De oprindelige vilde arter, fra hvilke vore dages storblomstrede gladiolus er udviklet, blev bragt til Europa fra Sydafrika i slutningen af 1700-tallet. Indtil da kendte man hovedsaglig kun til den gladiolus, som vokser i Middelhavsområdet samt et fåtal af Centraleuropæiske arter. Straks begyndte der et ivrigt forædlingsarbejde, som resulterede i en masse hybrider i forskellige farver og former. Blomsterne findes i alle farver fra hvidt til violet, og selv i brunt og gråt. Det er kun blå og sort, som mangler i paletten. Man arbejder løbende med at frembringe nye krydsninger og muligvis vil disse farver også snart dukke op.
|
| ||
| Gladiolus er en fantastisk snitblomst. Bedste tidspunkt at skære den på er, når en eller to blomster lige er begyndt at springe ud og når alle knopperne viser farve. Bevar så mange af bladene som muligt - da knoldene har brug for dem til deres fortsatte udvikling. | ||
|
Lys: Solrigt Blomstring: August - september Højde: 50 - 120 cm. Jord: Let, porøs, humus- og næringsrig havejord |
|
Thrips er den værste fjende for gladiolus. Angrebet kendetegnes ved de sølvskinnende pletter på blade og blomster. Dette er et spor efter de meget små insekter. Stængelnematoder borer i blomsterstænglerne og snegle har en forkærlighed for gladiolusblade. |
Et skiftende sortiment
I handelen findes sjældent de samme sorter fra år til år. Forædlerne fremstiller uafbrudt nye sorter som overgår de gamle i blomstring, voksekraft og fremfor alt farvepragt. Havegladiolus inddeles efter blomsternes udseende i forskellige grupper, som ikke adskiller sig særlig meget fra hinanden. De storblomstrende gladiolus bliver over 1 m høje og har blomster med en diameter på op til lO cm eller mere. Blomsterne sidder meget tæt og kan være både en- og flerfarvede. Butterfly-hybriderne bliver noget mindre. Blomsterne er altid flerfarvede og minder om baskende sommerfugle. En miniatureudgave af de storblomstrede, er Nanus-hybriderne, som ikke bliver højere end 40-60 cm. De blomstrer meget tidligt og har ikke så tætsiddende blomster. Primulus-hybriderne udmærker sig ved deres let bøjede stilke. På stilken sidder blomster hvis øverste kronblade er elegant tilbagebøjede.
"Verle", abricosfarvet med gul midte
Ikke vinterhårdfør
Gladiolus dyrkes på sam- me måde som Dahlia. Om foråret plantes de brune, trevlede knolde på et varmt, solrigt sted og i næringsrig havejord, i 10- 15 cm' s dybde. Blom- stringstiden afhænger af plantetidspunktet.
Gladiolus skal bruge 3 måneder til at udvikle sine blomster. Ønskes en tidlig blomstring kan man dyrke knoldene i potter allerede fra april.
Efter afblomstring tages knoldene op af jorden, før de første frostnætter sætter ind om efteråret. Når blade og stængler er visnet skæres de af et stykke fra knolden. Småknolde, løs jord og rødder fjernes. Knoldene skal tørre nogle dage og lægges herefter til tørring i f.eks. en kasse med tørvestrøelse. Efter dette stilles knoldene tilovervintring i kælderen ved en temperatur på 5-8° C.
Når den første nattefrost har svedet bladene, graver man straks planterne op og binder dem sammen i små bundter, der hænges til tørre på et lunt sted med god udluftning. Det er vigtigt for holdbarheden, at knoldene tørrer hurtigt. De professionelle gladiolus-dyrkere anbringer ofte knoldene ved ca. 32° C i den første halve snes dage efter opgravningen.
 Voksested
Solrigt, varmt og beskyttet voksested.
Let, porøs og næringsrig humusjord. Tilfør kompost året før plantningen.
Plant om foråret. Små knolde lægges i ca. 10 cm's. dybde; større knolde skal helst ned i 15 - 20 cm's. dybde da planterne ellers let vælter. Knoldene overvintrer på et køligt sted. Bind de høje stængler op. Formering ved sideløg.
 Gladiolus findes i næsten alle tænkelige farver. |
Originalt udseende
Gladiolusblomsten har et så særpræget udseende, at man næppe forveksler den med nogen anden. Ud fra knoldene vokser de lange, sværdlignende blade, som har givet planten sit botaniske navn (Gladiolus=lille sværd). Hen på sommeren er den kraftige stængel vokset op. På blomsterstilken sidder alle blomsterne vendt i samme retning. Hos havehybriderne har blomsten mange forskellige former: den ene kan have smalle, spidse kronblade, den anden brede og indadbøjede. Blomsternes størrelse varierer.
|
Forlæng blomstringen
Hvis gladiolus plantes i starten af maj, med 14 dages mellemrum, kan blomstringen forlænges til ind i september. Hvis knoldene plantes senere kan blomstringen, afhængig af antallet af plantninger, vare længere end 4 uger. Man kan stikke en pind i jorden til opbinding samtidig med udplantningen, og den kan godt være ganske kort over jorden, da det i reglen ikke er stilken der knækker, men hele planten der vælter.
|
Plantning af gladiolus
Planterne kommer bedst til deres ret, hvis de plantes i mindre grupper og i samme farve. Sæt dem ikke for tæt på andre konkurrende stauder, så hellere som enlig plante blandt lavere blomster. En beplantning sammen med jernurt, sommerfloks eller okseøje klæder gladiolus. En underbeplantning i samme nuancer giver bedet en stilfuld elegance.
