myrer
Billede

De allestedsnærværende

Vi møder dem overalt: i skov, på mark, i have, ja til og med i byen. Vi kender alle disse små, flittige dyr, men hvordan lever de, og hvad kan vi gøre, hvis de bliver en plage?

I lighed med bier og hvepse hører myrerne til de årevingede insekter. Det er en meget gammel gruppe, som fandtes på jorden for 100 mio. år siden. Fra troperne har de spredt sig over hele kloden. Ud af det totale antal på omkring 10.000 arter, lever ca. 300 i Europa.

VÆrd at vide

I haven ser man flere forskellige myrearter. F.eks. sorte, gule og skovmyrer. Alle tre arter holder bladlus. Den gule myre trænger aldrig ind i vore huse.



Sociale insekter

Alle myrer lever socialt i store samfund. Dronninen eller dronningerne har centralmagten og alt arbejde er uddelegeret. Myrerne kender hinanden ved hjælp, af lugten.

Deres bo er artsspecifikke, men varierer meget. Boene bygges i jorden, under sten, bark og stubbe, revner i mure og i døde plantedele.

Flere arter bygger varmeisolerende kupler over deres bo, ved hjælp af græs og plantedele. Skovmyrernes bo er kendt af alle. De bygger meterhøje tuer af grannåle. Inde i boet findes et virvar af gange og kamre. Hos havemyrerne er gangsystemet ca. 40 cm dybt, mens skovmyrernes oftest når helt ned ti1 2 m's dybde.

Et samfund bestående af 3 klasser

Myrerne inddeles i ufrugtbare arbejdere (det er vingeløse, sterile hunner) og hanner, der kun lever kort tid og en dronning. Hunnerne kommer fra befrugtede æg, mens hannerne stammer fra ubefrugtede æg.

Fremkomsten af en dronning afhænger af flere ting, f.eks. hvad laverne får at spise. Dronningen skal i sit godt 20 årige liv kun beskæftige sig med slægtens videreførelse. Arbejderne ordner alt andet. De unge døtre bruges oftest kun indendørs, de står for opvartning, rengøring og vedligeholdelse af boet. De ældre døtre deltager i udendørstjenesten. De jager og bygger veje. Det skyldes deres arbejdsiver, at talemåden "myreflittig" er opstået.

Samtidig med de bevingede hunner dukker også bevingede hanner op, og så kan bryllupsrejsen begynde. Kort tid efter dør hannerne og de fleste hunner bliver ædt af naturlige fjender som f.eks. fugle. Kun meget få når så langt, som til at bygge eget bo.

Succesrig dyrehold

Mange myrer ernærer sig foruden af vegetabilsk og animalsk føde også af sukkerholdige afsondringer (Honningdug) fra f.eks. bladlus. Myrerne kilder bladlusen på de bagerste dele af kroppen og herved stimuleres bladlusen til at afgive en klar dråbe honningdug. Som tak for dette måltid beskytter myrerne bladlusene mod rovdyr og parasitter. Visse myrearter bygger stalde til sine bladlus. Andre arter indsamler bladluse æg om efteråret og lader dem overvintre i boet.

Om forårtet transporteres de nyklæggede bladlus ud til egnede værtsplanter og her beskyttes de hele tiden af myrerne. Mange bladlusarter ville slet ikke kunne overleve uden myrernes hjælp. Man har talt helt op til 3000 dyrearter i eet myrebo. Ikke alle er velkomne: Både rovdyr, parasitter og andre ubudne gæster lister sig gerne ned i boet.

En stald til bladlus, lavet af myrer.

 

billede

Myrepupper og larver.

 

tips

Vigtig for arternes mangfoldighed

Mange blomstrende planter, som viol, vintergæk, lærkespore og andre er afhængige af myrerne til spredning af deres frø. De lokker myrerne til ved hjælp af et eleiosom (en fedtholdig udvækst, der kan tjene som føde for myrer). Myrerne tager frøene med sig og når eleiosomet er spist efterlades frøene.

Både til gavn og besvær
Myrerne, specielt skovmyrerne er vigtige for bekæmpelsen af skadedyr. Selv udgør de næring for fugle, spidsmus og andre dyr og hjælper på den måde nogle af menneskenes venner. De æder store mængder af ådsler og andet affald. Som rengøringsarbejdere er myrerne uundværlige.

Med deres bo ventilerer de jorden og skaber derved gode livsbetingelser for jorddannende organismer. Ved iblanding af organisk materiale forbedres jordstrukturen og jorden formår at holde bedre på vandet, Nogle planter bruger myrer til spredning af sine frø.

billede

Et bo lavet af jord.

Den intensive bladlusopfostring bevirker at haveejerne oftest er uvenner med myrerne, mens biavleren er henrykte. Bierne opsamler nemlig honningduggen fra bladlusene, der lever på nåletræer og det bliver til den velsmagende skovhonning. I den sammenhæng bevirker myrerne en produktionsstigning på 150%. En kedelig egenskab hos myrerne er, at de gnaver på blomsterstængler og småplanters rødder. Herudover indgår også søde frugter og frø i deres kost. Nogle få arter indvaderer også huse i deres jagt på søde sager. De trænger ind gennem de mindste revner og på de mest utrolige steder. Selv flasker med korkpropper går de ikke af vejen for.

billede

En vinget skovmyredronning.

 


Trin for trin
 

På visse steder og i nærheden af huse, kan et stort antal af myrer hurtigt blive en plage. Forebyg uønskede myrerkolonier, anvend i første omgang ufarlige midler. Insektmidler er hurtigtvirkende, men husk at ikke kun myrerne bliver slået ihjel, men også de nyttige insekter.

Forebyggende foranstaltninger

  • Tag hensyn til myrernes naturlige fjender. Ca. 99% af de unge hunner bliver føde for fugle, padder og krybdyr, spidsmus, edderkopper og rovinsekter.

  • Dyrk kraftigt duftende planter, som lavendel, timian og merian i nærheden af huset.

  • Brug tomat- eller bregneblade eller ovennævnte planter ved grøntgødning.

  • Plant forårssalat mellem andre planter.

  • Hæld the eller gødningsopløsning af malurt eller blomsterkarse ud over planterne. Sprøjt også på myreboet. (Til 10 1 vand anvendes 30 g tørrede urter og blade eller 300 g friske).

  • Hæld kogende vand ned i boet.

  • Sæt skåle med frisk gær og honningvand udenfor huset, hvis myrerne er trængt indenfor, det vil få dem ud igen.

  • Sæt limringe på de mest hjemsøgte træer: Limen fanger desværre også de værdifulde insekter.

  • Biologisk myremiddel.

  • Pyrethrum-midler (de er også skadelige for andre insekter og dyr).


kildemateriale Blomstrende Fritid
Opdateret d. 4.5.2001
kommentarer ?

FastCounter by bCentral