. De skader roserne når de kommer i hærskarer og suger af plantesaften. De sugende insekter sidder ofte så de helt dækker blomsterknopper og skud, og de forårsager ofte at nye skud og blomsterkopper helt krøller sammen. Får lusene lov at blive, kan der også blive tale om følgesygdom: den sorte sodskimmelog brandduggen, som opstår i lusenes ekskrementer. Men ligeså hyppige som bladlusene er også deres naturlige fjender: mariehønsene og deres larver, svævefluerne, larver af guldører (bladlusløver) og mange snyltehvepse. Bladlus er trods alt lette at bekæmpe med ufarlige midler indtil nyttedyrene kommer. Et godt gammelt husråd går ud på at sprøjte med sæbevand (evt. tilsat en sjat husholdningssprit). Endelig kan man supplere ved at skære de stærkest angrebne plantedele af. Rosen skyder friske skud fra snitstederne og er snart smukke igen. Man kan også sørge for forebyggende underplantning af lavendler eller citrontimian. Begge planter er med til at holde roserne sunde og fri for skadedyr. Lavendler siges at fortrænge myrer, og myrer er med til at sprede bladlus. Myrerne malker bladlusene for at få de søde ekskrementer, der kaldes honningdug. Når et blad eller en knop, som er fuld af bladlus, falder ned på jorden slæber myrerne den nærmere til boet så de lettere kan malke bladlusene. På den måde bliver lusene spredt. Myrerne beskytter tilmed bladlusene mod deres naturlige fjender i naturen. Der findes i øvrigt også i handelen et ufarligt geletinesprøjtemiddel, som har den virkning at det lukker skadedyrenes åndedrætsorganer. Det virker på de fleste insektangreb, ligesom forskellige former for natursæbe, der sælges som hjælpemiddel for skadedyrenes naturlige fjender.
Blærefødder / thrips
Disse små sugende insekter giver "sølvglinsende" pletter på bladene. Det er ikke nogen typisk skadevolder på roser, men de kan forekomme. Også her hjælper de forskellige omtalte midler - også brændenælde- og padderokkeudtræk. Bladene mister dog aldrig pletterne igen.
Skjoldlus sidder godt beskyttet under deres brune skjold, og de er næsten ikke til at ramme med sprøjtemidler. Mariehøns kan imidlertid klare dem, så også her er disse dyr nyttige. Man kan også selv kradse lusene af med en kniv eller en negl og siden vaske bladene med sæbevand tilsat sprit. Rosenviklere er små larver, der æder af både blade og blomster. Senere spinder de bladene sammen og angrebet bliver synligt. De små grønne dyr har fuglene som fjender. Man kan også selv fjerne larverne, når man ser dem. De reagerer ofte på forstyrrelser ved at fire sig ned i en tråd. Indsamling af larverne på et tidligt tidspunkt vil afværge store skader.
Spindemider
Spindemider er mikroskopiske edderkoppemider, som suger plantesaft, så skud og blade tørrer ud. De kendes på fine spind i bladvinklerne. Spindemidernes naturlige fjender er rovmiderne. Rovmider kan man i øvrigt købe og sætte ud på roserne. Det er for dyrt at bruge i det fri i haven, men står en udsøgt rose i et drivhus, kan det godt betale sig. Der findes forskellige midler mod spindemider i handelen. Bl.a. forskellige former for "plantevask" og natursæbe, som ikke skader rovmiderne.
Bladhvepse og hybenfluer
De sammenrullede, rørformede blade, man ofte ser på roser midt på sommeren, skjuler en eller flere små larver af den lille rosenbladhveps. Æggene er blevet lagt på bladets rand i maj, hvorefter bladet ruller sammen om de grønlige larver. Rosenboreren er en anden bladhveps, der har fået sit navn fordi dens centimeterlange, gulbrune larve borer sig gennem de unge skud, så de først på sommeren hænger slapt ned og siden visner helt. Man forebygger angreb året efter ved at klippe angrebne blade og skud af, og brænde dem mens larverne stadig sidder indeni. Brune pletter på hyben om efteråret er tegn på hybenfluens æglægning, der er foregået i juli - august. Hvis man åbner hybenet finder man en lille hvid larve, der sidder godt beskyttet i den henrådnende frugt.
|
Brændenælde- og padderokkeudtræk hjælper ikke altid. Hvis der trods gentagne sprøjtninger stadiger skadedyr, kan man forsøge sig med andre biologiske sprøjtemidler. En del moderne sprøjtemidler indeholder naturligt pyrethrum, der udvindes af den vilde margerit (Crysanthemum coccineum).
|
Rosencikader
Rosencikader e 4 - 5 mm lange, gullige dyr, der kan springe. De sidder på bladenes underside, og deres sugning giver bladen et gulspættet udseende, så at løvet på afstand får en mat, grålig farve. Cikader kan fjernes delvis ved spuling med en kraftig vandstråle eller ved sprøjtning med lunkent sæbevand. Som regel vil roser i god vækst dog kunne klare selv temmelig stærke angreb af disse skadedyr.
Visit Dirk Visser's Holland Bulbs Online Catalog
