I lighed med bier og hvepse hører myrerne til de årevingede insekter. Det er en meget gammel gruppe, som fandtes på jorden for 100 mio. år siden. Fra troperne har de spredt sig over hele kloden. Ud af det totale antal på omkring 10.000 arter, lever ca. 300 i Europa.

Alle myrer lever socialt i store samfund. Dronninen eller dronningerne har centralmagten og alt arbejde er uddelegeret. Myrerne kender hinanden ved hjælp, af lugten.

Deres bo er artsspecifikke, men varierer meget. Boene bygges i jorden, under sten, bark og stubbe, revner i mure og i døde plantedele.

Flere arter bygger varmeisolerende kupler over deres bo, ved hjælp af græs og plantedele. Skovmyrernes bo er kendt af alle. De bygger meterhøje tuer af grannåle. Inde i boet findes et virvar af gange og kamre. Hos havemyrerne er gangsystemet ca. 40 cm dybt, mens skovmyrernes oftest når helt ned ti1 2 m's dybde.

Myrerne inddeles i ufrugtbare arbejdere (det er vingeløse, sterile hunner) og hanner, der kun lever kort tid og en dronning. Hunnerne kommer fra befrugtede æg, mens hannerne stammer fra ubefrugtede æg.

Fremkomsten af en dronning afhænger af flere ting, f.eks. hvad laverne får at spise. Dronningen skal i sit godt 20 årige liv kun beskæftige sig med slægtens videreførelse. Arbejderne ordner alt andet. De unge døtre bruges oftest kun indendørs, de står for opvartning, rengøring og vedligeholdelse af boet. De ældre døtre deltager i udendørstjenesten. De jager og bygger veje. Det skyldes deres arbejdsiver, at talemåden "myreflittig" er opstået.

Samtidig med de bevingede hunner dukker også bevingede hanner op, og så kan bryllupsrejsen begynde. Kort tid efter dør hannerne og de fleste hunner bliver ædt af naturlige fjender som f.eks. fugle. Kun meget få når så langt, som til at bygge eget bo.

Mange myrer ernærer sig foruden af vegetabilsk og animalsk føde også af sukkerholdige afsondringer (Honningdug) fra f.eks. bladlus. Myrerne kilder bladlusen på de bagerste dele af kroppen og herved stimuleres bladlusen til at afgive en klar dråbe honningdug. Som tak for dette måltid beskytter myrerne bladlusene mod rovdyr og parasitter. Visse myrearter bygger stalde til sine bladlus. Andre arter indsamler bladluse æg om efteråret og lader dem overvintre i boet.

Om forårtet transporteres de nyklæggede bladlus ud til egnede værtsplanter og her beskyttes de hele tiden af myrerne. Mange bladlusarter ville slet ikke kunne overleve uden myrernes hjælp. Man har talt helt op til 3000 dyrearter i eet myrebo. Ikke alle er velkomne: Både rovdyr, parasitter og andre ubudne gæster lister sig gerne ned i boet.

Myrerne, specielt skovmyrerne er vigtige for bekæmpelsen af skadedyr. Selv udgør de næring for fugle, spidsmus og andre dyr og hjælper på den måde nogle af menneskenes venner. De æder store mængder af ådsler og andet affald. Som rengøringsarbejdere er myrerne uundværlige.

Med deres bo ventilerer de jorden og skaber derved gode livsbetingelser for jorddannende organismer. Ved iblanding af organisk materiale forbedres jordstrukturen og jorden formår at holde bedre på vandet, Nogle planter bruger myrer til spredning af sine frø.

Den intensive bladlusopfostring bevirker at haveejerne oftest er uvenner med myrerne, mens biavleren er henrykte. Bierne opsamler nemlig honningduggen fra bladlusene, der lever på nåletræer og det bliver til den velsmagende skovhonning. I den sammenhæng bevirker myrerne en produktionsstigning på 150%. En kedelig egenskab hos myrerne er, at de gnaver på blomsterstængler og småplanters rødder. Herudover indgår også søde frugter og frø i deres kost. Nogle få arter indvaderer også huse i deres jagt på søde sager. De trænger ind gennem de mindste revner og på de mest utrolige steder. Selv flasker med korkpropper går de ikke af vejen for.

Opdateret d. 4.5.2001