Stjernekugle-løg
(Allium cristophii)

Billede

Imponerende blomsterkugler

Stjernekuglerne er et imponerende syn i sommerhaven med deres store, og næsten metallisk glinsende blomsterkugler. Det er Alliumplanter, ligesom almindelig purløg - blot meget større.

Den meget specielle løgblomst stjernekugle, Allium christophii, er et sandt blikfang i haven. Den hører, sammen med ca. 450 andre arter, til løgene, som udover prydløgene også rummer rene nytteplanter som spiseløg, purløg og hvidløg.

VÆrd at vide

Hvis man vil glæde sig over stjernekuglens herlige frøstande i tørret tilstand, skal man høste dem når blomstringen er helt ovre, så de har den rigtige farve og størrelse. Skær stilkene af og hæng de flotte frøstande med hovedet nedad på et lunt og tørt sted, så de tørrer hurtigt uden at blive angrebet af skimmel. Derefter kan de stå hele vinteren.



Fra stepperne

Den imponerende stjernekugle stammer fra stepperne i Lilleasien og den nordlige del af Iran, hvor denne prydløg vokser vildt.

Dens blade kommer, ligesom hos alle dens slægtninge, helt nede fra jorden, men er tydeligt behårede med hvidgrå hår. Derfor hed stjerneløg tidligere også Allium albopilosum, hvidhåret løg. Den oprette, tykke blomsterstængel bliver mellem 40 og 50 cm høj og bærer i toppen den fantastiske blomsterkugle med de metalskinnende enkeltblomster. Blomsterkuglen kan let have en diameter på 25 cm. Enkeltblomsterne har en sølv-violet farve, der er helt speciel.

Den yppige, opsigtsvækkende blomst skal have en velvalgt plads i haven. Plant om muligt kun enkelte løg sammen, eller små grupper, så særpræget rigtigt ses. Stjernekuglerne er næsten bedst til kantbeplantning, f.eks. langs fliser og stier i nærheden af huset, eller som brogede, robuste farveklatter i stenbedet.

 

Lys: Solrig plads
Blomstring: Juni - juli
Højde: 40 - 50 cm.
Jord: Let havejord til sandjord
 

Smuk blandt vilde stauder

En særlig god plads til stjernekugle finder man i kanten af et bed med vilde stauder. Der står den særlig fint sammen med f.eks. den sølvgrå tornnød (Acaena buchananii), den pudevoksende blåklokke (Campanula posrharskyana), hønsetarm (Cerastium tomentosum), blåkant (Nepeta x fassenii), timian-arter, Phlox og den smukke Stachys byzantina. Også græsser er smukke naboer til stjernekuglen, især de mere tørketålende fjergræsser og lampepudser-græsser.

Plantedoktoren

Det sker desværre, at stjernekugle rammes af virussygdomme. Det ytrer sig i hæmning af væksten og misdannelse af blade, stængel og blomster. Virus overføres af bladlus og andre dyr, som gnaver i planten. Virussygdomme lader sig desværre ikke helbrede. Grav løgene op og brænd både dem og plantedelene.

Magert og tørt

For at stjernekugle kan trives, er det vigtigt at den har en relativt tør jordbund om sommeren, så løget kan hvile sig efter blomstringen og ikke angribes af sygdomme, fordi det ligger for fugtigt i jorden. Normal havejord er udmærket, især hvis der også er et ret stort sand- og grusindhold. Allerbedst er sandet lerjord. Det er også vigtigt, at jorden har et vist kalkindhold. Det foretrækker løgarterne normalt.

Billede

Stjernekugler passer smukt i et staudebed med vildpræg.

Korte råd
Voksted -
Voksested

Bedkanter, stenhaver, samt langs terrassen, hvor der er varmt og solrigt, er ideelle pladser for stjernekugle. Plant i små grupper, gerne med andre planter med vildpræg.

jord -

Jord

Jord med godt dræn, let humusholdig og ret kalkrig havejord, gerne sandet lerjord. Hellere tør end fugtig jord. Trives også på mager, sandet og stenet jord.

pasning -

Pasning

Yderst beskeden løgplante. Formering via sideløg, som løsnes fra moderløget efter blomstring og nedvisning- Man kan også så frø. Giv kompost som gødning om efteråret.

Allium zebdanense, dværgsneløg.

Dyrkning og formering
Stjernekuglerne er lette at så, ligesom nogle af de andre løgarter, og såningen kan ske enten om foråret eller om efteråret. Formeringen kan også ske via de små sideløg, som kan fjernes fra moderløget efter blomstringen. Man planter sideløg og store løg om efteråret, ikke for dybt i jorden. Normalt skal løget stå dobbelt så dybt som sin egen diameter.

tips
Allerede i maj blomstrer Allium zebdanense, dværgsneløg, med store hvide snebolde af blomster. Den er opkaldt efter et sted i sit hjemland Libanon, hvor den er en ægte forårsbebuder. I haven trives den fint og breder sig tilmed smukt, hvilket passer fint til mange vildbede. Trods sit navn, der nok først og fremmest går på den hvide blomsterfave, er den ikke vinterhårdfør, og skal tages op og overvintres, eller beskyttes godt på anden måde.

Rosablomstrende art
En anden, og utrolig smuk art er Allium cyathophorum, som mest sælges i sin rosafarvede varietet. Dens oprindelige hjemsted er det nordvestlige Kina, hvor der findes græsklædte områder i 3000 meters højde. Den har meget luftige blomster og bliver mellem 30 og 50 cm høj.

Om foråret folder dens rosa eller purpurrøde blomsterklokker sig ud. De sidder ca. 30 sammen i en blomsterbold. Den er især god til stenbede, hvor den kan forvilde {brede) sig ved selvsåning.

Billede

Stjernekugler med salvie (I) og rude (Ruta graveolens)

 


ÅRSKALENDER
Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

Marts-maj: Nu kan man så frø af stjernekugler. Nu udvikler løgene blade og sender blomsterskaftet i vejret. Sørg for at planterne ikke mangler vand.

Sommer

Juni-juli: Nu blomstrer stjernekuglerne, og de store blomster stråler med metallisk glans.
August: Frøstanden på den helt afblomstrede stjernekugle kan nu høstes og tørres.

Efterår

Sept~okt: Oktober er den bedste tid at plante nye stjernekugleløg. Plant i 10-15 cm dybde og vand godt. Nu kan sideløg også plantes.

Vinter

Nov-febr: Giv. sideløgene vinterbeskyttelse i det første år. Udvoksede løg overvintrer normalt problemløst. Kun på meget udsatte steder er et lag løveller halm nødvendigt.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Opdateret d. 3.5.2001
kommentarer ?

FastCounter by bCentral