Det botaniske navn har kurveblomsten Dahlia fået efter den svenske botaniker Andreas Dahl, der levede i 1700-tallet. Planteslægten omfatter 28 arter og langt de fleste stammer fra Mexicos og Guatamalas bjergegne. Langt før europæerne opdagede Amerika dyrkede man dahlia der. I slutningen af 1700-tallet startede de deres sejrsgang i de europæiske haver.

I de sidste to århundreder er der fremkommet så mange forskellige typer og sorter, at de nu kun kan opdeles efter en speciel internationalt gældende klassifikation. I denne inddeles dahlierne i femten hovedklasser. Der fremkommer hele tiden nye krydsninger, der kan være svære at placere i nogen af grupperne.

Dahlia er en kurveblomst. Det betyder, at "blomsten" - eller blomsterkurven - egentlig er en samling af mange små blomster. De enkelte "kronblade" er nemlig fuldstændige blomster med støvdragere og grifler. Heraf den gamle botaniske betegnelse på familien, Compositae, hvilket betyder sammensat.

I blomsterkurven befinder der sig to slags blomster. Nemlig stråleblomster og rørblomster. Rørblomsterne er for det meste korte og rørformede og er placeret i midten af kurven. Stråleblomsterne er placeret i den ydre ring. Deres kronblade peger udad.

De utallige former og herlige blomsterfarver gør, at dahlia kan anvendes næsten overalt. Enkelte planter passer godt mellem andre planter og buske, men man kan også anlægge hele bede med forskellige dahlier. Det er vigtigt, at man ved plantningen tager hensyn til planternes højde og farve og afpasser dem til hverandre. Lave enkeltblomstrende dahlier passer godt sammen med brogede sommerblomster. Balldahlia og kaktusdahlia egner sig glimrende som snitblomster.

Eftersom dahliaplanterne er meget følsomme over for frost er det vigtigt, at man først planter dem ud, når faren for frost er forsvundet. De udplantede knolde kan beskyttes mod den sene frost ved, at man stiller en omvendt potte over knolden.

Knoldene bør aldrig plantes dybere end at knopperne er dækket af højst 3 cm jord. De lavtvoksende sorter plantes med en afstand på 60-90 cm. De højere sorter skal have en afstand på 120- 150 cm fra hinanden. Enhver højtvoksende dahlia skal støttes af en blomsterpind, der sættes ned samtidig med at der plantes. Blomsterpinde, der sættes ned senere kan risikere at skade knoldene.

Dahlia foretrækker et varmt og solrigt voksested, hvor jorden er lidt fugtig, men må ikke være for blød. Jorden bør være dyb og næringsrig. En mager og alt for tung jord forbedres med formuldet kompost. Dahlia har godt af, at man regelmæssigt, men meget forsigtigt bortluger ukrudt omkring den. Giv planterne rigeligt med gødningsvand hver 4-5 uge.

De storblomstrende sorter får ekstra store blomster, hvis man kniber sideskuddene af. Når man fjerner visne blomster kommer der hurtigt nye fra bladhjørnet.

Dahlia er ikke vinterhårdfør. Men ved den rette behandling kan planten fortsætte med at blomstre i mange år. Når de overjordiske dele er visnet ned efter den første nattefrost, afskæres plantestænglen 10-15 cm over jordoverfladen og knoldene tages op.

Lad dem ligge og tørre nogle dage, så jorden let kan rystes af. Derefter kan knoldene overvintre i en tør, kølig kælder i letfugtet tørvemuld eller sand, temperaturen bør være på 5° C.

Opdateret d. 3.5.2001