Meldug er en svampesygdom, som er let at genkende selv for folk med et overfladisk kendskab til plantesygdomme. Bladene er overtrukket af et hvidt, melet lag, væksten hæmmes og ved omfattende angreb dør planten. Sygdommen begynder på de unge blade og skud, og kan meget hurtigt brede sig. Trods dette ret entydige sygdomsbilleQe hos alle planter, er der to slags meldugsvampe: falsk meldug og ægte meldug, og de forårsages af to vidt forskellige svampegrupper.

Den falske meldug er fremkaldt af algesvampe, hvis selvbevægelige zoosporer kræver stor fugtighed for at smitte. Den optræder mest på urteagtige planter og kommer på mange grøntsagsarter, sommerblomster og stauder. I århundreder var det den mest frygtede sygdom i de nye vinranker hos Europas vinbønder. Træagtige planter skånes derimod oftest for angreb. Svampen, hvis formeringsorganer bredes med vinden, inficerer sunde blade gennem poreåbninger på bladenes underside. Den vokser i cellemellemrummene i bladene og kommer til slut igen til syne via poreåbningeme på undersiden. Ved falsk meldug kommer den hvide belægning derfor først og fremmest på bladenes underside. Bladoversiden viser med tiden gule pletter, men sjældent "meldug".

Falsk meldug er bundet til fugt og breder sig meget hurtigt i fugtigt vejr. I tørre år spiller sygdommen ingen rolle. I haven foretrækker den først og fremmest forskellige kurvblomstrende (familien Compositae). Prydplanter af denne familie er bl.a. sommerasters (Callistephus), asters og Rudbeckia. Grøntsagsplanter (hovedsalat, endivie, artiskokker) er næsten lige så modtagelige. Også på agurker, meloner, gulerødder og løg kan den falske meldug forekomme. Kål, broccoli, radise og ærter skånes heller ikke. Angreb af falsk meldug forebygges ved at plante så der er luft omkring planterne og ved valg af meldugsresistente sorter. Da disse svampe kræver stor fugtighed for at udvikles og spredes, er der først og fremmest fare på færde i fugtige somre. Hvis man primært vander morgen og formiddag forebygger man også. Planter, der vandes først på dagen tørrer hurtig og rødderne suger straks fugten op.

Ægte meldug er fremkaldt af sæksporesvampe, der spirer direkte på bladene, selv under tørre og blæsende forhold, i modsætning til falsk meldug, der kun optræder i fugtige tider. Den ægte meldug optræder derfor først og fremmest om sommeren. Man kender mere end 100 forskellige ægte meldug-arter i hele verden og mere end 7000 plantearter kan angribes. Blandt vore kulturplanter er det først og fremmest frugttræer, bærbuske og alle kornarter. Men også agurker og jordbær kan angribes.

Den ægte meldug vokser inde i bladet og forstyrrer cellerne. I løbet af sporernes vækst gennemtrænger de til sidst den beskyttende overhud på bladene og optræder på både over- og underside af bladet. Ved angreb af ægte meldug er bladene derfor belagt med et mellignende lag på begge sider.

I modsætning til falsk meldug er ægte meldug meget sart overfor svovl. Derfor har man i årevis brugt svovlmidler til bekæmpelsen. Men mange frugtarter reagerer på svovlpåvirkning med svidninger og misdannelse af frugten, og derfor blev der udviklet forskellige kemiske midler til erhvervsfrugtavlen. I den almindelige have skal man ikke anvendes disse midler, for mange af dem er skadelige for vores sundhed og farlige for det naturlige dyre- og insektliv i haven. Ved forebyggende tiltag, som regelmæssig beskæring, tilpas gødning og vanding, og ikke mindst ved hurtigt at fjerne angrebne blade og skud, kan man sagtens holde evt. meldugangreb i skak, så man kan spise sin sunde frugt helt uden betænkeligheder.

Opdateret d. 4.5.2001