Udover den synlige skønhed har man næsten altid knyttet en anden sans til nydelsen af haven: nemlig lugtesansen. Men i vor tid har forædlingsarbejdet ho­ved­sa­ge­ligt været koncentreret på udseende, duf­ten har man lagt mindre vægt på. En større far­ve­pragt og rigere blomstring gjorde sit indtog i vore haver. Der kom bestandigt nye far­ve­kom­bi­na­ti­oner og former, og forædlerne krydsede og krydsede for at finde et stadigt mere eksotisk præg til vore haver.

Desværre gik megen duft tabt i dette arbejde. En blomst uden duft er som en fugl, der ikke synger. Der mangler noget væsentligt. Så nu kan det ikke undre, at duften igen i de senere år har fået en del opmærksomhed. Duftende planter har oplevet en ny renæssance. Gamle sorter, eksempelvis mange duft­ro­ser, bliver nu igen produceret og findes på ny i handelen. Dette har skabt mange herligt duftende haver.

Allerede i det tidlige forår kommer de første dufte i haven. Den duftende snebolle {Viburnum farreri el­ler fragrans) kommer med sine rosafarvede blomster, endnu før bladene er sprunget ud. På varme be­skyt­te­de steder i haven blomstrer den allerede i slut­nin­gen af februar med en duft, der minder om lil­je­kon­val­ler. Også Daphne-arterne blomstrer tidligt fra end­nu bare grene. En vidunderlig duft fylder luften over de små martsvioler, og senere ledsager de be­dø­ven­de dufte fra hyacinter og Magnolia {Magnolia stellata) foråret.

Tidligt på sommeren begynder en sand duftfest. Sy­re­ner, flere Viburnum-sorter, forskellige hybrider af haveazalea, kubushi-Magnolia og falsk jasmin - og selvfølgelig liljekonvaller, pæoner, blåregn og bi­blom­me (Lobulariia maritima), som ikke blot fortryller med deres skønhed, men også forgylder om­gi­vel­ser­ne med deres overvældende duft.

I juni regerer havens dronninger: roserne. I nogle år har nogle af de gamle duftsorter igen været på mo­de, og nye krydsninger med vellugt vinder frem. Det er selvfølgelig klart. Kan man få både blomstrende skønhed og vellugt på samme tid, vil man vælge det. Til de ældre roser hører f.eks. Centifolia-rose, Kina-rose, Damascenerrose og Mos-rose. De er blevet dyrket i århundreder og blomstrer kun en gang årligt, nemlig i slutningen af juni.

Den sommerlige velduft ledsages af duftende sy­re­ner, alpeguldregn og laurbærdafne. I højsommeren, i juli, kommer havelevkøjer, heliotrop, staudefloks og den duftende Alyssum for blot at nævnte nogle af de fineste dufte.

Sidst på havesommeren kommer f.eks. som­mer­fug­le­busk og konvalbusk (Clethra). Endelig blander duften af matrem sig med duften fra småbladet syren, som bemærker sig ved sin lange blomstring (fra juni til hen i september).

Selv i vintertiden behøver man ikke at undvære dufte. Nogle af snebolle-sorterne, f.eks. duft­sne­bol­le, storblomstret snebolle og busksnebolle (Vi­bur­num­-ar­ter) blomstrer i den kolde årstid og fylder vinterluften med søde dufte, når solen skinner. samtidig med dem blomstrer Hamamelis-arterne og Mahonia og forgylder deres vintergrønne skønhed med duftende blomster.

Hvorfor ikke anlægge en dufthave i haven, et hjørne, som man kan besøge for duftens skyld, så ofte man har tid. Det kan De sikkert finde plads til. Selvom det kun er en duftende plantning eller murbeklædning (f.eks. med klatreroser og Lathyrus). Kun fantasien sætter grænserne.

Flytbare dufte har en særlig tiltrækning. Der er blomster-ampler og baljeplanter. De har den fordel, at man kan tage dem med til forskellige pladser. De kan bruges både på terrassen eller som prikken over i' et til sommerens havefest. Men det er vigtigt, at man først grundigt afprøver duften.

Mange dufte er så stærke, at de nydes bedst på en vis afstand.

Det er ikke blot blomsterbedets, træers og buskes blomster, der producerer vidunderlige dufte, man bør heller ikke glemme krydderurterne, lægeplanterne og grøntsagerne.

På højbede virker selv de lavest voksende planter ikke blot bedre, deres dufte når også lettere vore næsebor.

Ved siden af lavendel, rosmarin og timian dufter også melisse, kamille og basilikum herligt. Baldrian og skovmærke passer også godt sammen.

Et for os måske lidt eksotisk duftprogram kommer fra de berømte og højt elskede engelske haver. Der har man duftpartier bestående af mynte, timian og kamille. Man fornemmer først duften, når man er helt nær området.

I en park tilhørende et slot i syd England er der endda en duftbænk, der er beplantet med mynte. Den, som sætter sig på bænken, bliver indhyllet i mynteduft.

Last updated 23.2.2004