Af de ca. 100 forskellige Ornithogalum-arter hører nogle hjemme i Europa og andre i det varme Afrika. Nogle vokser i Kaukasus og Lilleasiens bjergegne. Karakteristisk for disse smukke liljeplanter er de hvide stjernelignende blomster, som sidder enkelte eller i klaser med mere end 50 blomster.

Særligt i det arabiskekulturområde har Ornithogalum-arterne været dyrket gennem århundreder. Planten omtales for første gang på skrift i år 850 f. Kr. Løgene fra forskellige arter, anvendes den dag i dag som grøntsag. Selv grækerne kendte til planten, og fra græsk stammer også navnet Ornithogalum (ornis = fugl, gala = mælk). Navnet antages, at komme af de mælke- eller æggeskalsfarvede blomster hos visse arter.

Planterne har kødfulde løg med tyk skal, fra hvilke de slanke og lange blade skyder frem. På stængler af varierende længde sidder blomsterne i topstillede klaser eller kvaste. Hos de fleste arter har de seks hvide kronblade en grøn midterstribe på ydersiden.

INDKØBSTIPS

I handelen forekommer præparerede løg af " Afrikas hvide lilje" Det er meningen, at disse skal dyrkes som etårige. Da vækstperioden i Norden er for kort, kan disse løg ikke formere sig og må derfor fornyes hvert år.

Lys: Sol-halvskygge Blomstring:April - maj Højde: 10 - 50 cm. Jord: Havejord

Vinterhårdføre arter

Blandt de europæiske arter er kost-fuglemælk (Ornithogalum umbellatum) vel den mest kendte. Hos os finder man den af og til, forvildet fra haver, ved gærder og i skovkanter. I april og maj blomstrer plantens 10-15 blomster i to åbne halvskærme på 15-25 cm høje stængler. Trods de mange blomster syner planten ikke af meget, da dens blomster kun er udsprungne i få timer omkring middag, og kun hvis solen skinner. Kostfuglemælk kan vokse i sol, men trives bedst i halvskygge og falder godt ind i havens naturpartier, hvor løgene kan få lov til at stå urørte i årevis og forvildes.

Nikkende fuglemælk (Ornithogalum nutans) stammer fra Sydeuropa, og kan træffes i naturen forvildet fra haver. Den blomstrer fra april til maj. Mellem seks og ni nikkende, hvide blomster sidder i en ensidig klase. Løgene trives bedst i hu- musrig, veldrænet jord beskyttet af buske og træer.

Ornithogalum pyramidale er en robust art fra Lilleasien, som også er vinterhårdfør i vores klima. Mellem 20 og 50 blomster springer ud i juni, fra en lang klase, på en 30-60 cm høj stængel. Den er ikke lige så kraftigtvoksende som de to foregående arter.

PLANTEDOKTOREN For ikke at fremme infektioner, bør man kun sætte sunde og uskadede løg i jorden. Vær omhyggelig med at fjerne misfarvede og bløde løg. Af samme årsag bør jorden være veldrænet. På egnede voksesteder optræder sjældent skadedyr eller sygdomme.

"Afrikas hvide lilje" (Ornithogalum thyrsoides) er en vellidt snitblomst. Blomsterstænglerne med 15 -30 hvide stjerneblomster dufter svagt og holder sig i op til 4 uger i vase.
I haven plantes løgene i slutningen af maj i en dybde på fem centimeter på et solrigt og varmt sted. Får de tilstrækkelig med vand og næring kan hvert løg producere op til fem blomsterstængler.
Løgene er ikke vinterhårdføre. Derimod kan løgene fra arabisk fuglemælk (O. arabicum) behandles på samme måde, som gladiolus og dyrkes i flere år. Også denne art frembringer smukke snitblomster med svagt duftende, hvide skærmblomster.

Voksested Kan vokse i sol, men foretrækker et voksested i halvskygge opad åbne buske eller træer. Selv på skråninger og tæt ved vand. . . Jord Sandet, humusrig, ikke alt for tung og varm jord med god porøsitet. stadig stående vand er skadeligt for løgene. Pasning Plantes om efteråret. Kan vokse på samme sted i mange år. Forvildes let. Deling og plantning i august. Allerførst springer Ornithogalum balansae ud med sine blomster. arten stammer fra det østlige Tyrkiet.

TIPS Hvidt og blåt En særlig smuk kombination er hvidestjerner sammen med blå forårsblomster f. eks perlehyacinter eller skilla. Plantet i små, uregelmæssige grupper opad åbne busketter danner denne sammensætning et vidunderligt forårsbillede.

De dekorative, eksotiske arterkrævermere pasning end de meget nemme europæiske. De elsker humusrige, ikke alt for tunge jorde, og trives bedst i let skygge under åbne buske.Her kan de vokse og trives i mange år, og formerer sig oftest meget. Alt for tætte bestande bør deles. Man tager løgene op efter afsluttet blomstring og opbevarer dem på et køligt og luftigt sted. Fra slutningen af september og til starten af oktober plantes løgene på ny, i en dybde på 8-10 cm.