Lægeplanter
Retur til oversigt Billede  

Planters helbredende kræfter

De gamle ægyptiske præster og lærde, græske og romerske læger kendte til planternes helbredende kræfter. Planternes virkning og anvendelse er stærkt forankret i mytologien.

Paracelsus, det 16. århundredes store læge, skrev "Naturen, det store apotek" og begyndte som en af de allerførste at anvende og beskrive helbredende planter systematisk. For omkring 150 år siden begyndte man at eksperimentere og analysere hvilke stoffer planterne indeholdt. Derfor kan den etablerede medicin, såvel som naturmedicinen anvende planternes stoffer enkeltvis.

Mange anvendelsesmuligheder

Planternes virkning er ofte afhængig af deres tilberedning. Det er vigtigt at de virksomme stoffer ikke ødelægges.

Varmtvandsudtræk (infusion) fremstilles oftest af blomster og blade, og man anvender ofte også frø. Hårde stængler, bark og rødder, skal koges før de virksomme stoffer frigives. Når det drejer sig om slimholdige planter anvendes et koldtvandsudtræk.

Andre måder at anvende urterne er ved fremstilling af tinkturer (alkoholudtræk), ekstrakter, olieudtræk, pulvere og salver.


Giftige lægeplanter

Ægte stormhat (Aconitum napellus) hører til ranunklerne. Med sine hjælmformede blomster og roeformede rodknolde hjælper den mod gigt, nervebetændelser og lammelser.

Af knoldene udvinder man stoffet aconitin, der er en stærkt bedøvende gift. I øvrigt er alle ranunkelplanter giftige i frisk tilstand. Det gælder alle dele af planterne, men saften kan i visse tilfælde være virksom mod hudpletter.

En plante som ofte forveksles med krokus er høstidløs (Cochicum autumnale). Den indeholder i alle dele cellegiften colchicin og har gigthelbredende og vanddrivende virkning.

Ukrudt som lægeplanter

Ingen hobbygartner er glad for at finde brændenælde (Urtica dioica) i sin have.

Kun få ved at den med sin brændgift og sit store kiselindhold er god for gigt og reumatisme. Desuden har den en urindrivende virkning.

Krybende læbeløs (Ajuga reptans), der mange steder opfattes som ukrudt, anvendes til the mod nervøsitet og søvnbesvær.

Den forhadte mælkebøtte (Taraxacum ofticinale) virker med sin mælkesaft gavnligt på lever- og galdelidelser og kan også anvendes ved forstoppelse.

Billede

Alant hjælper mod hoste.

Urter til hjælp

Den, der har brug for hjælp, og som har talt med sin læge om planternes virkninger og bivirkninger, kan forsøge sig med følgende lægeplanter: Ved for højt blodtryk hjælper mistelten og hvidløg.

Ved vind i maven hjælper anis, fennikel, kamille, dild og koriander.

Ved betændelser hjælper arnika, salvie og kamille. Har man brug for urindrivende midler er det værd at prøve mælkebøtte, brændenælde, lægeærenris, gyldenris, kongelys, hindbær og brombær, eller løvstikke.

Har man søvnbesvær er der baldrian, læbeløs, lavendel, lyng humle eller citronmelisse.

tips
Tips-overskrift

Som ved alle andre medikamenter er doseringen vigtig og det er bedst at følge råd fra en erfaren læge, apoteker elter alternativ behandler. Ukritisk skal man ikke anvende midlerne på sig selv og andre. det kan udgøre en sundhedsfare. I for stor eller forkert dosering kan selv relativt, harmløse stoffer have en gift og skade kroppen med bivirkninger.

 

Billede

Baldrian virker beroligende.

Salve eller the

Oftest anvendes lægeplanterne som the eller koncentrat, men salve forekommer også ret ofte.

Hvordan man vil anvende planterne er op til hver enkelt og de opskrifter man kan få, og siden erfarer en god virkning med.

 

Billede

Hylden har i århundreder været kendt som lægeplante.

DE VIGTIGSTE LÆGEPLANTER

Læs her hvilke dele af de enkelte planter, man anvender.
Skemaet kan naturligvis ikke rumme alle forekommende lægeplanter,
men her er nogle af dem, som haveejeren kan have størst glæde af.
Navn
Virkestoffer
Virkning
Høst
Plantedele
Alant
Bitterstof
æterisk olie
mod hoste
efterår
rod, blade
Arnika
Garvestof
arnicin
sårhelende, mod
hævelser
maj - juni
rod, blomst
Baldrian
olie
krampeløsnende
før og efter blomstring
rod
Nælde
nældegift
kisel
gigt/hudsygdomme
juni - sept
blade, rod,
stængel
Hyld
glykosider
syrer
sved/vandrivende
juni - sept
blade, rod,
stængel
Kamille
bitterstof
cholin
beroligende, mod
betændelse
blomstring
blomster
Melisse
garve- og
bitterstoffer
beroligende, mod
astma
efter blomstring
blade
Mistelten
cholin, viscin
glykosid
højt blodtryk,
hovedpine
hele året
blade
Salvie
æterisk olie
garvestoffer
svedhæmmende,
mod hævelser
maj - juli
blade
Røllike
æterisk olie
mave/tarm
juni
blomst
urt
Vejbred
slim
garvestof
sår, hævelser,
infektion, astma
efter blomstring
blade
Fennikel
æterisk olie
slimløsnende, mod
reumatisme
august - sept
frø
 


kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 23.2.2004
kommentarer ?