|
Ordet biotop kommer fra økologernes sprogbrug. Det betyder: Et levested for dyr, planter og mikroorganismer, der kræver samme eller lignende betingelser. At anlægge vores have så vi kan skabe et levested for flere forskellige dyrearter og planter, burde være målet for enhver haveejer. Uanset om man har en køkkenhave, prydhave, blomstereng eller et staudebed kan hver af disse tilbyde et levested for en række forskellige dyrearter. Visse arter er ikke velkomne i vore haver, f.eks. bladlusen. Andre arter derimod er særdeles velkomne gæster. Det kan f.eks. være bier og humlebier, der sørger for bestøvningen af planterne, eller mariehøns eller ørentviste, der æder mange skadelige insekter, eller regnorme der forbedrer jordstrukturen.
|
vÆrd at vide
Jo mere alsidig en have er, jo flere forskellige plantearter og afvekslende miljøer desto rigere bliver dyre- og insektlivet.
|
Nyttedyr eller gifte?
Kun hvis man kender og tager hensyn til nyttedyrenes livsbetingelser kan man regne med deres hjælp. Hvis man derimod benytter gifte mod skadedyrene dræber man ikke bare de skadelige, men også nyttedyrene. Ved den fremgangsmåde forrykkes naturens balance, og skadedyrene har derfor lettere ved at etablere sig fremover, da deres naturlige fjender er døde eller jaget bort.
Gamle og nye ideer
Dagens haveejere betragter haven som et sted for både planter, dyr og mennesker. Det var ikke tilfældet for bare 10-15 år siden. Nu har vi lært at en sameksistens mellem mennesker og havens andre beboere er at foretrække fremfor at bruge kemiske bekæmpelsesmidler.
En blomstereng i stedet for den trimmede græsplæne.
Et sted til pindsvinet
Pindsvinet har problemer med at finde steder, hvor det kan overvintre i vores moderne villakvarterer. Brænd derfor ikke alt kvaset og løvet af. Lad det ligge et sted på grunden, hvor der eventuelt er et hul eller en lille grøft, der ikke indeholder vand. pindsvinet behøver ikke bare et sted at overvintre, men også et sted, hvor det kan sove uforstyrret hele dagen. Ligeledes skal stedet bruges til bo for pindsvineungerne. Giv pindsvinet væde og mad i tørre perioder.
|
En varieret have
Af betydning for sameksistensen er først og fremmest vedligeholdelsen af nyttedyrenes biotoper i haven. En grøn blomstereng eller en vildtvoksende løvhæk tilbyder flere muligheder som næringskilde og som opholdssted end en veltrimmet græsplæne eller en mørk nåletræshæk. En sund og velplejet have består af mange facetter. Mange forskellige plantearter og skiftende miljøer. Hertil hører også blandingskulturer, såvel som fritvoksende hække og stenmure. Her hører også den lille Boheme-have til, da den ikke er så pæn og friseret. Naturen er aldrig 100% ordnet og planlagt. Ud over de almengyldige regler findes der andre praktiske foranstaltninger man kan gøre. I en såkaldt minibiotop f.eks. et vildtvoksende hjørne af haven, kan nyttedyrene både finde næring og skjul. Uanset hvor lille haven er kan man altid finde et lille fredeligt hjørne til pindsvin og padder. Flere andre dyr bemærker snart, hvor de kan være uforstyrret og flytter ind.
tips
Vandhullet som biotop
Et lille vandhul i haven er til stor nytte og æstetisk glæde. I og omkring vandet befinder vand- og sumpplanter sig godt, ligesom padder, frøer og mange nytteinsekter. Fuglene elsker lavt vand og de vil hurtigt få lært at komme i haven for at drikke og bade.
|
Det vildtvoksende hjørne, hvor liv trives.
Beskyt insektæderne
Til vore vigtigste hjælpere, der æder blad- og skjoldlus, hører mariehønen og dens larver, larver af netvinger, kaldes bladlusløver, ørentviste og blomsterfluer. Mange arter overvintrer i barkfugerne. En gammel træstub anbragt i et hjørne af haven, hvor den får lov til at formulde, er et ideelt sted for alle smådyr. En blomsterpotte fyldt med træspåner, hænges op i et frugttræ, dette er et velegnet gemmested for ørentviste.
Sommerfugle er et pragtfuldt indslag i en sommerhave. De elsker buddleja.
|
