Forundret over overskriften? Når vi hører tale om insekter, tænker vi oftest på skadedyr, som bladlus, myg, myrer og hvepse. Mange af disse insekter er faktisk uvurderlige hjælpere for haveejeren. De hol­der skadedyrenes antal nede ved at æde dem eller deres afkom.

I skumringen eller om natten dukker ørentvisten op for at gå på jagt. Dens bytte består af andre in­sek­ter og larver, men også af meldugsvampe. På relativ kort tid kan ørentvistene tilintetgøre store kolonier af bladlus, selvom disse har søgt skjul i bladløvet og kan være svære at ramme med kemiske sprøj­te­mid­ler. Mangler ørentvistene animalsk føde begynder de at gnave i blomster og frugter. Forår og efterår læg­ger hunnen sine æg i selvgravede huller i jorden. Da ørentvistene er fanatiske bladlusjægere bør man ta­ge vare på dem. I døgnets lyse timer skal de have et sted, hvor de kan skjule sig, f.eks. i urtepotter fyldt med trækul.

De små tæger, der alle er rovdyr, er til stor gavn. De jager deres bytte fra forårets første varme solstråle til sent hen i efteråret. Deres foretrukne bytte er sær­ligt skadedyr som spindemider, bladlus i alle sta­di­er og skjoldlus, der er meget svære at bekæmpe.

Løbebiller viser sig sjældent i dagslys, de jager kun i mørke. De voksne og deres larver kaster sig over snegle og deres æg, orme, oldenborrelarver, for­skel­li­ge fluearters æg samt regnorme. De få løbebiller, der lever i træer og buske, lever hovedsageligt af bladlus. Billernes æg lægges oftest om sommeren i en let jord. Disse larver overvintrer på klæk­nings­ste­det og forpupper sig i ca. 20 cm' s dybde. Følgende forår eller sommer kommer de op til jordoverfladen.

Mariehøns er meget populære hos mennesker hvilket navne som "guldhøns" og "Jomfru Marias mariehøns" viser. Slægten er påfaldende stor. Der findes ma­rie­høns med hvide, sorte, røde, gule eller oran­ge­far­ve­de pletter på røde, sorte, gule eller brune dæk­vin­ger. Pletternes antal har intet med mariehønens alder at gøre, men er kun en artstypisk egenskab.

De voksne mariehøns og deres larver gør kål på bla. bladlus, skjoldlus, bladlopper og meldugsvampe.

En voksen mariehøne sætter op til 60 bladlus til livs om dagen. I hele udviklingsfasen, der varer 20 dage æder den ca. 400 stykker.

Mariehønen overvintrer i sprækker og revner. Æg­læg­ning foregår i forsommeren på bladenes undersider. En sprøjtning om foråret vil ikke bare slå mariehøns ihjel, men også alt afkommet.

Selv repræsentanter for de frynsevingede og tæger er til gavn i haven: Tægernes larver starter deres jagt, så snart sneen er smeltet.

Udover de velkendte blomsterbestøvere som bien og humlebien; er også snyltehvepsen meget betydningsfuld i denne sammenhæng. Ved hjælp af sin læggebrod lægger den sine æg udenpå eller indeni andre insekters æg, larver eller pupper. Nogle af snyltehvepsearterne holder sig til en værtsart, mens andre er knapt så nøjeregnende. Nogle af de mest populære værtsarter for de 0,5 - 30 mm store hvepse er kålsommerfuglens larver, bladlus og forskellige fluearter.

Umiddelbart efter klækning æder hvepselarven sin vært op indefra. Det gør de så godt, så man i dag opfostrer disse snyltehvepse i stort antal. De sælges til gartnere, der sætter dem ud i drivhuse hvor de skal bekæmpe skadedyrene i deres kulturer.

Disse gule og sortstribede fluer kan stå stille i luften, for lynhurtigt at forsvinde igen. De voksne insekter lever hovedsagelig af nektar og pollen.

Larverne æder sugende insekter, som blad- og blodlus, små larver og spindemider. En larve kan i løbet af sin udvikling, 15-20 dage, æde over 600 bladlus, helt op til 100 om dagen.

De fleste blomsterfluearter producerer 5 generationer om året og er derved bladlusens værste fjende. Man kan let forveksle blomsterfluen med hvepsen.

Familien af guldøjer er den vigtigste i denne sammenhæng. Den har fået navn efter de stærkt hvælvede, guldglinsende øjne. Vingerne er irriserende grønne.

De æder honningdug, pollen og bladlus. Netvingen fæstner sine æg, der er forsynet med en lang stilk, på undersiden af planterne. De grådige larver kaldes også "bladlusløver". Bare navnet gør dem til bladlusens værste fjende.

På menukortet står også blod- og skjoldlus, orme, fluelarver og spindemider. De voksne netvinger overvintrer på frostfrie steder, de får ofte forvildet sig ind i huse. Man bør ikke slå dem ihjel, men betragte disse spændende insekter, så man til hver en tid kan genkende dem.

Opdateret d. 4.5.2001