Hvis man plantede alle arter af hvidblommer i haven ville blomstringen strække sig over næsten hele året. Den begynder i det tidlige forår med den forårsblomstrende Dorothealilje og slutter i det seneefterår med arter fra middelhavsområdet. Hvidblommerne hører til Amaryllis-planter og er i nær slægt med så elskede løg- og knoldplanter som vintergækker og narcisser. Slægten Leucojum omfatter 9 arter, som alle stammer fra Mellemeuropa og middelhavsområdet. Navnet Leucojum betyder den hvide viol, fordi det græske ord "leukos" betyder hvid og "ion" betyder viol. Dorothealiljen forveksles ofte med vintergækken, for de blomstrer næsten på samme tid og har blomster, som minder en del om hinanden. Men de består, i modsætning til vintergækker, af 6 lige store blomsterblade, der danner en bred, hvid klokke med grønne eller gule spidser. Sådan er alle de andre hvidblommer også opbygget, og farven er som regel hvid.

VIGTIGT

Dorothealiljen føler sig særlig godt tilpas i halvskygge eller skygge på et køligt sted. Humusrig, dybmuldet jord med stort fugtindhold er det bedste. Læg løgnene i små grupper om efteråret i 10 cm's dybde. Der skal være en afstand på ca. 10 cm mellem løgene. Hvis man hvert efterår dækker plantestedet med kompost eller løv, bliver bestanden kraftig og blomstrer i årtier.

Dorothealilje (Leucojum vernum)

Ofte bebuder Dorothealiljen forår samtidig med den sidste sne i marts.

Dorothealiljen stammer fra de store løvskove i Mellemeuropa. Den trives først og fremmest i fugtige bjergskove og andre højtliggende skove, hvor man endnu finder den vild. Men desværre bliver den ofte plukket fordi blomsterne er så iøjnefaldende.

De vilde bevoksninger er derfor i dag stærkt truede og er blevet fredet. Man bør derfor hverken plukke blomster eller grave knolde op. I stedet kan man glæde sig over de vilde blomster, hvis man er så heldig at støde på dem.

Til haven kan man altid købe frø eller løg i en planteskole eller en frøhandel. Dorothealiljen har været en elsket haveblomst siden det 15. århundrede og findes i mange haver. Den breder. sig let i fugtig humusjord under løvtræer, og danner hurtigt betragtelige grupper. Dorothealiljen trives imidlertid også fin i stenhaven og i stenbedet, hvor den er ualmindelig yndig med sine hvide blomster om foråret.

Lys: Halvskygge - skygge Blomstring: Mar-apr/maj,Juni sept - okt Højde: 10 - 25 og 30 - 60 cm. Jord: Fugtig havejord

PLANTEDOKTOREN Hvidblommer angribes ikke af nogen speciel sygdom. Hvis løgene ikke skyder, skyldes det oftest dyrkningsfejl. Sandsynligvis er jorden for tør eller pladsen for varm. Find en egnet plads tilløgene, f. eks. under løvtræer eller på skyggesiden af en mur.

Andre arter

Af de andre arter er det egentlig kun efterårshvidblomme, Leucojum autumnale, der har betydning for haven. Den blomstrer i september / oktober med hvide tragtblomster med et rosa skær, og har trådformede blade. Denne art kan overvintre med god vinterbeskyttelse i milde egne. Men den er ikke anbefalelsesværdig til barske områder.

Alle hvidblommer formeres ved sideløg eller frø. Dorothealiljen danner ofte frø, der sår sig selv. Man kan naturligvis indsamle frøene og så dem, hvor man ønsker , det. Forudsætning for at frøene spirer er, i modsætning til andre løgblomster, at jorden er lige fugtig sommer og vinter.

Voksested Forårs- og sommerblomstrende hvid- blommer trives i halvskygge til skygge sammen med andre løgblomster i kanten af busketter og under løvtræer. . Jord Humus- og næringsrig havejord eller skovbund, som er tilpas fugtig året rundt, men uden stående væde. Pasning Alle hvidblommer er beskedne. De plantes i grupper i september-oktober i 10-20 cm's dybde. For at bekytte løgene, og for at gøde, dækkes voksestedet med løv eller kompost om efteråret. Leucojum vernum var. vagneri fra Ungarn regnes for den bedste Dorothealilje.

TIPS Varietet med bedre vækst Hvis man vil plante særlig smukke Dorothealiljer i sin have skal man lede efter den Ungarske vanetet Leucojum vernum var. vagneri. Den er meget kraftig og særlig robust. Den skyder normalt to blomster med gulgrønne spidser pr. stængel, og regnes for den bedste Dorothealilje.

Sommer- hvidblomme (Leucojum aestivum)

Den op til 50 cm høje sommerhvidblomme er helt fantastisk ved havedammens bred. De hvide klokkeblomster kommer i en lille klase fra et tykt bundt grønne, aflange blade i maj og juni. Kontrasten af de strålende hvide blomster mod det meget mørkegrønne løv over det blanke vandspejl er helt vidunderlig.

I England har man fremelsket en havesort, som helt overskygger vildformen i størrelse og blomsterantal. "Gravetye Giant" hedder denne sort, som er meget anbefalelsesværdig. Sommerhvidblomme har brug for fugtig, leret humusjord. Den kan stå på en solrig kant ved havedammen og trives også på fugtig bund i halvskygge. Man planter løgene i 15-20 cm's dybde om efteråret og vinterdækker med tørt vinterløv.