Skadedyrenes naturlige fjender betragtes af os som nyttedyr. Skadedyr er organismer, der lever på vores kulturplanter eller på en eller anden måde skader dem. Til skadedyrene hører dyr, svampesygdomme og ukrudt.

Hvis der er padder eller frøer i haven, skal man være glad og gøre alt, for at disse kan trives. En vigtig del af paddernes føde består af insekter, orme og frem for alt af snegle.

Af den grund holder de antallet af skadedyr nede. En stor fordel ved disse kærlige væsener er, at de jager om natten, hvor fuglene sover, men hvor de fleste larver og snegle er aktive.

De voksne padder behøver vand, når ynglesæsonen er i gang, dvs. en lille dam eller et vandhul. Om dagen gemmer disse væsener sig med enkelte undtagelser, i huller i jorden, blandt fugtigt løv eller under sten. Mange af vores padder er fredet. Man må altså hverken tage de voksne dyr, æg og yngel med hjem til haven. Hvis man bor i et egnet miljø, og hvis man sørger for, at padderne trives i haven, og at de får fred og ro, vil man se, at der indvandrer flere til haven.

Af alle havens dyr er vel de elskelige, smukke og, syngende fugle dem vi elsker aller højest. Havens fugle er et udpræget nyttedyr. Et mejsepar æder sammen med sine unger 50-100 kg insekter på en sæson.

For at fuglene skal kunne trives godt i haven, er det påkrævet, at der er steder, hvor de har mulighed for at bygge reder.

Plant en tætvoksende hæk eller et buskads af hjemlige blomstrende og frugtbærende arter. Tornede buske skader ikke, da de holder kattene på afstand. Nogle egnede arter er parkroser, hyld, røn, hassel, fuglekirsebær og hvidtjørn. Rødkælke, gærdesmutter, grønirisk bygger helst deres reder i tætte hække forholdsvis tæt ved jorden.

Til andre fuglearter bør man sætte redekasser op. Ude på landet kan man også regne med besøg af svaler, ugler og evt. rovfugle. Også til disse kan man opsætte specialkasser. Hvis man har et enkelt tegltag, kan tårnsvalen danne hele fuglekolonier.

I skumringen går pindsvinet på jagt og fylder sig med biller, orme, larver og snegle. End ikke musene kan føle sig helt sikre. Nogle eksperter mener, at pindsvinet forhindrer mosegrisen i at komme til haven. Som dens føde indgår også frøer, padder og fugle, der opholder sig tæt ved jorden. Om dagen søger pindsvinet skjul i kvasbunker og lignende, som man har ladet ligge på et beskyttet sted. Lad være med at holde haven alt for friseret, for da forsvinder meget af det naturlige liv.

Ligesom pindsvinet er spidsmusen en insektæder. Den lever af insekter, som opholder sig ved jorden, f. eks. orme, biller, snegle, larver og græshopper. Det er let at skelne spidsmusen fra andre mus, da den har en snabellignende snude. Med en kropsvægt på 30 gram tilhører den sammen med flagermusen de mindste af vores pattedyr.

Spidsmusen har et højt stofskifte. Hver dag æder den tre gange sin egen kropsvægt. Om natten jager de, og dagen tilbringes i deres underjordiske gangsystemer.

Selv flagermusen, der jager om natten, er til stor hjælp for os. Hjælp flagermusen med opholdssteder. Flagermusens opholdssteder er blevet meget ringe i vore moderne bebyggelser. Sørg for, at der findes nogle fremspring og evt. huller, hvor de kan komme ind og overvintre.

Muldvarpen lever i al. slags jordbund, der ikke er alt for tør eller for fugtig. Den bor i underjordiske gangsystemer, som den flere gange om dagen afpatruljerer i jagten på insekter, orme og larver. Selvom den gavner, er den langtfra velkommen i vore haver. De typiske jordhøje, den laver, pryder bestemt ingen græsplæne.

Desværre bliver firbenene mere og mere sjældne. De kræver varme, solrige mure samt skråninger. Hele dagen jager de insekter og deres larver, snegle og orme. Til firbenene regnes også stålormen, som man med lidt held kan træffe i landlige omgivelser. De lever af snegle og levende insektlarver. Firbenene slår sig gerne ned i haven, hvis man forsyner dem med smuthuller og gemmesteder som i brændestabler, stenhøje og mursætninger.

Opdateret d. 4.5.2001