Mennesket kan ikke leve uden planter og dyr. Planterne sørger for den ilt, der er livsnødvendig for at vi kan ånde, og dyrene bestøver frugt- og grøntsagsplanterne. Desuden beskytter planterne mod overophedning og for stærk solbestråling, og deres rødder sørger for, at vejr og vind ikke fjerner den frugtbare jord og efterlader en ørken.

Jo mere alsidig og bestemt af de lokale forhold, man anlægger sin have, desto mere gør man automatisk for naturbeskyttelsen. Hjemlige planter skal vælges frem for exotiske udenlandske. De vokser bedre og hører til den hjemlige fauna. Sterile nåletræshaver med perfekt klippet græsplæne giver intet attraktivt haveliv. Derimod er den biotopisk rigtige have et vigtigt sted for flora og fauna i byens beton. Haven er der for at forbedre omgivelserne.

Hvis jordens kvalitet er i bund, behøver man ikke gøre sig mange bekymringer om nyttedyr og skadedyr i haven, for der vokser kun ukrudt. Man skal altså forbedre jorden. Det er muligt at gøre på kort sigt med dyr kunstgødning, men kunstgødningen belaster omgivelserne for meget, så det er bedre at bruge naturlig gødning. Det har den fordel, at man ikke blot styrker planterne, men også de utallige bakterier og svampe, som skal til for at skabe sund jord. Som naturlig gødning anvender man allerbedst havens egen kompost og organisk gødning, enten i form af komposteret staldgødning eller færdigkøbt organisk gødning, i form af renset, tørret og granuleret husdyrgøning fra kvæg eller fjerkræ. Også horn- og benmel er optimale jordforbedringer, ligesom jordbrugskalk og andre naturlige tilsætninger. Pas blot på ikke at arbejde disse forbedrende stoffer for dybt ned i jorden, for længere nede lever mikroorganismer, som ikke bryder sig om kvælstof, og som dør når de kommer i berøring med luften. Samtidig bliver de øverste jordlag, hvor der lever organismer, der har brug for luft, ved en større havegravning vendt ned i jorden, hvor de ikke får luft.

Det er ikke mere nogen ny tanke, at man opnår det bedste udbytte, ikke ved monokultur, men med blandingskultur og sædskifte. Ikke blot får man en mere alsidig spiseplan, men faren for skadedyrsangreb bliver tydeligt ringere. Det hjælper planterne hinanden med, for mange af planterne kan give andre planter bedre vækstbetingelser, og sørge for, at nogle af skadedyrene holder sig væk. Med planter kan man ikke blot holde skadedyr væk, men man kan også lave ekstrakter og udtræk, som fungerer fremragende i den biologiske skadedyrsbekæmpelse. F. eks. kan man holde bladlus væk med brændenælde-udtræk, og med et udtræk af hyld kan man få det til at løbe koldt ned at ryggen på markmus.

Pindsvin elsker insekter og gør stor nytte i haven. For at beholde denne lille natte- og skumringsjagende ven i haven længst muligt, er der brug for et velegnet dagskvarter og en hi-plads for vinteren. Kompostbunken er fremragende til det formål, blot den ikke stikkes om i efteråret, så pindsvinet og måske også andre småfyre, som er gået i vinterhi, rives ud af vintersøvnen. Det kan nemlige betyde døden for mange dyr. Også bunker af blade og grene opfylder dette formål.

Et stort skridt i retning af naturbeskyttelse kan man tage, hvis man sørger for et stykke stensætning i haven, eller lader være med at rive en gammel mur ned. Mure er vigtige smuthuller for insektædere som firben, snoge og stålorme. Man skal ikke føle angst for slanger af den grund, for de afskyr menneskers nærhed. Også mange fugle hygger sig med en mur og takker ved at gå på insektjagt i haven.

Hvorfor så mange mennesker har en panisk skræk for eddekopper, er ikke helt klart. Dyrene har fået deres ry imod sig, for de hører til nogle af naturens bedste nyttedyr. Forstyr derfor ikke et møjsommeligt bygget spind, men fjern det kun, hvis det virkeligt er i vejen.

Desværre hører man stadig sjældnere mange forskellige fuglestemmer i haven. Men man kan lokke fugle til og råde bod på skaderne, hvis man opsætter passende redekasser og passer på dem. Det betyder at kasserne skal anbringes katte-sikret og renses på de rette tidspunkter, så sygdomme ikke spredes. Desuden kan man lokke flere små fjerede venner til, hvis haven også byder på tilstrækkelig føde for fuglene. Fugle kan lide tykke hække, for de byder på beskyttelse og redepladser. Desuden findes der normalt under hækkene tilstrækkeligt med orm, biller og anden føde.

Den som tænker naturbevidst, skal så hjemlig markflora og engblomster i græsplænen. Det er ikke blot kedeligt, men også skadeligt for naturen at holde sin græsplæne som en perfekt engelsk golfbane, evt. med et par nåletræer, der ikke giver noget arbejde. Det kan ikke undre nogen, at sådan en have ser øde ud og ikke indeholder noget liv, for her keder selv insekter og smådyr sig. Hvis man vil bringe sin have tættere på naturen, skal man strø et broget blomsterflor i græsset. Man bliver overrasket over hvilket liv det bringer i haven. Brogede sommerfugle og guldsmede finder her værdifulde nektarplanter, og de forskellige nyttedyr kommer og trænger skadedyrene bort.

Havedammen bliver mere og mere populær. Det er kun godt, for uden vand, intet liv. Ved at anlægge en havedam hjælper man stort set alle havens beboere. Fuglene bruger vandet til at rense sig i, såvel som til at afkøle sig med. Vandet er også en vigtig yngleplads for mange insekter, som siden gør nytte ved at jage skadedyr bort.

Mange mennesker mener, at de kan berige deres haver med vilde planter fra naturen. Men denne misforståelse er ikke blot til skade for den frie natur, men også en stor skuffelse. For de vilde planter er tilpasset deres naturlige voksepladser, og vil selv med meget omhyggelig pasning ikke trives optimalt i haven. Naturen mister på den måde år efter år vigtige planter. Grav ingen vilde planter op ude i naturen. Køb hellere specielt fremelskede vildsorter til haven i en planteskole.

Last updated 23.2.2004