Er det ikke ærgerligt! For nyligt gravede vi ud til et stort bed, såede frø og nu har solsorten og spurvene været og kradset op i jorden og spist en masse af frøene.

I kirsebærtræet har en flok skrigende stære slået sig ned og begynder deres bærfest. På få minutter kan hele træet været ribbet for sæsonens bær. Uanset hvor sur man bliver over fuglenes fremfærd, så er summen af de skader, der laves ubetydelige, i forhold til den nytte de gør ved at holde antallet af skadelige insekter nede. Man kan dog også meget let beskytte sig mod nogle fuglearters fremfærd. Net og raslende metalfoliestrimler kan holde dem væk fra frugter og nysåede arealer.

Selv ikke det gamle hæderkronede fugleskræmsel har udspillet sin rolle. Fuglenes gavn for den økologiske balance i haven er åbenlys. De fanger løbende insekter. Et mejsepar kan, mens de opfodrer deres unger, æde mere end 50 kg insekter, orme, larver og lus på en sæson. De ilde sete spurve æder en utrolig mængde ukrudtsfrø.

Husk på, at en have, der er anlagt efter naturlige forbilleder, også bliver et hjemsted for flere fugle, hvis nedarvede miljø bliver mere sjælden pga. miljøforstyrrelser og jordbrugets omstrukturering. Det er ikke specielt svært at få disse fugle til at trives hjemme i haven.

Særligt vigtigt er det at give fuglene muligheder for at yngle. Fuglene lever og yngler i træer og buske, og her vokser også deres unger op. Arter som musvit og blåmejser sætter pris på redekasser. Disse arter bygger ikke åbne reder, men ruger normalt i hullede og trøskede træer. Sådanne bliver dog mere og mere sjældne i vores landskaber.

Man kan enten lave redekasserne selv eller købe dem. De forskellige fuglearter kræver forskellig størrelse indgangshul. For små fugle, som blåmejser og sortmejser er det tilstrækkeligt med en åbning på 28 mm i diameter. Noget større, ca 35 mm bør hullet være til musvitten, spætmejsen og den brogede fluesnapper.

For øvrigt plejer fluesnapperen selv at tilpasse åbningen ved at mure et for stort hul til med ler, så det passer fuglen. Vipstjerten ønsker et ovalt hul, 45 mm højt og 30 mm bredt.

I redekasser med en aflang åbning på forsiden kan fuglearter som hvid vipstjert, rødkælk og forskellige arter af fluesnappere yngle. Solsorten, bogfinken og gærdesmutten foretrækker reder, der ligger frit i hække, træer og kvasbunker.

Fuglebade må også henføres under fuglebeskyttelse. På varme sommerdage kan fuglene få stillet deres tørst og samtidig kan de få et svalende bad.

Badets konstruktion spiller ingen rolle, man kan anvende plastfolie, beton eller brændt ler. Vandniveauet skal være 5-15 cm. Fuglene drikker gerne, når de kan stå tæt ved vandoverfladen eller med fødderne i vand. Små fugle vil bade på det lave vand, og de større fugle klarer sagtens dybden på 15 cm. Skift vandet ofte, mindst hveranden dag, så vandet ikke bliver smittekilde for forskellige fuglesygdomme.

Fuglebadets placering bør vælges med omhu. Fuglebadet skal placeres i åbne omgivelser, så eventuelle farer kan opdages i god tid. Buske og træer må ikke stå for tæt på vandet, da katte så kan snige sig ind på sit bytte. Et andet uegnet sted er tæt ved terrasser og indgange, her vil fuglene blive forstyrret af menneskene.
Fuglebadet trin for trin

Om vinteren kniber det med føde for de tilbageværende fugle. Stil et fuglebræt op eller en foderautomat på evt. samme sted, hvor fuglebadet stod. Mange fugle er standfugle og kommer gerne på besøg ved foderbrættet.

Foderbrættet bør placeres mindst 1,5 m over jorden, uanset om det er et bræt på stolpe eller en hængende foderautomat.

Som foder anvendes alle slags frø, især olieholdige, f.eks. solsikkefrø og hampfrø. Mange fugle elsker også jordnødde- og hasselnøddekerner. Flagspætten og mejserne elsker talg. En vigtig næringskilde er frugttræer og bærbuske. Farvestrålende bær er ikke bare kræs for fuglene, men de er samtidig meget dekorative, som de sidder der på de nøgne mørke grene. Foruden røn er også hyld, hvidtjøtn og hunderose glimrende "fugleplanter".

Opdateret d. 4.5.2001