Giftige planter
|
||||
Alt er giftigt - det er kun mængden som afgør, om det er farligt eller ej. Det var noget i den retning Paracelsus skrev allerede for 450 år siden. Disse ord er også sande, når det gælder havens stauder for der er ofte kun doseringen til forskel på om planten er helbredende eller giftig.
Bag mange smukke blomster og blade, og i de forskellige små frø og frugter, gemmer der sig en gift, som ved berøring eller indtagelse kan give forgiftninger. Ofte drejer det sig om planter, som f.eks. fingerbøl (Digitalis), der har haft stor betydning i både folkemedicin og medicinalindustrien. Den indeholder stoffer som i minimalt små doser har stor terapeutisk betydning, men som i lidt større mængder kan have dødelig virkning.
Viden beskytter mod farerne
Blandt de mange tusinde blomstersorter er egentlig giftplanter alligevel sjældne. Derfor er det særlig vigtigt, at vi, og især vore børn, kender de få der er. Manglende viden og uagtsomhed kan let lede til tragiske ulykkestilfælde, der let kunne have været forhindret. Allerede når børnene er små, skal de gøres opmærksom på de farlige og særlig giftige haveplanter.
Giftig beskyttelse
I naturen spiller plantegifte en fremtrædende rolle i plantearternes overlevelseskamp. Planterne beskytter sig mod at blive spist af dyr. Normalt smager alle giftplanter så bittert, at man absolut ikke har lyst til at spise dem, og straks får en fornemmelse af at de er giftige. Især er mange planters næringslagre giftige. F.eks. indeholder alpeviolernes knolde den giftige substans "Cyclamin" , mens resten af planten er giftfri. Også tulipaner og narcisser indeholder farlige stoffer.
Vigtige giftfamilier
Man finder giftplanter i hele planteverdenen. Men der er trods alt nogle plantefamilier, hvor der optræder særlig giftige planter, som også har haft stor betydning for lægevidenskaben. Ofte indeholder arterne i en familie de samme eller ret nærtstående stoffer. F.eks. stammer de vigtigste læge- og giftplanter fra natskyggefamilien (Solanaceau), fra ranunkelfamilien (Ranunculaceau) og fra valmuefamilien (Papaveraceae). Selv hos de hjemlige medlemmer af ranunkelfamilien, som riddersporer, julerose og akeleje hører til, indeholder alle arter mere eller mindre stærke gifte.
|
Børn og giftige planter
Der er arter som er så farlige at de ikke bør dyrkes i haver, hvor der færdes små børn. Hertil hører f.eks. stormhat (Aconitum), hvis giftstoffer faktisk kan trænge ind gennem ubeskyttet hud. Selv berøring af planten, f.eks hvis man leger med de smukke blålige blomsterhuer, kan give småbørn alvorlige forgiftninger med dødelig udgang. Kun 4 gram af planten (alle dele) kan tage livet af en voksen. Andre yderst giftige haveplanter, er den smukke fingerbøl (Digitalis), høsttidløs (Colchicum autumnale) og den sorte bulmeurt (Hyoscyamus niger). Der findes her nederst på siden en opstilling med de farligste giftstauder.
Husk giftplanterne
Førstehjælp
Hvis man trods alle forholdsregler pludselig står med en forgiftet person, kan hurtig hjælp være livsnødvendig. Allerede ved den mindste mistanke om forgiftning skal man tage til læge eller sygehus. Forhold Dem roligt og beskriv nøje hvilke forgiftningstegn der har optrådt (svedeture, opkastninger, kvalme, kramper, etc.)
Ofte drejer det sig om minutter, når man skal have giftvirkningen ud af kroppen ved f.eks. at give en modgift. Giv frem for alt aldrig alkohol eller mælk til en person, hvis De har mistanke om forgiftning, for de to ting kan forstærke giftvirkningen. Det er også yderst vigtigt for lægen at kende årsagen til forgiftningen. Tag planten med i en plastpose. Det hjælper lægen til at finde den rigtige behandlingsmetode.
|
der kun efter nærmere overvejelser bør plantes i haven | ||
a) Overordentlig giftige planter | ||
Stormhat (Aconitum-arter) | alle plantedele specielt knoldene | svedanfald, opkastning, krampe, hjertestop |
Galnebær (Atropa belladonna) | alle plantedele specielt bær | "høj", hallucinationer, krampe, åndedrætslammelse |
Dansk ingefær (Arum maculatum) | alle plantedele specielt frugter | opkast, krampe, hjerteforstyrrelser |
Gifttyde (Cicuta virosa) | alle plantedele | krampe, død ved kvælning |
Skarntyde (Conium maculatum) | alle plantedele | lammelse begyndende i benene, kvælning |
Høsttidløs (Colchium autumnale) | alle plantedele | Kvalme, opkast, diarre, kvælning |
Fingerbøl (Digitalis-arter) | alle plantedele specielt roden | Kvalme, hjertesvaghed, kollaps |
Bulmeurt (Hyoscyamus niger) | alle plantedele | fortumlet/ør, bevistløs |
Pigæble (Datura-arter) | alle plantedele | tør mund, hallucinationer, åndedrætslammelse |
b) Stærkt giftige planter | ||
Hundepersille (Aethusa cynapium) | alle plantedele | krampe, død ved kvælning |
Kærmysse (Atropa belladonna) | alle plantedele | opkast, krampe, hjerteforstyrrelser |
Liljekonval (Convallaria majalis) | alle plantedele | Forstyrrelser i mave og tarm |
Ridderspore (Delphinium-arter) | alle plantedele | Som stormhat, men svagere |
Vortemælk (Euphorbia-arter) | alle plantedele | Udslet, mavesmerter, kvalme, kollaps |
Julerose (Helleborus-arter) | alle plantedele | Kvalme, hjertesvaghed, kollaps |
Natskygge (Solanum-arter) | alle plantedele specielt roden | opkast, lammelser |
c) Giftige planter Hvid anemone (Anemone nemorosa), akeleje (Aquilegia-arter), engkabbeleje (Caltha palustris), giftsalat (Lactuca virosa), kobjælde (Pulsatilla vulgaris), ranunkeler (Ranunculus-arter), bidende stenurt (Sedum acre), løvetand (Taraxacum-arter), engblomme (Trollius-arter), sommerhyld (Sambucus ebulus) m.fl. |
Last updated 23.2.2004 |
without express written permission of Leif Johansen is prohibited. |