Kleopatras nål eller steppehale, som den kaldes mange steder i Europa, hører hjemme i Vest- og Midtasien. Det græske ord for steppe og hale danner det botaniske slægtsnavn Eremurus, der hentyder til at planten med de flotte blomsterhaler først og fremmest forekommer i sommertørre steppeområder. Ud af de ca. 30 arter er der kun få som plantes i vore haver. Men der er nogle særligt smukke hybrider til staudebedet.

Kleopatras nål købes normalt ligesom man køber blomsterløg. Den typiske korte rodstok har nogle få kødede tykke rødder, som får den til at minde om en søstjerne. Man planter denne rodstok i sensommeren. De kødfulde rødder brækker let af og rådner derefter hurtigt, så derfor skal de behandles med stor nænsomhed.

På sine naturlige voksesteder har Kleopatras nål dybmuldet, næringsrig jord, der er tør om sommeren. Det er forhold som også haveformen sætter pris på. I fugtig jord rådner rodstokken let, så derfor skal plantestedet forberedes omhyggeligt, hvis der da ikke lige er tale om let sandjord, hvor vandet hurtigt løber fra. I svær jord graver man mindst 40 cm dybt og lægger nederst et 20 cm tykt lag af grus og småsten eller gamle potteskår. Derefter lægger man et 10 cm lag af sand og humus. Nu lægges rodstokken på en lille forhøjning af sand og rødderne bredes forsigtigt ud til siderne. Derefter fyldes hullet helt op med fin, let og tør havejord.

Kleopatras nål er ganske vist vinterhårdfør og skyder allerede tidligt sit karakteristiske brunlige skud, der ligner en pistacie-nød i overstørrelse, men den tåler dårligt minusgrader. Derfor skal den på dette tidspunkt helst dækkes af en bunke spagnum eller en papkarton med træuld eller avisstrimler.

Kleopatras nål vokser meget hurtigt og danner mange blomster. For at kunne gøre det sidste, skal den naturligvis ernæres godt. Derfor skal planteområdet have organisk gødning og kompost om efteråret, og i foråret, når den begynder at skyde, skal den igen have rigeligt gødning, for at vokse for fuld kraft og sende en fantastisk blomsterhale på langt over en meters højde til vejrs.

Eremurus bungei (E. stenophyllus var. bungei) der stammer fra Afganistan, er nok den mest robuste art vi dyrker. Den er højt elsket på grund af sine citrongule blomster. Den blomstrer i juni og bliver mellem 70 og 100 cm høj. Meget ofte kan vi også få Shelford-hybriderne (Eremurus x isabellinus). De bliver mellem 1 og 1,5 m høje og har vidunderlige blomsterhaler i hvid, gult, orange og rosa mellem juni og juli. Shelford-hybriderne sælges også som snitblomster. Ruiter-hybriderne blomstrer noget tidligere og deres farvespil er endnu mere afvekslende og intensive.

Skønt Kleopatras nål er en meget opmærksomhedsvækkende blomst, virker den dog først rigtig flot i en gruppe. Man skal plante mindst fem af disse spændende planter, for at pragten rigtig kommer til sin ret. Efter blomstringen trækker rodstokken kraften tilbage fra blade og stængel, som visner bort. Hvis man planter stauder som storblomstret katteurt og blåkant (Nepeta-arter), Euphorbia- og Senesio-arter i nærheden, vil deres løv og blomster lukke hullet pænt efter Kleopatras nål. Man skal aldrig plante sommerblomster i hullet eller omgive planten med stauder, der breder sig kraftigt, for så kommer Kleopatras nål aldrig igen.

Alle arter af Kleopatras nål, undtagen hybrider og kulturformer, er lette at formere via frø. De grå til brunlige frø skal opbevares køligt, ellers spirer de kun langsomt senere. De sås om efteråret i et særligt bed og dækkes godt. Efter 2 til 3 år tager man rodstokkene op af formeringsbedet og planter dem hvor man vil i haven. Efter yderligere 2 år kommer de smukke blomsterhaler. Hybrider og sorter kan kun formeres ved sideskud, men det er meget svært og fordrer stor erfaring. Derfor skal man helst købe de særprægede rodstokke.

Eremurus robustus, der stammer fra Turkestan, er meget stor. Den har en rosa blomsterhale, der alene er 1 m lang og sidder på et langt, kraftigt skaft, så hele planten bliver op med 2,5 m i højden. Blomsterne hos Elwesii­hybriderne kommer allerede sidst i maj og har en fortryllende lysrosa farve. "Albus" er en helt hvid variant. Eremurus himalaicus er noget mindre. Den bliver "kun" omkring 1,5 m høj. Dens hvide blomster er særligt elegante og virker meget majestætiske mod en mørk baggrund.

Last updated 7.6.2004