Normalt siger de sidste sommerblomster farvel hen i november, når den første hårde frost kommer. Nu ryddes kasserne. Stauder skal også fjernes, så de ikke tager skade. De kan ikke overvintre i baljer. Nu er altankasserne og blomsterbaljerne tomme, men der er mulighed for, at de også kan være kønne om vinteren.

Små stedsegrønne dværgtræer og buske er særlig velegnede til altankasser og baljer på terrassen. Dværgfyr, ene og små buksbom og cypresser kan plantes i kasser. De sørger for grønt blikfang om vinteren. Mellem de stedsegrønne kan man plante lyng (Erica) som liver op på altanen med sine blomster om vinteren. Efterårslyng (Erica gracilis) eller martslyng (Erica herbacea) pynter i kasserne og bryder den grønne farve. Når Erica-arterne er afblomstrede, skal man lade dem blive i kasserne, for de beholder blomsterfarven relativt længe på de tørre blomster.

Det er vigtigt at finde den rette plantetid. Planterne skal ikke i jorden ved den allerførste frost, men allerede i efteråret, så rødderne kan nå at brede sig. Det er meget praktisk, hvis planterne er købt i potter eller med jordklump, for så er de nemme at sætte i jorden.

Stedsegrønne planter skal også vandes om vinteren, for de fordamper meget vand hele året. Derfor skal planter, altid vandes, når jorden ikke er frossen, ellers bliver nåle eller blade brune og dør.

Naturligvis lider planterne i kasser og baljer også under kulden, for beholderne angribes jo fra alle sider af frosten. Som en lille hjælp kan man isolere dem mod den allerværste frost med styropor eller boblefolie.

Et alternativ til beplantning er dekorationer. Ligesom man arrangerer blomster- og plantedekorationer inde i huset, kan man også gøre det på terrassen, blot i større format, ved at blande harmoniske materialer.

Nogle grene af stedsegrønne og nåletræer er det bærende, og herimellem sætter man grene af smukke bladplanter og grene med høstfarvede bær og frugtstande.

Når man har fjernet sommerblomsterne, skal jorden blive i kasserne, den skal hverken forbedres eller gødes. Den skal kun tjene som fastgøringsmiddel. Huller, der er opstået mellem sommerblomsternes rodklumper, fyldes blot med sand eller grus.

Selvom udbuddet i den mørke årstid ikke er så alsidigt, som om foråret og sommeren, behøver altankasser og blomsterbaljer ikke være ensformige. Blot man ikke planter for tæt og for ensartet, er der mange variationsmuligheder.

I stedet for lyng kan man også plante (Skimmia), som desværre endnu ikke er særlig kendt. Den har røde og hvide blomster, som kommer først i maj. Meget vigtigere for altankasserne er dog frugterne, som i oktober farves smukt, og som sidder på planterne indtil foråret. Denne stedsegrønne busk bliver indtil 1OO cm høj.

Græsser giver en helt speciel atmosfære på altanen. Vinterhårdføre arter kan godt overvintre i baljer. De giver et fint og bevægeligt indtryk, når vinden rusker i dem. Særlig smuk er (Festica), blåsvingel, i vinterkasserne. Man kan lave smukke kombinationer hele året med flerårige græsser, for netop græsserne er så utrolig fine bindeled mellem andre planter. Græsser kan også være det bærende element i kasserne, når løvet på de sommergrønne planter er borte. Man kan camouflere de pludselig bare grene på dværgtræerne med fine græsser. En ganske særlig charme har græsserne når de er dækket af rim. Derfor skal de først skæres af tidligt om foråret.

Stedsegrønne planter er ikke allemands-eje, for de optager naturligvis også plads om sommeren, hvor mange hobbygartnere hellere vil have kasserne fyldt med hjemmeavlede sommerblomster. Men derfor behøver man ikke undvære en grøn altan. Jorden i kasser og baljer, kan f. eks. dækkes med mospuder.

Mossen har den fordel at jorden, selv i hård vinterstorm, ikke blæser bort, at blomsterkasserne ser ordentlige ud, og at jorden kan lagre mere fugt. Man kan stikke nogle grene ned imellem mosset, f. eks. nogle fyrregrene, nogle egegrene med høstfarvet løv, eller ildtorn med orange bær.

Tørrede valmuekapsler, grene med kogler, jødekirsebær (Physalis alkekengi) og judaspenge (Lunaria annua) giver dekorationeme farve. Tørrede Achillea-blomster, artiskokblomster, pampasgræs, dunhammer, proptrækkerpil og troldhassel med deres bizarre former skaber liv mellem stedsegrønne grene. Enkelte grene, som holder på efterårsløvet, passer også meget fint i altankasserne. Det brogede efterårsløv sidder ofte forbavsende længe på grenene. Frugtbærende grene af ildtorn (Pyracantha), Callicarpa og Cotoneaster er også meget smukke. Det samme er Alnus-grene med deres små tapper. Men husk at vande regelmæssigt, ellers tørrer frugterne ind.

Last updated 23.2.2004