|
||||||
Det var formodentlig korsfarerne,
som i 1100-tallet hjembragte Madonnaliljen fra Lilleasien. Den kan også være kommet tidligere til Europa og udbredt af romerne. Hvor planten egentlig hører hjemme, er tilhyllet i historiens mørke. Den blev brugt som lægeplante af både ægypterne og grækerne for mere end 2000 år siden. I vore dage har den smukke lilje fået en fast plads i vore hjerter.
Der findes to varianter af Madonnaliljen og desuden adskillige hybrider. Isabellliljen (Lilium x testaceum) fra år 1836, med gule blomster er den ældste og stadig dyrkede hybridlilje.
Plantetid
liljer. Den har sin egen vækstrytme. Allerede om efteråret har de basale overvintrende blade dannet en roset nede i jorden. Om foråret vokser den kraftige stængel frem og om sommeren blomstrer liljen. Plantningen bør kun foretages i plantens hvileperiode i august - september måned. Selv hvad angår læggedybden, adskiller Madonnaliljen sig fra de øvrige liljer. Løgene lægges med den spidse ende opad og aldrig mere end 2-3 cm fra jordoverfladen. Hvis dette ikke følges nøje, risikerer man at planten ikke udvikles fuldt ud.
Kalkholdig jord
I Mellemeuropa ses ofte store beplantninger bestående af Madonnaliljer.
Her kunne man tro, at det skyldes ekstra grønne fingre hos gartnerne, men hemmeligheden er jordbunden. Liljerne kræver en middeltung, næringsrig, kalkholdig og fugtig jord. Voksepladsen skal være solrig, varm og fremfor alt i læ for vinden, ellers knækker stænglerne af, når de tynges ned af de tunge trompetblomster.
|
En klassisk gruppe
Trion Madonnaliljen, roser og riddersporer er en klassisk plantekombination. Hvide liljer, røde roser og blå riddersporer er stadig lige fortryllende.
En anden meget flot kombination, som kan give lidt magisk stemning er kinesiske pæoner sammen med Madonnaliljen. Hvide, rosa eller røde pæonsorter er et godt supplement til liljerne.
På vore nordlige breddegrader danner Madonnaliljen ingen frø. I stedet formerer liljen sig ved hjælp af sideløg. På stængelstykket lige i jordoverfladen mellem stængelrødderne, sidder sideløgene. I varmere områder, som Italien og Sydfrankrig danner den frø. Der er altså ikke tale om sterilitet. Vi formerer liljen ved at skille sideløgene fra moderløget.
|
Opdateret d. 12.5.2001 |
|