Ukrudt i plænen
|
|||
I en velholdt, tæt og sund græsplæne har ukrudt svært ved at hævde sig. Regelmæssig klipning og mådeholden gødning er ofte tilstrækkelige foranstaltninger for at kunne holde græsplænen i skak.
Under gunstige forhold vokser græsset så kraftigt, at det udkonkurrerer ukrudtet. Da vores klima og jord sjældent er til en 'engelsk' græsplæne, kommer der næsten altid nogle ukrudtsarter i græsplænen, f.eks. mælkebøtter, vejbred og tusindfryd.
Mælkebøtten behøver meget lys, vand og næring.
Mælkebøtten
I forsommeren hører mælkebøttens, Taraxacum officinale, lysende gule blomster til det velkendte billede af den danske sommereng. Mælkebøttens frø, hvis faldskærmslignende fnok spredes med vinden, gror næsten overalt. Før eller siden slår mælkebøtten sig ned på græsplænens bare pletter. Med en kraftig pælerod, der går langt ned i jorden, forankrer mælkebøtten sig og er umulig at rykke op. Mælkebøtten sætter frø på kortest mulig tid, og de spredes siden med vinden. Foruden mælkebøtten hører også tusindfryd eller bellis, Bellis perennis, til de daglige fortrædeligheder. Det burde ikke være sådan, så smuk som den plante er, når den tænder sine blomsterstjerner i den grønne måtte. Selv plæneærenpris, Veronica percica, med sine blå blomster er i dag en almindelig græsplæneplante. Mange betragter ærenpris som ukrudt, andre som en prydplante. Vejbred og andre Platago-planter er besværligt ukrudt, da de kvæler græsset.
Tidslen er trods sin skønhed ikke let at have med at gøre.
|
Den skånsomme metode
At luge ukrudt væk er den mest skånsomme metode over for naturen. Der kommer ingen skadelige stoffer eller nedbrydningsprodukter ned i jorden eller i grundvandet. Nytteinsekter beskyttes, og det naturlige kredsløb sættes ikke på spil. Husk, at unge mælkebøtter kan bruges i madlavningen som salat. I lande, hvor det er almindeligt at spise mælkebøtter, findes der dårligt nok vilde eksemplarer tilbage. Påtænker man at anlægge en ny græsplæne, skal man være opmærksom på græsfrøblandingen. Til hver jordtype og anvendelsesområde findes der specielle blandinger. For at kunne opnå en kraftig og tætvoksende græsplæne, skal frøblandingen være sammensat af så mange græsarter som muligt. Understøt græsplænen med regelmæssig klipning, rigelig vanding og mådeholden gødning, for at undgå ukrudt. Forår og efterår kan jorden løftes med vertikalskæring. Græsslåmaskinen klipper da de højtvoksende ukrudt af, og det vil forsvinde. Men vejbred, tusindfryd og bellis vokser med deres bladrosetter så tæt på jorden, at en græsslåmaskine ikke kan tage dem. Efter klipningen får de mere lys og vokser hurtigere. Inden at græsset indhenter dem, har de spredt sig yderligere.
Vejbred er en af vore mest besværlige ukrudtsplanter.
Kemi mod ukrudt
Det kan være bekvemt at bruge kemiske midler mod ukrudt - alligevel er det ikke noget, som vi bør beskæftige os med i dag, hvor vi ved, hvilke bivirkninger, der kommer.
Ofte er disse ukrudtsmidler alligevel ikke virksomme over for det mest almindelige ukrudt. De skader derimod altid både jord, grundvand, dyr og insekter. I stedet for at bekæmpe ukrudt kemisk - så brug hovedet og arbejd med naturen. Bekæmp mere håndgribeligt med de bare fingre og med redskaber. Den sikreste og naturligvis mest arbejdsomme metode til ukrudtsbekæmpelse er og forbliver den gamle metode: Lugning og oprydning. Det er det, generationeme før os har været henvist til. Det er jo først i midten af og i sidste del af 1900-tallet, at de kemiske ukrudtsmidler er kommet i almen brug. Med forskrækkende resultater, har det vist sig. Ved regelmæssigt at grave og forstyrre ukrudtet, reduceres det år for år. Det er fremfor alt vigtigt at fjerne frø inden de får spredt sig. Ellers kommer man ingen vegne med ukrudtet.
|